Udsolgt igen på Casino Marienlyst og en fin præmiepulje

Nicolaj Skytte og DM-mester Alexander Larsen i chop-deal på Lysten

Casino Marienlyst kom ud med et spændende initiativ for et par uger siden, hvor de præsenterede deres planer om at afholde en Pinseturnering. Denne turnering er allerede godt besat i de tre startdage i starten af juni (4., 5. 8. juni – finaledag den 9. juni). Vi har skrevet en artikel om dette, som du kan læse her. Den første dag, den 4. juni, er næsten udsolgt. Så skynd dig, hvis du vil have en plads i turneringen.

I onsdagens NLH-turnering på Casino Marienlyst var der 21 unikke spillere til start, da der blev plads til en spiller fra ventelisten. Prisen for at deltage var de sædvanlige 1.150 kr. og der var re-entry mulighed de første fire levels. Det skete hele 13 gange denne onsdag, hvilket er en tidlig rekord. Derfor endte præmiepuljen på flotte 32.640 kr.

Fuld fart fremad

De 20 spillere startede som lyn og torden. Masser af gang i den og en hel del re-entries. Der var som nævnt en spiller fra ventelisten der fik plads. Da re-entry perioden sluttede gik spillet, som forventet, i stå. Nu var første mål at komme på finalebordet. Da det lykkedes var det blandt andet med Peter Holger Johansen i feltet og flere tænkte, at måske skulle Holger endnu engang stå øverst med sejren.

Ikke én men to…

Sådan skulle det dog ikke gå denne gang. Holger er en af shortstacks, da de sidste fem spillere beslutter sig for noget lidt revolutionerende. Nemlig hele to trøsteboblepræmier. Ret atypisk, men det kan lette på spillet og idéen er absolut god for at løsne lidt op for spillet. Tanken var, at hver boble ville få 1.000 kr. med sig hjem.

Inden længe endte det med at Bo Sandby og netop Peter Holger Johansen der tog sig af placering 4. og 5. og derved 1.000 kr. hver.

Da de sidste spillere nu var sikret penge, så var det bare der ud af. Næste mand ude var Søren Bo Larsen, der slutter som nr. 3 og tager en fin præmie på 6.028 kr.

En meget kort heads-up duel

Nu sad Nicolai Skytte og Alexander S. L. Larsen tilbage og med næsten identiske stacks beslutter de sig for en chop-deal, så de altså deler de resterende to præmier og derved tager 12.306 kr. hver. Som Dansk Poker forstod det, så havde Nicolai en smule mere og tager derved førstepladsen.

Vågner op med esser på det perfekte tidspunkt

Dansk Poker fangede den tidligere Danmarksmester i poker, Alexander S. L. Larsen (som vi kendte tidligere som Alexander Lund Hansen, men skiftede efternavn efter han blev gift). Han fortæller “Yes det er korrekt. Vi lavede en split deal heads-up og fik 12.300 hver. Jeg har sgu ikke rigtig nogen vilde hænder eller sjove episoder, at fortælle om. Det var bare helt stille og roligt. Der var mange vilde hænder, som jeg ikke var en del af”.

Alexander fortsætter “Jeg kom ind til finalebordet, hvis man kan kalde det et finalebord i en 20 mands, som 2’er i chips. Jeg starter dog med at tabe nogle små pots og da vi er 4-5 stykker, er jeg nok sidst i chips. Men så lader jeg de andre kæmpe lidt. Da vi er tre tilbage, så skubber Søren all-in og jeg kigger ned i

AHAS

som holder hjem på et rimeligt kedeligt board uden dikkedarer, hvilket er godt for mig selvfølgelig”.

Vi takker Alexander for et kort interview og sluttede af med at spørge om hans kommende pokerplaner. Han svarede “Jeg regner med at dukke op til Nordic Open, men kun fra fredag, altså 1C og så har jeg ikke rigtig nogle Munkebjerg planer. Altså ikke andet end MPT, men der er jo lige lidt tid til den”.

Alexander Larsen til MPT Main Event 2025 dag 1B

Onsdags Poker – 1 re-entry – startstack 15.000 chips – buy-in 1.150 kr. (1.000 kr. + 150 kr.)

Entries: 34 stk. (21 unikke og 13 re-entries)

Samlet præmiesum: 32.640 kr.

Placering 1: Nicolai Skytte – 12.306 kr. (Chop-deal)

Placering 2: Alexander S. L. Larsen – 12.306 kr. (Chop-deal)

Placering 3: Søren Bo Larsen – 6.028 kr.

Bubbleboy: Bo Sandby og Peter Holger Johansen – 1.000 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste turnering på Casino Marienlyst er på onsdag den 28. maj kl. 19.30. Se mere her. Bemærk, at der IKKE bliver spillet ugeturnering på Casino Marienlyst onsdag den 21. maj pga. Nordic Open på Casino Copenhagen.

Foto: Casino Marienlyst

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail