Udsolgt og flotte tal fra Casino Odenses påsketurnering

Bjarne Andersen med sejren i første event i Albani Påske Poker

Casino Odense har travlt med et af årets highlights. Der spilles nemlig påsketurnering – også kaldet Albani Påske Poker i disse dage. Vi har skrevet mere om selve programmet her og om de gratis øl man får, når man spiller med i turneringerne. Derudover er der muligheden for et årskort, hvis man deltager i alle fire events. Det første event blev afviklet i går aftes for fulde sale og vi har hele historien.

Onsdagens turnering, som var event nr. 1 i Albani Påske Poker, var en 300 kr. NLH rebuy turnering, hvor der var tilføjet 3.000 kr. til præmiepuljen fra Albani. Re-buys og add-on kostede 200 kr. pr. stk.

Foto: Casino Odense – udsolgt – fire borde til start – 40 spillere og gratis øl til deltagerne

Turneringen udsolgt tidligt – herudover var der max. gas på rebuys = 54 i alt.

De fynske pokerspillere var klar til fest denne onsdag på Casino Odense. Rebuykanonen var ladt op og spillernes værktøjskasser var fyldt til bristepunktet – klar til at få sejren hjem hver især. Der var Champions League fodbold på TV-skærmene, god hyggelig stemning blandt pokerspillerne og travlt i kasinoet.

Flot samlet præmiesum for en 300 kr. turnering

De fynske pokerspillere var ikke nærige og der blev lavet hele 54 rebuys og afsluttende 38 add-ons, hvilket resulterede i en samlet præmiesum på flotte 28.116 kr. som efter planen skulle fordeles således:

Nr. 1              10.122 kr.

Nr. 2              7.029 kr.

Nr. 3              4.499 kr.

Nr. 4              3.655 kr.

Nr. 5              2.811 kr.

Er du tight eller aggressiv?

I rebuyperioden var der, som så ofte i disse typer turneringer, to måder at gribe tingene an på. Der er dem, som for enhver pris vil have mange chips og så er der dem, som Gus Hansen kalder “samlere”. Dem der tålmodigt venter på gode hænder og de rigtige spots og dermed bygger langsomt på. De aggressive ender ofte med at havne i en rollercoaster, hvor stacken går op og ned. “Samlerne” kan eventuelt komme billigt videre, mens de aggro oftere må til lommerne flere gange, hvis strategien fejler midlertidigt.

Efter add-on perioden bliver turneringen til en freezeout-turnering, hvor de aggressive spillere må spille deres stack og hvis de er lykkedes med strategien og har skaffet sig en større stack, kan de fortsætte med at være bullies. Til gengæld, så må de, som de andre der er havnet nederst i feltet, prøve at spille så tålmodigt de kan med den mindre stack.

Der var flere “samlere” denne onsdag aften end aggressive spillere. For det tog ganske lang tid før finalebordet var fundet. Da klokken var 23.45, så nåede feltet endelig finalebordet med de sidste ti spillere. Herfra skete der noget besynderligt. Finalebordet blev nemlig afviklet på nærmest ingen tid.

Foto: Casino Odense – finalebordet er fundet – der er lige en kort pause inden start

Ny rekord for lavest antal spillet hænder på et finalebord?

Én hånd blev det til. Så var der otte spillere tilbage. De sidste otte tænkte, nej, vi vil hjem og sove. Så de lavede en ICM-deal. Men vi skal lige tilbage hånden der fik feltet fra ti til otte. For det var en vild hånd, hvor tre af de fire største stacks på finalebordet endte all-in preflop med tre monsterhænder – chipleader Bjarne Andersen med den næstbedste starthånd:

AHAS

mod

KSKH

mod

QCQS

floppet kommer

JHJC8D

turn

KD

river

3S

Det var Bjarne med kongerne, der nu sad med mere end 50% af alle chips og sammen med de øvrige spillere hurtigt blev enige om at afslutte for i dag med en ICM deal.

Artikelfoto: Casino Odense – Bjarne Andersen – vinder af event nr. 1

Albani Påske Poker – NLH rebuy/add-on – startstack 2.000 chips – buy-in 300 kr. (230 kr. + 70 kr.)

Entries: 94 stk. (40 unikke, 54 rebuys og 38 add-ons)

Samlet præmiesum: 28.116 kr.

Placering 1: Bjarne Andersen – 7.475 kr. (ICM-deal)

Placering 2: Søren S. – 4.010 kr. (ICM-deal)

Placering 3: Thomas Holtzmann – 3.277 kr. (ICM-deal)

Placering 4: Oliver Holm – 3.223 kr. (ICM-deal)

Placering 5: Lars M. – 2.989 kr. (ICM-deal)

Placering 6: Nino – 2.871 kr. (ICM-deal)

Placering 7: Arnas Kalkauskas – 2.527 kr. (ICM-deal)

Placering 8: Lars Klinkby – 2.050 kr. (ICM-deal)

Tillykke til vinderne!

UTH og Blackjack jackpotten blev jagtet men uden held. Den runder nu 400.000 kr.

Albani Påske Poker fortsætter i Påsken med dette program:

Torsdag den 17. april 2025 spilles der en 300 kr. PLO unlimited rebuy turnering (230 + 70 kr.). Læs mere om turneringen her. Der er tilføjet 4.000 kr. til præmiepuljen.

Fredag den 18. april 2025 kl. 18.45 spilles der en 600 kr. Mystery Bounty turnering (520 kr. + 80 kr.). Læs mere om turneringen her. Der er tilføjet 5.000 kr. i præmiepuljen.

Lørdag den 19. april 2025 kl. 18.45 spilles der en 600 kr. NLH rebuy turnering (520 + 80 kr.). Læs mere om turneringen her. Der er tilføjet 8.000 kr. i præmiepuljen.

For tilmelding og mere information se her.

Foto: Casino Odense

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail