Casino Munkebjerg havde udsolgt til torsdags poker

Casper Møller vinder på Munken efter 3-vejs deal

På Casino Munkebjerg i Vejle var der atter ugeturnering torsdag aften den 27. marts 2025. På imponerende vis var der endnu engang udsolgt med 30 pokersultne spillere. Der skulle shuffles med chips og leges med kort. Mange “Munkebjerg regulars” var på plads denne aften, men igen var det godt at se så mange nye ansigter. Det tegner godt for fremtiden, at der kommer nye til hele tiden.

Foråret er her nu, vejret er varmere, græsset skal slås og golfsæsonen er startet. Det holder nu ikke pokerspillerne i Jylland fra at tage til torsdagspoker i pokerkælderen i Vejle. Måske fordi der er rangliste point på spil, måske fordi det er så hyggeligt at spille poker med “pokervennerne” eller måske bare fordi en pokerturnering, som den de afholder tre gange ugentligt på Casino Munkebjerg, er et fristed, hvor man kan komme væk fra hverdagens travle trommerum, opvasken der er hobet sig op, konens to-do-liste eller har brug for at cleare hovedet efter en lang arbejdsdag. Faktum er, at der denne torsdag aften igen igen var udsolgt med 30 pokerkrigere klar til kamp.

Foto: Casino Munkebjerg – tre fyldte pokerborde med en god blanding af regulars og nye spillere

Noget var anderledes

Det var nu en noget anderledes pokeraften på Munken torsdag aften. Normalt bliver der fyret fra højre og venstre og mange spillere buster og må lave et re-entry. Det var ikke fordi, at der ikke blev lavet re-entries denne aften – der blev bare ikke lavet lige så mange som normalt.

Tager man en normal gennemsnitlig ugeturnering på Casino Munkebjerg, så plejer der at blive lavet omkring 30 re-entries – cirka én per person der stiller op. Tag f.eks. sidste torsdag, hvor Andreas Zinonos vandt efter ICM-deal, der var der 33 re-entries.

I går aftes var der kun 20 stk. Det er noget atypisk, men kan måske hænge sammen med det større antal nye spillere, der er begyndt at komme til disse ugeturneringer. Der blev foretaget 23 add-ons, hvilket i øvrigt er præcis det samme som sidste torsdag. Det bragte præmiepuljen op på 33.215 kr. – cirka 5.000 kr. mindre end for en uge siden.

Foto: Casino Munkebjerg – to borde tilbage

Finalebordet havde flere kendte ansigter

På skærmene i baggrunden var der Barcelona mod Osasuna, hvor catalonierne tæskede løs og vandt 3-0. I pokerkælderen blev der også tæsket løs, for inden længe, så var finalebordet fundet.

Her kunne man genkende en del ansigter. F.eks. Steen Siebert, Carsten Fjeldsted og Dino Ujkanovic, der sluttede på 4. pladsen i tirsdags. Dog er det på en måde betryggende, at der igen denne torsdag var mange nye spillere med på finalebordet, hvilket med garanti er godt for poker.

Det kan også give noget spænding på ranglisten, hvor Andreas Zinonos stadigvæk fører mens Steen Siebert f.eks. ligger nr. 5. Læs mere om ranglisten her.

Foto: Casino Munkebjerg – finalebordet er fundet og fodboldkampen er slut, så ishockey er på TV i stedet

Hvem skal have penge med hjem i dag?

Inden længe begyndte spillerne på finalebordet at falde fra. Vi nåede ikke at fange, hvem der blev bubbleboy denne aften, men der blev ikke lavet en trøsteboblepræmie for første gang i lang tid. Det betød, at da Steen Siebert røg ud som den første i pengene som nr. 5 til 2.700 kr., så var der fire spillere tilbage, hvoraf Dino Ujkanovic var blevet ultrashort efter et tabt flip. Dino var nede på sølle 10.000 chips efter den hånd og lignede næste spiller ude.

På mirakuløs vis lykkedes det dog Dino, at lave et crazy comeback og pludselig var han i spil om titlen, da Carsten Fjeldsted røg ud som nr. 4 til 3.300 kr.

Foto: Casino Munkebjerg – sidste fem spillere

Skal vi lave en deal?

Klokken var dog blevet mange og måske fordi Dino havde lavet sit comeback og var tilfreds med en deal, så besluttede Søren Rasmussen og vinderen af torsdags poker, Casper Møller, sammen med Dino at lave en 3-vejs ICM-deal. Det gav 7.700 kr. for tredjepladsen til Dino Ujkanovic, 8.120 kr. til Søren Rasmussen på andenpladsen mens Casper Møller, som sejrsherren denne aften, tog 11.390 kr. med hjem og håneretten.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – vinderen Casper Møller

Torsdags Poker Deepstack – startstack 30.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 580 kr. (500 kr. + 80 kr.)

Totale entries: 50 (30 unikke og 20 re-entry og 23 add-ons) 

Præmiepulje: 33.215 kr.

Turneringen sluttede på level 19.

Placering nr. 1: Casper Møller – 11.390 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Søren Rasmussen – 8.120 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Dino Ujkanovic – 7.700 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Carsten Fjeldsted – 3.300 kr.

Placering nr. 5: Steen Siebert – 2.700 kr.

Tillykke til vinderne.

Næste gang der spilles ugeturnering på Casino Munkebjerg er på søndag den 30. marts kl. 18.30. Her står den igen på Deepstack poker med 35.000 i stacken og et buy-in på 580 kr. I skrivende stund er der 8 pladser ledige – så skynd dig at sikre din plads. Du kan læse mere her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail