Ny rekord i deltagere i Irish Open - skal det lykkedes med begge Marcus til dag 2?

Dobbelt Marcus: Hallabro sejrer i cash mens Wuttke med sidste skud i Main

Det blev til ny rekord, som forventet, i Irish Open i Dublin, Irland. 1.841 på dag 1D, hvor Marcus Wuttke og danske Lasse “Wistern” Lauritsen spillede med. Hvad der skete for Marcus, må I læse med nedenfor I bloggen men vi kan fortælle, at Lasse havde en fin dag og gik videre med 125.000, som ses nedenfor. Ikke dårligt for den danske PokerStars Pro.

Samlet set ender Irish Open Main Event på 4.562 entries, hvilket udover at være en rekord også er meget flotte tal. Vi fortsætter med del 3 af Marcus Wuttke og Marcus Hallabros blog fra deres Dublin tur herunder. Del 1 ligger her og del 2 her. God fornøjelse!

Fredag – Main event smadrer rekord

Fredag er sidste dag at spille Main Event med to startflights, en almindelig flight kl. 12:00, og en turboflight kl. 20:00. Arrangørerne have annonceret, at man forventede, at der skulle blive rekord i år igen og rekorden blev fuldkommeligt smadret. Fra 3.233 spillere sidste år voksede feltet med over 40% i år til hele 4.562 dette år.

Foto: Privatbillede fra Irish Open

Hallabro:

Siden jeg var videre fra 1C, så havde jeg en fridag og mulighed at spille lidt cashgame. Spillet var lidt dødt i starten, men efter nogle timer så fik vi en vildbasse til bordet og pludseligt var trippel-straddle til €40 på hver og hver anden hånd. Jeg ramte top-to i en stor pot og endte med at vinde lidt over et Main Event buyin. Så nu er man allerede i plus for rejsen og kan spille med fuld harmoni i morgen til dag 2 i Main, hvor jeg ligger lige indenfor top-100 af de 1.400 spillere som er tilbage.

Her mit bord til dag 2:

Marcus Hallabro til MPT Main Event 2025

Afslutningen på dagen:

Wuttke:

Dag 1D var meget lignende dag 1C for mig. God stemning på bordet med god lir, god atmosfære og fin stack hele vejen igennem. Sidste level for dagen ryger jeg ind i et stort flip med JJ mod AK, som desværre ikke holder hjem.

Men det er ikke noget at være ked af på nogen måde, fordi Irish Open har massevis med flere fede events de nærmeste dage. Afhængig af, hvor langt jeg går i dem jeg spiller, så har vi følgende mulige tours på skemaet:

  • €550 JP Masters
  • €1.150 Mystery Bounty
  • €250 Mini Main
  • €1.150 8-max turbo

Den første for mig bliver JP Masters kl. 14:00, så jeg får mulighed at sove længe og være helt udhvilet. Planen lige nu er at tage et af disse her events ned og derefter være klar til at stå på railen på mandag aften, når Hallabro er nået til finalebordet i Main Eventet, som han plejer 😊

Dagens håndanalyse:

Wuttke:

Med blinds på 400/800/800 og 95.000 i stacken raiser jeg med

9H9S

fra UTG. MP, BTN, SB og BB kald. MP som kommer være modstanderen i denne hånd har cirka 50.000 i stacken.

5-vejs til et flop

4S3D2C

8.800 i potten.

Man er nødt til at være mere forsigtig i potter, når man er så multiway som man er her. Men for mig er 99 altid et bet her. Argument for bet:

  • Jeg kan få value af en del ting, blandt andet af alle pocket-par fra 55-88, nogle par + straightdraws fra big blind.
  • Min hånd vinder meget på at få protection, da næsten hele dækket er et dårligt turn-kort, hvis vi stadigvæk er 5-vejs der.
  • Sandsynligheden at jeg er slået, er i den lavere ende. Det findes nogle straights derude, men big blind er den eneste, som kan have offsuit-combos af straights og 2-par. Mine modstandere kan have et set, men det er ni combos sammenlignet med 24 combos af pocketpar under 99, som jeg får value fra. På samme tid så forventet man at blive 3-bettet en rimelig andel af højere pocketpar som TT+
  • Mine modstandere er alle nogle lidt ældre og forsigtige modstandere som spiller straight-forward og ærligt. Jeg forventer meget sjældent blive bluffet her og har planen at folde, hvis jeg møder for meget modstand.

Jeg bet 3.000, MP kalder – resten folder.

Turn er

8H

14.800 i potten.

Jeg tror min hånd er for svag til at få 3-street med værdi fra MP her. Jeg ser det stadigt som en mulighed, at jeg kan folde min hånd, afhængig af hvad min modstander gør.

Jeg checker og min modstandere better hurtigt 6.000. Jeg kalder.

River er en

9C

26.800 i potten.

Så har man pludseligt top-set. Jeg tror min modstanderes range er primært sets, og 55-77 + TT. Jeg tror ikke at han har nogle bluffs overhovedet. Hvis jeg checker kommer han bette sin sets og højst sandsynligt checke resten.

Min udfordring er, at min modstanderes timing og sizing gør, at jeg tror han er lidt mere vægtet mod 55-77 og TT. Man ser oftest at den her type af modstander Hollywooder lidt, når de floppet set. Derudover så føler jeg, at man ofte også ser en tungere sizing på turn, hvis de har et set.

Det er en ret weird spot at leade fra min position og ikke noget, som jeg skulle finde på, hvis jeg var oppe mod en dygtig modstander. Men mod denne tror jeg, at jeg kan slippe afsted med det. Jeg vælger at leade med en lille sizing, hvor jeg tænker, at jeg kan få et kald af 55-77 og TT – men også en sizing, hvor han, på samme tid, er nødt til at raise mig, hvis han har et set og så får jeg hele hans stack.

Jeg better derfor 6.500. Min modstandere snap-kalder med 22 for et lavere set. Så man prøvede at være lidt fancy på river og det endte desværre med, at man fik minimal værdi. Men stadigvæk en god pot som tog mig op til cirka dobbelt average på det tidspunkt.

Marcus Wuttke til MPT Main Event 2025

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail