Læs og lær alt om deals i poker i vores "Nybegynder-artikelserie"

Skal vi lave en deal?

Nybegynder-artikelserien fortsætter med en artikel om at lave deals. I bunden af artiklen har vi kigget på de største danske deals gennem tiderne og fået et par gode fifs af to af Danmarks bedste pokerspillere i øjeblikket.

God fornøjelse!

Poker er ikke kun et spil om kort og strategi; det handler også om at forstå de økonomiske og psykologiske dynamikker, der følger med spillet. Når der er store penge på spil og finalebordene nærmer sig slutningen, kan spillerne vælge at lave en “deal” i stedet for at spille videre om alle pengene og placeringerne. I denne artikel dykker vi ned i de forskellige typer af poker-deals, hvad der gør dem populære, og hvordan de har ændret spillets dynamik gennem årene.

At komme dybt i en stor turnering sker sjældent. Når man kommer blandt de sidste på finalebordet, så spiller man måske pludselig om meget store penge. Forstår man variansen i sådan et spot, så er det måske helt normalt at man tænker sig lidt om og overvejer om man skal tage en deal. Nogle gange er der en af de andre deltagere der spørger først. Andre gange er det måske én selv. “Skal vi lave en deal?”.

Man kan frygte, at de andre ser en som svag ved at spørge først eller man vil i hvert fald ikke være den der spørger først, for så bliver det måske svært at få dem til at sige ja til, at man får lidt mere end ens chipcount fortjener. Dygtige spillere vil ofte hellere lade den “mindre dygtige” tage initiativet og derved kunne lokke lidt ekstra dollars i dealen til sig selv. Andre ønsker slet ikke at lave en deal, fordi de mener de har så stor en fordel.

Faktum er, at langt størstedelen af pokerturneringer i dag ender i en deal, om det så er online eller live. Dansk Poker har set en udregning, der viser at der laves en deal i 80% af tilfældene af live pokerturneringer. Vi er ikke sikre på de tal, men de er måske ikke så forkerte igen. Online er det dog nærmest modsat, da der ofte bliver spillet til ende og kun sjældent bliver lavet deal.

Man ser gang og gang igen når nogen siger nej tak til en deal, at de så er den næste der ryger ud. Man kan være noget så bagklog i en sådan situation. Der har selvfølgelig også været det modsatte, hvor personen der sagde nej tak til dealen har tjent mere end hvad dealen foreslog.

Derfor er det at lave deals, er en kundskab i sig selv. Er man ikke bevist om, hvad man skal gøre i sådan en situation, så find en god ven, der måske ved eller læs med her og bliv klogere på at lave deals i poker.

Artikelfoto: EPT Livestream, der snakkes deal og tournament director Toby Stone viser spillerne udregningerne for dealen

Typer af poker-deals

De mest gængse deals i poker er ICM-deals (Independent Chip Model) og chops, men der er flere andre typer af aftaler, der kan bruges afhængig af situationen.

1. ICM-deal (Independent Chip Model)

ICM-deals er de mest almindelige, når der er to eller flere spillere tilbage i et turneringsformat. ICM forsøger at udregne, hvor meget hver spiller er værd i forhold til de chips, de har på et givet tidspunkt. Denne model tager ikke kun højde for antallet af chips, men også for payout-strukturen i turneringen og risikoen ved at blive elimineret tidligt. ICM er særligt relevant i store turneringer som World Series of Poker (WSOP) og European Poker Tour (EPT), hvor præmierne kan være meget store. Men ICM-deals ses også til en ugentlig turnering på Casino Munkebjerg, så det er den mest gængse deal.

Det er vigtigt at bemærke, at nogle kasinoer, turneringsserier eller f.eks. WSOP ikke faciliterer deals direkte. I stedet er det op til spillerne selv at forhandle og aftale betingelserne for en deal – ofte væk fra bordet. For eksempel kan spillerne bruge en pause i turneringen til at diskutere og blive enige om, hvordan de ønsker at dele præmiepuljen. Det er spillerne selv, der står for at tage beslutningerne.

I nogle turneringer, så vil turneringsledelsen have, at hvis man laver en deal, så skal der efterlades et beløb at spille om. Det beløb er ofte mellem 5-10% af førstepræmien. På den måde så stopper turneringen ikke bare der men får en mere naturlig afslutning, hvilket kan være godt på livestreams eller lignende.

Fordele ved ICM-deal:

  • Giver en retfærdig fordeling baseret på chips, som reflekterer den nuværende sandsynlighed for at vinde.
  • Reducerer risikoen for at tabe hele præmien ved at spille om placeringerne.

Ulemper ved ICM-deal:

  • Kan virke lidt mekanisk, da den ikke tager højde for spillerfærdigheder eller dynamikken i spillet.
  • Alle spillere får ikke nødvendigvis hvad de kunne have vundet, hvis de spillede videre uden en deal.
2. Chop

En chop er en forhandling mellem spillerne om at dele præmiepuljen, enten helt lige eller i forhold til deres chipstack. Dette sker ofte, når der kun er to spillere tilbage, men kan også ske tidligere i spillet, afhængigt af aftalen. Det er ikke nødvendigvis en ICM-deal, og spillerne kan vælge at fordele pengene på en måde, der ikke er baseret på ICM-beregningerne.

Fordele ved chop:

  • Hurtig og enkel måde at afslutte turneringen på.
  • Mindsker risikoen ved at lade lykken spille en større rolle.

Ulemper ved chop:

  • Kan frustrere tilskuere og spillere, der havde håbet på en mere dramatisk afslutning.
  • Spillere, der er dygtigere end deres modstandere, kan føle sig snydt, da chop ikke nødvendigvis afspejler spillerfærdighederne.
3. Heads-up deal

Når der kun er to spillere tilbage, kan de vælge at forhandle om præmiepuljen før den sidste hånd. En heads-up deal er en form for chop, men den kan være mere kompleks, da spillerne ofte også tager højde for deres præferencer for at spille om placeringerne, eller de kan blive enige om en minimumsbeløb at spille om.

Fordele ved heads-up deal:

  • Giver spillerne mulighed for at sikre sig en garanteret gevinst, samtidig med at de måske stadig kan vinde det ultimative præmie.
  • Kan skabe en mere behagelig afslutning på turneringen – f.eks. hvis strukturen er meget dyb.

Ulemper ved heads-up deal:

  • Kan ses som en uretfærdig afslutning, hvis den ene spiller har spillet bedre hele vejen igennem.
4. Deal med “play for the trophy”

En anden form for deal kan være, hvor spillerne bliver enige om at dele pengepræmierne på en bestemt måde (fx baseret på chips) og så stadig spille for trofæet og æren. Det er en hybrid mellem en økonomisk deal og at afslutte med en form for konkurrence.

Fordele:

  • Lader spillerne sikre sig en profit, mens de stadig kan konkurrere om trofæet.
  • Giver spillere mulighed for at afslutte spillet på en måde, der ikke kun handler om penge.

Ulemper:

  • Kan være vanskeligere at forhandle om, da det kan skabe uenigheder om trofæets værdi.

Se video fra @PhilGalfond – “When to make a deal in poker tournaments”

Artikelfoto: Fra EPT Live – Toby Stone igen i gang med den bærbar for at vise spillerne “the numbers”

Historisk bemærkelsesværdige poker-deals

Der er flere berømte poker-deals, som har ændret dynamikken i både turneringer og i den måde, poker som spil opfattes på. Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige:

  • 2016 EPT Barcelona – Ivan Luca: En bemærkelsesværdig deal fandt sted under 2016 EPT Barcelona, da den argentinske spiller Ivan Luca, der var førende i chips på det tidspunkt, lavede en forhandling om at dele præmiepuljen med de sidste spillere. Efter dealen kunne alle spillere gå hjem med en solid gevinst, men Luca fik en stor del af præmiepuljen som kompensation for hans førende position.

  • 2011 World Series of Poker Main Event Deal: I 2011 lavede de tre sidste spillere en deal, hvor de delte præmiepuljen på en måde, der var mere økonomisk fordelagtig for alle. Ben Lamb, der var førende i chips på det tidspunkt, mistede trofæet til Pius Heinz, men der var enighed om en økonomisk deal. Detaljer i dealen har Dansk Poker ikke kunne finde, men faktum er, at der selv i den allerstørste turnering har lavet deals “væk fra bordet”, hvilket sker forholdsvis ofte. F.eks. bytter spillere procenter med hinanden når de går dybt men kan altså også blive enige om at dele en del af præmiepuljen, selvom turneringsledelsen ikke vil hjælpe til officielt.

  • 2012 EPT Barcelona – Tom Middleton og Kimmo Kurko: En af de mest bemærkelsesværdige deals fandt sted i 2012 EPT Barcelona, hvor Tom Middleton og Kimmo Kurko, der begge var tæt på hinanden i chips, nåede en aftale før deres heads-up duel. Begge spillere var meget tæt i chipstacken, og derfor blev de enige om at dele præmiepuljen, som oprindeligt var på €1,067,000 for vinderen og €625,000 for runner-up. Aftalen resulterede i, at Middleton og Kurko delte præmien således: €942,000 til vinderen og €750,000 til runner-up. Denne deal markerede et økonomisk kompromis, hvor spillerne sikrede sig en solid gevinst uden at skulle risikere alt i den sidste hånd.

Artikelfoto: EPT Live – Kimmo Kurko og Tom Middelton til EPT Barcelona 2012

ICMizer kan hjælpe dig med udregningerne

Brug ICM-calculator (ICMizer) når du skal lave deals. Det er ofte den. der bliver brugt i de store turneringer. Sidder du en situation kan du selv tjekke tallene og overveje om du vil foreslå dealen. Se mere her.

Efter dealen er blevet lavet

Poker-deals er en naturlig del af spillet, især når turneringer når deres afslutning. Når dealen er lavet og pengene fordelt, så spilles der, som vi har nævnt ovenfor, nogle gange videre enten for trofæet eller for et aftalt præmiebeløb og trofæet.

Når dette sker, så ser man ofte et skifte i måden turneringen spilles på. Måske var der en person der sad meget forsigtigt og spillede meget tight. Efter dealen så er personen nærmest ligeglad og går all-in med hvad som helst. Det sker i hvert fald ofte, at tempoet ændres og det skal man være klar over og indstillet på. Det kan ændre på strategien og er du dygtig til at justere her, så vil det ofte være dig der ender øverst.

Store danske deals

Selvom deals i poker måske ikke er set på som “sexy”, så har der været nogle sjove og interessante deals gennem tiderne. Dansk Poker har prøvet at finde et par af dem, som vi kan headline her.

Thomas “Kalllllle” Pedersen vinder WCOOP $5.200 Main Event i 2011 for 1.26 million dollars. Thomas havde et monster chiplead da finalebordet startede. Da de var fem spillere tilbage fik Thomas næsten det samme som førstepladsen havde givet mens resten var sikret minimum $560.000. De spillede turneringen til ende, hvor Kalllllle alligevel endte som vinderen i en af de største danske online præstationer nogensinde.

Artikelfoto: EPT Live – Thomas Pedersen

Simon Ravnsbæk er en anden dansker med en vild deal-historie. Dansk Poker fanger Simon lige efter MPT for at høre historien om den vilde deal fra “de gode gamle online tider”. Simon fortæller, at han ikke lige kan huske alle detaljerne, da det er så lang tid siden, men han mener at det var i en stor $109 rebuy turnering på PokerStars.

De var kommet dybt og Ministerborg, som Simon Ravnsbæk hedder på PokerStars havde et stort chiplead med nogle spillere tilbage. De andre var desperate for at lave deal, men det gad Simon ikke med mindre han fik mindst førstepræmien. Til sidst lykkedes det faktisk Simon at forhandle en deal hjem, hvor han fik en smule mere end førstepræmien, hvilket selvfølgelig må være noget af det vildeste nogensinde ift. deals.

Artikelfoto: PokerStars Live – Simon Ravnsbæk efter sejren i en EPT $2.000 sideevent.

Daniel Petersen og Fehim Hajdari med deres take på deals

Dansk Poker fik snakket lidt med to af Danmarks bedste pokerspillere i øjeblikket, Daniel “starwins” Petersen og MPT-Main Event 2024 vinder Fehim Hajdari, der begge fortæller, at de helst spiller turneringen til ende uden deals.

Fehim fortæller, at hvis han laver en deal, så er det ofte en ICM-deal. Daniel føler, at efter mange års studering af heads-up sit & go’s, så er hans edge for stor til at han vil lave deals. Derfor har Daniel ikke de sidste 10 år lavet særligt mange deals. Hvilket han nu gjorde førhen.

Fehim slutter af med at fortælle, at en ICM-deal ofte er mest fair specielt i turneringer med hurtig struktur. Han har dog kun lavet cirka ti deals i hans karriere og det har altid kun været når han var heads-up.

Tak til Daniel og Fehim for deres insight på det at lave deals.

Reklame, Pladebixen.dk

Nybegynder-artikelserien på Dansk Poker er sponsoreret af Pladebixen.dk

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail