Søndagsonline-resultaterne var bedre end sidste søndag for danskerne

HansDenSvans med sejr og store stacks videre til dag 2 i Sunday Million

Mens Dansk Poker havde gang i livebloggen for online søndagstours, så blev der kæmpet i stuerne til trods for fodboldlandsholdskampen. Danskerne havde en ok dag på bordene og vi har fundet de bedste resultater fra nattens spil og gjort klar til dag 2 for dem, der er videre i de større 2-dags tours.

På denne søndag var de danske pokerspillere indstillet på at forbedre sidste uges pauvre resultater. Lad det være sagt med det samme – det lykkedes kun marginalt. Dog kan der være noget stort på vej i $109 Sunday Million med $1.000.000 garanteret, der denne søndag spilles som en “normal” PKO. Her ligger danske HESSEL111595 med helt i toppen – placeret som toer – med kun 109 spillere tilbage af de i alt 10.014 der stillede til start. Spændende skud for danskeren.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

HESSEL111595 er sikret $319 plus de $1.627 allerede vundet i bounties. Der er yderligere tre danske spillere videre, Louise6 ligger nr. 10, Liouli123 som nr. 37 mens den sidste danske spiller er Nightmare764, der ligger nr. 55.

Der er $52.639 på toppen (og en masse bounties at spille om). Lad det være “One Time” for HESSEL111595 eller en af de øvrige danskere.

14 år med Sunday Storm

I går var der jubilæum til den billige $11 Sunday Storm. 14 års fødselsdag til turneringen, der er blevet den største turnering på PokerStars. I nat blev det til 37.180 entries. Der spilles dag 2 kl. 19.05 og der resterer 1.349. Hele 23 danske spillere er tilbage, hvor Jookim ligger bedst som nr. 49. Meget kan dog ske, så vi får se i aften, hvor turneringen, der har forhøjet garanti ($350.000), skal afgøres.

HansDenSvans sejrer i $109 The Fast 5 PKO, her gik alt stærkt korte levels og et lille felt og på under to timer var der guldmedalje til HansDenSvans og $1.515 til danskeren.

Dansk sejr til Dooppe i Sunday Omania: $109 PLO, da han i et lille felt på blot 37 spillere sikrede sig $1.421, rart igen at se Dannebrog gå til tops.

Flot cash og en bronzemedalje til Giffeltyven i $11 The Terminator – tonkaaaa PKO med $100.000 garanteret. Når man kan lave $33 (skød tre gange) om til samlet $3.858, så har det været en god turnering.

Vi spottede Dansk Pokers egen, Andreas Brendholdt, der godt nok havde en placering langt nede i feltet, som nr. 35 med nick andypr0, men placerede sig bedre end internettets måske bedste online spiller lige pt., finske €urop€an og vandt samlet $1.321 i den “dyre” $215 The Terminator (hosted by tonkaaaa) PKO med $125.000 garanteret.

Dansk sølvmedalje til Septitank, som i Sunday KOmania $22 PLO, Progressiv Bounty med $2.500 garanteret, $358 var belønningen.

I Hotter Hyper $27 med $10.000 garanteret var der fart på, der gik lige under to timer før afgørelsen var på plads, og her måtte RekiB nøjes med en plads lige undefor præmieskamlen, for 4. pladsen fik danskeren $620.

888poker – der er håb for danskerne

På 888poker ledte Dansk Poker efter mere dansk succes. Der var lidt at hæve flaget for, men ikke meget. Dog er der stadigvæk muligheder i den store $100.000 ChampionChip #33 – Mystery Bounty Main Event hvor OPERAA ligger bedst til af de danske spillere som nr. 22, som skal spille om en førsteplads på over $6.000, samt en kæmpestor bounty på $10.000 som gulerod. I alt 3.713 spillere har forsøgt at komme i finalen, bare 453 spillere har stadig muligheden. Der køres stadigvæk dag 1 muligheder på 888poker i dag – sidste chancer!

Dansk Pokers egen, Thomas Quaade, ligger præcis inden for top-100 som nr. 99 i den samme turnering. Samlet er der fem danskere i top-100, så det bliver spændende at følge danskerne her til aften:

I dag spilles der også finale i $10.000 ChampionChip #32 – Mystery Bounty Mini Event, hvor HenrikAmar måtte bruge 13 skud for at ramme pengene. Det var hvad der skulle til i den billige $3,50 turnering, hvor HenrikAmar ligger nr. 4 af de i atl 405 tilbageværende spillere:

Her er de sidste resultater fra 888poker denne søndag:

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail