Mens Main Eventen var i gang med finalebordet i baggrunden udspillede der sig en sidste mulighed for at tage skillinger med hjem fra Casino Munkebjergs MPT turneringsserie.
Last Call er en slags “sidste chance” og derved altså sidste mulighed for at spille lidt livepoker inden MPT sluttede. Ligesom de andre år, så er der ikke mange mennesker tilbage på kasinoet til om mandagen. De fleste er taget hjem søndag aften eller tidligere. Derfor er det normalt mest de lokale “Munkebjerg regulars” der deltager i Last Call og denne mandag eftermiddag var ikke anderledes.

Turneringen havde dog fået lidt “gæster udefra” bl.a. i Simon Hoffmann, reporter for Danske Spil Poker og mange års blogger, der tog sig friheden at teste pokerformen af.

Simon Hoffmann tester sine “shuffling chips skills”
Det gik ikke så godt for Simon dog og ej heller for Steen Siebert og Ali Chaker, der også spillede turneringen.

Munkebjerg regular – Steen Siebert kom dog ikke i pengene denne gang
Til gengæld lykkedes det Bjarne Mogensen, trods det tog tre skud, at ramme et finalebord og spille med som chipleader længe indtil heads-up. Til sidst var det dog Thomas S. Christensen, der løb med sejren. Thomas havde ellers spurgt om en deal, men Bjarne mente ikke det kunne komme på tale denne gang. Kortene ville dog ikke løbe Bjarne Mogensens vej og det var en glad Thomas S. Christensen, som Dansk Poker fangede til et vinderbillede.

Last Call vinder Thomas S. Christensen
MPT “Last Call” Deepstack sideevent – 1.700 kr. (1.500 kr. + 200 kr.)
Totale entries: 22 (15 unikke og 7 re-entry)
Præmiepulje: 30.360 kr.
Placering nr. 1: Thomas S. Christensen – 13.660 kr.
Placering nr. 2: Bjarne Mogensen – 9.100 kr.
Placering nr. 3: Bruno Rasmussen – 4.600 kr.
Placering nr. 4: Torben Daugaard – 3.000 kr.
Tillykke til vinderne.