Phil Helmuth is back!

Phil Hellmuth vender tilbage til WSOP Main Event – men kritikere er på vagt

Dansk Poker skrev en artikel her omkring WSOP-legenden, Phil Helmuth, der ville droppe WSOP Main Event i år. Det var en seriøs, men alligevel sjov artikel og absolut aktuel, fordi der har været en mange som har støttet Helmuth i at strukturen i Main Event ofte favoriserer de unge spillere. Nu har The Poker Brat alligevel besluttet sig for at spille.

Phil Hellmuth, den 17-dobbelte WSOP-armbåndsvinder, har ændret sin beslutning og vil nu deltage i 2025 WSOP Main Event. Tidligere havde han annonceret, at han ville springe turneringen over for første gang siden 1988, da han kritiserede den fysiske udmattelse og den manglende strukturændring i turneringen.

Jeg er blevet for gammel til at spille!

I en video på sociale medier udtalte Hellmuth, at den nuværende struktur i Main Event, der kræver op til 12 timers spil i flere dage uden hviledage, er blevet en “udholdenhedstest” snarere end en ren færdighedsprøve. Han påpegede, at dette særligt påvirker ældre spillere negativt.

Reaktionerne på hans udtalelser har været blandede. Pokerlegender som Daniel Negreanu og Scott Seiver har udtrykt, at yngre spillere naturligt har en fordel i sådanne turneringer, og at ældres faldende præstationer er en naturlig del af livet . På den anden side har spillere som Nadya Magnus understøttet Hellmuths synspunkt og påpeget, at lange spildage ikke kun påvirker ældre spillere, men også dem med medicinske tilstande.

Jeg spiller alligevel!

Efter sin oprindelige beslutning om at springe Main Event over, har Hellmuth nu ændret kurs og bekræftet sin deltagelse. Hans agent, Brian Balsbaugh, understregede, at denne beslutning er alvorlig og ikke blot et reklamestunt.

Doug Polk, en tidligere rival og populær Youtuber, har dog kritiseret Hellmuth og antydet, at hans oprindelige udmelding kunne have været et reklamestunt.

Doug Polk Youtube-kanal

Første cash i hus allerede

Helmuth har allerede cashet for første gang i WSOP 2025, da han fik et minimums cash i den $5.000 PLO-turnering:

The Poker Brat skaber stadigvæk debat

Med Phil Hellmuths tilbagevenden til Main Event er det endnu ikke klart, hvordan hans kritik af turneringens struktur vil påvirke fremtidige ændringer. Det er dog tydeligt, at hans udtalelser har sat gang i en vigtig debat om balance mellem færdigheder og udholdenhed i moderne pokerturneringer.

Artikelfoto: Hayley Hochstetler fra wbgo.org – Phil Helmuth med et WSOP bracelet

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail