Det blev til en 4-vejs deal til torsdagspoker på Munkebjerg

Vigtige ranglistepoint på spil i Pokerkælderen

Hverdagen har igen ramt Casino Munkebjerg, som igen spiller deres faste uge program med turneringer hver tirsdag, torsdag og søndag. De jyske pokerspillere viser stor tillid til programmet og der meldes udsolgt stort set hver eneste gang. Ros skal de have de gæve jyske kortkrigere, de laver flittigt re-entries og ofte benytter alle spillere sig af muligheden for add-on, denne aktivitet gør at den garanterede præmiepulje altid bliver ramt og mere til.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – godt fyldt op i pokerkælderen

Dansk Poker forstår vigtigheden i ranglistepointene, som mange går efter når de ugentlige turneringer spilles. Sidste år deltog rekord mange i deres ranglistetur og i år ligner det endnu et rekordantal.

Bemærk, sidste år var der 25 spillere der gik videre til 2nd chance ranglistefinale, for dem på ranglisten, der ikke var direkte kvalificeret til turen. Ud af de 25 spillere dukkede kun 18 op til selve freerollen og der var ti pladser. Der skulle altså blot 8 spillere ud, så var pakken hjemme. I år er den pakke 18.000 kr. værd (heraf 7.500 kr. i kontanter til rejseomkostninger) og inkluderer syv overnatninger på luksushotel.

Man kan havne i en lignende situation i år. Derfor er det ekstra vigtigt at samle point ind til ranglisten, så man kan få sig en gratis pokerrejse med Casino Munkebjerg og de andre ranglistevindere.

I år går rejsen til Nordmakedonien den 15. til 22. september 2025, hvor Casino Munkebjerg har booket Ramada Plaza Hotel. Læs mere om ranglisten her og se billederne fra hotellet og kasinoet.

Der spilles tålmodigt i Pokerkælderen

Torsdag den 27. februar blev der på Casino Munkebjerg spillet 500 kr. torsdagspoker. Turneringen havde deltagelse af 30 spillere, som foretog 26 re-entries og 28 add-ons, hvilket gav en samlet præmiepulje på 38.220 kr.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – Steen Siebert (med thumbs up) underholder på finalebordet

Efter midnat var der stadig action på to borde. Spillerne var begyndt af være presset af de store blinds. Pludselig gik det dog stærkt, da flere af de endelige præmietagere fik slået spillere ud i hurtigt tempo og finalebordet var pludselig en realitet.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – finalebordets sidste seks deltagere

Der blev nu spillet en masse god poker, hvor de store stacks pressede de små stacks, som jo gerne ville ramme pengene. Da feltet rammer 6 spillere, bliver de enige om at lave en deal, der gav en trøsteboble på 1.300 kr.

Kort efter måtte Henrik Bernth Larsen tage titlen som bubbleboy og der gik ikke længe før Martin Lauridsen var ude som nr. 5. De sidste fire spillere blev hurtigt enige om en ICM-deal, da klokken var blevet mange og jobbet kaldte.

Skulle have kaldt…måske?

Vi fangede Andreas Zinonos, der fører ranglisten på Munkebjerg, til en hurtig kommentar. Han fortæller, at da de var syv tilbage skete der noget sjovt i det, at Steen Siebert åbner til 45.000. Andreas 3-better til 115.000 med esserne. Freddy når nu all in med 110.000 og Steen vælger at folde og viser op:

5C5S

Freddy har:

ASQS

Floppet kommer så:

7S5H3C

Turn var:

9H

River er en ubetydelig:

8D

Steen havde lavet vilde ansigter og sagt sjove ting og alle grinede over, at Steen ville have vundet en gigantisk pot havde han kaldt med 5erne. “Men det var et godt fold og Steen spillede en god omgang poker”, slutter Andreas.

De fire der fik lavet en ICM-deal endte med at give Ismail Yilmaz sejren og de fleste penge. Tillykke til Ismail med trofæet og håneretten. Næste gang på Casino Munkebjerg er på tirsdag den 4. marts, da søndag er aflyst.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – vinder af torsdags poker 27. februar – Ismail Yilmaz

Tirsdagspoker Deepstack – startstack 30.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 580 kr. (500 kr. + 80 kr.)

Totale entries: 56 (30 unikke og 26 re-entry og 28 add-ons) 

Præmiepulje: 38.220 kr.

Turneringen sluttede på Level 18.

Placering nr. 1: Ismail Yilmaz – 9.200 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Andreas Zinonos – 9.000 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Steen Siebert – 8.500 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Johnny Andreassen – 7.100 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 5: Martin Lauridsen – 3.100 kr.

Bubbleboy: Henrik Bernth Larsen – 1.300 kr.

Tillykke til vinderne.

Top-15 på Ranglisten, der pt. er sikret en tur til Nordmakedonien – men der er mange point at spille om endnu:

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail