Søndagsturneringen på Casino Munkebjerg i Vejle blev afgjort i en ICM-deal, hvor Jesper Vinge nuppede sejren. Dansk Poker har mere om søndags poker fra pokerkælderen. Spændingen var høj – kunne Henrik Bernth Larsen tage sin tredje sejr og fire topplaceringer i træk?
Søndagens deepstack turnering med 35.000 chips i stacken var endnu en gang udsolgt. De 30 deltagere lavede tilsammen 30 re-entries, og 22 spillere benyttede sig af muligheden for add-on. Dette bragte den samlede præmiepulje op på 37.310 kr.

Ready, set, start


Fotos: Casino Munkebjerg – tre borde klar til start
Efter en hektisk start på dagens spil faldt tempoet lidt og spillerne slog over i en mere tålmodig strategi, hvor det handlede om at spotte de rigtige spots og udnytte modstandernes svagheder. Stemningen var intens som i fodboldkampen, der tidligere havde kørt på tv-skærmene mellem Brøndby og Silkeborg, der kæmpede om top-6 placering i Superligaen.
Finalebord fundet – hvem skal i pengene?
Da midnat nærmede sig, var feltet snævret ind til pokerens top-6 på Casino Munkebjerg. Henrik Bernth Larsen var stadigvæk med, men med en af de shortere stacks. Jens Jensen og Jesper Vinge var de største stacks og dominerede spillet med mange preflop raises.

Foto: Casino Munkebjerg – finalebordet søndag aften
De sidste seks spillere blev enige om en trøsteboblepræmie på 1.000 kr., hvilket altid løsner spillet en smule op – for så går man ikke hjem uden noget. Sådan må Rene Christensen havde tænkt, da han fik netop titlen som bubbleboy denne søndag aften. Eller måske tænkte han: “Nu kan jeg i det mindste når hjem og se Holger Rune”.
Boblen er sprunget
Efter boblen var sprunget løsnede spillet sig lidt mere og inden længe måtte Henrik Andersen strække gevær og forlade turneringen som nr. 5 til 3.000 kr.
Mesteren fra de sidste to turneringer, Henrik Bernth Larsen, var stadigvæk med. Desværre for Henrik gik det dog ikke til sidst, selvom han kæmpede alt han kunne.
Dansk Poker hørte fra Henrik selv, der berettede: “Denne gang blev jeg kun nr. 4 i Vejle. Jeg var all-in med
Jesper Vinge, der er chipleader, kalder med
og rammer boardet hårdt
Turn og river blanker for Henrik, der må forlade turneringen som nr. 4 til 3.700 kr.

Foto: Casino Munkebjerg – KQ vs K8 – boardet ender 8866J
ICM-deal afgør søndagens spil
Nede på tre spillere blev der kort overvejet deal men Søren Dam røg ud som nr. 3 til 5.400 kr. og så tog det ikke lang tid før de to største stacks, der næsten var identiske, Jesper Vinge og Jens Jensen lavede en ICM-deal og alle kunne komme og hjem og se Holger Runes finalekamp.
Ligesom Henrik Bernth Larsen ikke fik sin ønskede sejr denne aften, så fik Holger Rune det desværre heller ikke, set med danske briller.

Foto: Henrik Berenth Larsen til MPT 2025 – ingen sejr til den ellers sejrsvante Henrik denne søndag
Suckout på suckout
Dansk Poker hørte dog fra vinderen, Jesper Vinge, der beretter, at de havde hygget sig gevaldigt. “En hyggelig og som altid sjov aften på Munkebjerg” fortæller Jesper.
“Jeg har før været heldig i poker – men aldrig som jeg var i går aftes” griner Jesper.
Det havde startet med, at Jesper havde kaldt et all-in med
og var oppe i mod
Boardet og turn var blankt – men så “always comes seven” på river:
På vej ud af lokalet men chips tilbage
“Efter pausen og re-entry perioden får jeg kaldt et raise fra Henrik Andersen med K9 og better på et kongehøjt flop. Han går all-in og jeg kalder” mindes Jesper, der kiggede lige ind i esserne. “Jeg takker for spillet, efter jeg taber potten og er på vej ud af lokalet, da jeg får af vide, at han ikke dækkede mig”.
Tilbage i spillet får Jesper doblet og doblet og taber nærmest ikke en hånd. “Fra 60.000 chips til over en million på en go times tid” fortæller Jesper, der havde kaldt et raise med
Flop
Bet og kaldt til river, hvor Jesper får god value.
“Det var vist meant-to-be for mig i går” griner Jesper, der vinder 12.700 kr. i ICM-dealen, mens Jens Jensen tager 11.500 kr.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – Jens Jensen (til venstre) og Jesper Vinge (til højre)
Torsdags Poker Deepstack – startstack 35.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 580 kr. (500 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 55 (30 unikke og 30 re-entry og 22 add-ons)
Præmiepulje: 37.310 kr.
Turneringen sluttede på level 19.
Placering nr. 1: Jesper Vinge – 12.700 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 2: Jens Jensen – 11.500 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: Søren Dam – 5.400 kr.
Placering nr. 4: Henrik Bernth Larsen – 3.600 kr.
Placering nr. 5: Henrik Andersen – 3.000 kr.
Bubbleboy: Rene Christensen – 1.000 kr.
Tillykke til vinderne.
Næste gang der spilles ugeturnering på Casino Munkebjerg er på tirsdag den 18. marts kl. 19.30. Her står den igen på Deepstack poker med 25.000 i stacken og et buy-in på 580 kr. I skrivende stund er der 29 pladser ledige. Du kan læse mere her.


