Om pokerspillerne i H.C. Andersen er musikglade og hellere ville se Sissal jagte muligheden for en plads i det Internationale Melodi Grand Prix vides ikke, men i hvert fald var der ikke udsolgt denne torsdag, som efter en ICM-deal gav sejr til Bondemanden.
Inden vi fortæller om turneringen torsdag, så skal vi lige skrive lidt om en speciel dag for en af de trofaste ansatte hos Casino Odense. Hvis I har spillet på kasinoet, så vil I med garanti kende ham eller have mødt ham. Det er Jonas Larsen. Han har brændt for kasinoet og ikke mindst pokerdelen i mange mange år.

Jubilæumsturnering lørdag den 17. maj og det skal fejres
Manager Jonas Larsen har nemlig 25 års Jubilæum. I den anledning afholder Casino Odense special Jubilæumsturnering med 10.000 kr. tilføjet til præmiepuljen.
Inden du læser videre i håb om at få en plads, så kan vi desværre berette, at der for længst har været udsolgt.
Turneringen bliver afviklet med en startstack på 2.500 chips og man får yderligere 2.500 chips, hvis man er tilstede fra start. Så “dont be late”. Rebuy koster 250 kr. og giver yderligere 2.500 chips. Man kan lave et rebuy, hvis man har 5.000 chips eller mindre. Der vil være mulighed for at tilføje et add-on i første pause for 250 kr., hvilket giver yderligere 12.500 chips.
Af de 10.000 kr. ekstra går de 7.500 kr. til præmiepuljen mens de sidste 2.500 kr. bliver uddelt i løbet af turneringen (mere info om dette efter første pause).
Der vil altså være en reception i kasinoet for Jonas og den er i morgen lørdag kl. 15.00 på Casino Odense (Claus Bergs gade 7 i Odense). Til receptionen, som er åbent for alle, vil der være gratis adgang til kasinoet, Danmarks bedste romkugler, hapsere, snacks, udvalgte drikkevarer, kolde øl og en masse hygge og røverhistorier. Tag ned på kasinoet og vær med til at fejre Jonas Larsen.
Stille og rolig aften torsdag
Til torsdagens turnering, der er en 600 kr. NLH-turnering med rebuy/add-on for 250 kr, var der 16 spillere til start. De lavede i alt 19 rebuys og sluttede alle af med at lave add-ons. Det betød samlet entries denne torsdag sluttede på 35, hvilket gav en samlet præmiepulje på 15.533 kr. Det betød, at der var følgende præmier på spil:
Nr. 1 – 7.767 kr.
Nr. 2 – 4.660 kr.
Nr. 3 – 3.106 kr.

Foto: Casino Odense – masser af glade ansigter på finalebordet denne torsdag
Finalebordet blev fundet ret hurtigt og da de er fire spillere tilbage beslutter de resterende spillere sig for at lave en trøsteboblepræmie på 1.300 kr.
Den tager Rune Jeppesen sig af kort tid efter.
Da Rune buster, så bliver de sidste tre spillere enige om en ICM-deal, hvor Kesinee Nielsen får 4.574 kr. for en 3. plads. Alexander A. Jarnum bliver nr. 2 og får 4.646 kr. mens Ole “Bondemanden” Andersen tager 5.013 kr. for en 1. plads.

Artikelfoto: Casino Odense – dagens vinder Ole Andersen
Torsdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 35 (16 unikke og 19 rebuys og 16 add-ons)
Præmiepulje: 15.533 kr.
Placering 1: Ole Andersen– 5.013 kr. (ICM-deal)
Placering 2: Alexander A. Jarnum – 4.646 kr. (ICM-deal)
Placering 3: Kesinee Nielsen – 4.574 kr. (ICM-deal)
Bubbleboy: Rune Jeppesen – 1.300 kr.
Tillykke til vinderne!
Næste gang der spilles på Casino Odense er på tirsdag den 20. maj 2025 kl. 18.45. Læs mere her. Bemærk, altså i morgen lørdag er der udsolgt til jubilæums turneringen, som vi skrev ovenfor.

Foto: Casino Odense