Fra den 10. til 15. november 2026 danner Casino Copenhagen igen rammen om Mystery Bounty Copenhagen. For tredje gang skal det populære turneringsformat afvikles i den danske pokerhovedstad, og forventningerne er positive hos pokermanager Lars Mikkelsen. Kasinoet er klar, interessen er stor, og i år er spillerne blevet bedre til formatet.
Vi har i dag taget en snak med pokermanager Lars Mikkelsen for at høre, hvad spillerne kan se frem til, hvordan forventningerne er til årets turnering, og om der er nyt på programmet.
Lars lægger ikke skjul på, at han glæder sig til endnu en stor live pokerturnering på Casino Copenhagen.
Klar til start
Kasinoet har været i gang med forberedelserne gennem længere tid, og nu er alt klar til at tage imod de mange pokerinteresserede gæster.
“Først og fremmest ser jeg meget frem til endnu en stor live pokerturnering på Casino Copenhagen. Vi har været i gang med forberedelserne i længere tid, og vi er nu 100% klar til at tage imod de mange gæster. Jeg håber selvfølgelig, at det igen bliver en stor succes.”

Casino Copenhagen er “klar til start” ved årets Mystery Bounty Copenhagen 2026
Mystery Bounty for tredje gang – og spillerne er vilde med formatet
Mystery Bounty Copenhagen afvikles i år for tredje gang, og ifølge Lars Mikkelsen har tilbagemeldingerne fra spillerne været særdeles positive.
“Vi har fået en del positiv feedback og flere spillere, som har forespurgt på Mystery Bounty-formatet, der nu skal afvikles for tredje gang. Det er et super spændende og liret format, hvor specielt dag 2, hvor Mystery Bounties kommer i spil, er ekstra sjov med masser af vilde situationer. Her kommer følelserne virkelig i spil, når spillere er all-in, eller når der trækkes store Mystery Bounties.”
Netop spændingen omkring de ukendte bounty-beløb er en af de helt store attraktioner ved turneringen. Man kan være ude af kampen om topplaceringerne, men stadig have muligheden for at score en enorm gevinst gennem de rigtige bounty-træk.
Vi spurgte derfor Lars, hvad det helt præcist er ved Mystery Bounty-formatet, som han selv synes så godt om.
“Jeg tror, det er det faktum, at lige præcis Mystery Bounty-turneringerne giver nye eller ikke-rutinerede spillere en langt større chance for at vinde et stort beløb. Det er klart, at i poker kommer de dygtigere spillere normalt længst, men i Mystery Bounty-formatet kan man for eksempel blive nummer 60 og ramme de to rigtige bounties og gå hjem med over 150.000 kr. Det er der jo ikke nogen andre turneringer i Danmark, hvor man kan.”
Det er uden tvivl en af de helt store styrker ved formatet. Hvor man i traditionelle pokerturneringer typisk skal langt frem i feltet for at spille om de helt store penge, kan Mystery Bounty skabe store økonomiske gevinster, selv for spillere, der ikke når finalebordet.

Forventer endnu flere nye ansigter ved bordene
Mystery Bounty-formatet har også vist sig at være en god indgang til live poker for spillere, der måske ikke har den store turneringserfaring.
Vi spurgte Lars, om han forventer, at der kommer mange nye pokerspillere til årets udgave.
“Det er svært at sige, men ja, vi har oplevet de sidste par år i denne turnering, at der er flere nyere spillere, som vi ikke har set før. Så det er klart, at det netop er i denne turnering, at der vil være mange urutinerede, som stiller op.”
Det er altså ikke kun de etablerede navne på den danske pokerscene, der kan se frem til en uge med masser af poker. Mystery Bounty Copenhagen har også potentialet til at tiltrække nye spillere, som gerne vil prøve kræfter med live poker og samtidig have chancen for at vinde en stor bounty.
Flere satellitkvalificerede end sidste år?
Danske Spil Poker har igen været med til at sende spillere afsted gennem en række online satellitter, og vi spurgte naturligvis også ind til, hvordan det ser ud med antallet af kvalificerede spillere.
“Jeg har ikke fået de endelige tal, og der er jo også stadigvæk den helt store kval på søndag, som er den sidste i denne omgang. Så vi må vente at se efter søndag. Jeg vil huske folk på, at misser man at kvalle online på søndag, så er der live satellitten i kasinoet kl. 19.00 på tirsdag den 10. november.”
Det lyder dermed til, at satellitterne igen har været en vigtig del af optakten til turneringen, og at der igen i år vil være en stor del af spillerne som kommer ind via Danske Spil Poker.
Men betyder det så også, at Lars forventer et større samlet deltagerfelt i år?
“Igen er det svært at vurdere. Sidste år var vi tæt på udsolgt – specielt på den sidste startdag. I år tror jeg, der vil være mange, som køber i døren. Det oplevede vi for eksempel også til DPT Copenhagen i januar og ved Nordic Open i maj. Mine forventninger er da, at turneringen ender på cirka det samme tal som sidste år. Måske en smule større. Man kan jo altid håbe.”
Der er altså gode muligheder for, at Casino Copenhagen igen får fyldt godt op ved bordene, og Lars forventer, at de spontane tilmeldinger kan få stor betydning for det endelige deltagerantal.

Pokermanager Lars Mikkelsen på job
Vi glæder os til Mystery Bounty Copenhagen 2026
Der er med andre ord lagt op til endnu en spændende pokeruge på Casino Copenhagen fra den 10. til 15. november.
Lars Mikkelsen og resten af Casino Copenhagen-holdet er klar til at tage imod spillerne, og forventningen er, at årets turnering mindst kommer på niveau med sidste års udgave.
Vi glæder os til at følge med fra sidelinjen – og ikke mindst til at se, hvem der løber med de helt store Mystery Bounties i årets udgave!



