Dansk Poker fortsætter med blogs fra chefredaktør/indehaver, Thomas Quaades blog fra pokerrejsen til Las Vegas. Den første blog kan du læse her. Vi prøver at samle alle blogs nederst i alle artikler og har lært fra realmadrids klummer, at det er smart at give dem et nummer, så man som læser kan finde hoved og hale. Det er inde på Pokernet i denne tråd, at du kan kommentere eller stille spørgsmål til turen.
Så er jeg ankommet i Las Vegas. “Endelig”, har jeg lyst til at skrive. Ikke fordi det nødvendigvis var en lang eller hård rejse, for det gik som det plejer, men fordi jeg har glædet mig meget og nu er jeg endelig ankommet. Det var faktisk min hensigt at fyre en blog afsted fra rejsedagen torsdag. Det var nu lige lovligt optimistisk. Det endte med at blive en meget lang dag og var helt smadret, da jeg 00.40 lokaltid ramte værelset på Horseshoe.
Hvad skal jeg give fødselaren Fehim?
Vi spoler lige tiden lidt tilbage til starten af dagen i går torsdag. Jeg er i lufthavnen tre timer før, men kunne godt have nøjes med to. Tror bare, at man automatisk tænker, at når man skal flyve ud af Europa, så skal man være der tre timer før. Men jeg skulle jo ikke ud af Europa, til at starte med, jeg skulle blot til Amsterdam. Så to timer havde været rigeligt. Nå, igennem security og alt gik fint. Da det slår mig, mens jeg køber lidt vand og kaffe, at jeg har to timer og 40 minutter til afgang og derved skal have dræbt nogle timer, beslutter jeg mig for at finde en gave til Fehim, som jo har fødselsdag.
Jeg kan huske, at han bruger large, men tjekker lige på en besked. Så går jeg tøj shopping i lufthavnen; Der er en fed herretøjsforretning iSolid, mener jeg den hedder, nede ved siden af den store nye Joe & the Juice. Den plejer jeg at kigge på tøj i fordi de fører mærket Mosh Pit, som jeg er ret vild med. Da jeg ankommer til forretningen, fortæller ekspedienten mig, at de har ophørsudsalg, da de lukker snart. Øv, at de lukker, men fedt med tilbud.
Me, myself og gifler
Inden jeg ser mig om, er der gået en time med at prøve tøj til mig selv. Fehims fødselsdagsgave har jeg i shopping-rushet glemt alt om allerede. Det viser sig dog, at medium er nærmest udsolgt i alt og der næsten ingen large er. Jeg prøvede et par fede trøjer i small, men lignede en der prøvede sit gamle folkeskoletøj. Så prøvede jeg en XL, men de var alt for store. Det hele endte med, at jeg ikke fik købt noget – heller ikke til Fehim, som jeg kom i tanke om til sidst, mens jeg var der.
Det hele endte med, at jeg fandt en pakke gifler. Bedre end ingenting, tænkte jeg og har personligt også en speciel kærlighed til lige præcis gifler. Jeg traver ud mod min gate med en kop kaffe og giflerne til Fehim. Den første flyver var klar.
Now boarding group one
Jeg kan mærke energien sprudle i mig. Energi, fordi der skal til at ske noget fedt. En pokerrejse til Las Vegas. Mens jeg sidder og venter på, at flyvet til Amsterdam bliver boardet, kan jeg ikke lade være med at grine over stewardessens boardingudkald, som er fint kategoriseret; Først Diamond bl.a. bl.a og så Gold travellers whatever. Det er simpelthen noget, jeg aldrig har forstået. Hvorfor har man travlt med at komme på flyet først? Jeg vil altid på til sidst.
Den sidste gruppe er nu blevet kaldt op og jeg er ved at være klar til at komme på flyet
Det er meget mere behageligt at sidde i venteområdet end i et varmt fly, hvor folk kaster rundt med deres tasker, skubber ind i hinanden og stresser fordi det er 30 grader inde i flyet. Jeg griner af stewardsessen, fordi det minder mig en super sjov sketch fra Key & Peele, hvor han har Boarding Group One på sit kort, men ender med at blive taget til sidst. Den er virkelig klasse sjov.
YouTube: Key & Peele
Bruger skrubbet for tidligt?
Jeg hader i øvrigt, at sidde ved vinduet. Man føler så indeklemt og jeg kan godt lide, at kunne bruge den “ekstra” plads det føles at have ved et gangsæde. Det er også irriterende at skulle spørge de to andre, om de ikke kan rejse sig endnu engang, fordi jeg har drukket for meget kaffe og skal på toilettet for tredje gang på en time.
Da jeg går ind igennem flyet på vej til min plads, går det op for mig, at jeg har fået en vinduesplads. Damm, tænker jeg – men måske et gammelt trick virker hér. Da jeg ankommer til min række, sidder de to andre på deres plads (selvfølgelig gør de det, da jeg er sidste mand på flyet). Jeg siger “That’s my seat” og peger på vinduespladsen. De smiler begge tilbage til mig og gør klar til at rejse sig. Jeg siger henkastet “But if you would like, you can just scoop over and I will take the aile seat. If you want the window seat, that is”, siger jeg charmerende og smiler til kvinden. Manden ligner én, der lige skal tænke sig om, og ikke er sikker på, at det er en god beslutning, nu han havde fået gangsæddet. Men kæresten er allerede på plads på vinduespladsen inden han får tænkt færdig og han må tage til takke med midterpladsen. Fedt. Perfekt start, tænker jeg.
Først lidt bagefter går det op mig. Hov, nu skal jeg ikke bruge alt skrubbet inden Vegas – specielt ikke på en 1,5 timers flyvetur til Amsterdam…
Flyveturen gik hurtigt. Jeg fik set Predator Killer of Killers, som var en slags animeret antologi af de gamle Predator film. Den overraskede mig positivt, må jeg indrømme og varede præcis 1 time og 25 minutter. Den kan jeg godt anbefale.
Videre til næste fly
I Amsterdam gik det hele super nemt ift. at finde ny gate og komme igennem paskontrollen, som er blevet meget automatiseret med smarte maskiner, der minder om en science fiction film. Mens jeg venter, får jeg lyttet til podcast om NBA-draften 2025, hvor Cooper Flagg jo blev taget som nr. 1.
Basket Ball er stadigvæk en stor passion for mig og NBA-draften er noget af det fedeste.
To suckouts på første dag.
Jeg går igen på flyet som sidste person, og da jeg skal scanne min billet, bipper maskinen højlydt. Stewardessen spørger mig pænt om det er muligt, at jeg vil rykke til en anden plads. De er kommet til at give mig en plads op til væggen på række 31 midt i en børnefamilie. Om jeg ikke hellere vil sidde på plads 31C, der er en gangplads. Jeg smiler og takker pænt ja. På vej ned til flyet kan jeg ikke lade være med at fundere lidt over, at jeg begynder at frygte for mit skrub i Vegas, når jeg allerede har fået to suckouts på den første dag.
Poker historier fra Uber-driveren
Det går super nemt med flyveturen. Jeg er typen, som ikke kan sove på et fly, som i overhovedet. Derfor fik jeg set en 4-5 film på turen over-seas. Bl.a. Better Man med Robbie Williams, der virkelig var fed. Smart tænkt med den abe.
Da jeg ankommer til Las Vegas gik det meget nemmere end jeg havde frygtet i customs. De skulle end ikke tage “fingerprints”, og jeg var videre til bagageclaim på under ét minut. Ind i en Uber, hvor jeg var heldig, at få Robert som min chaufør. Det viser sig, at Robert spillede dybt i $500 Freezeout turneringen sidste år. Han endte på bord med Daniel Negreanu, der vist sluttede som nr. 16 i den turnering. Driver Robert sluttede selv som nr. 22 eller der omkring. Han havde også fået en på opleveren – bl.a. hvor han kommer all-in med JJ og floppet quads mod QQ. Fedt at høre ham beskrive, hvor stor en oplevelse, det hele havde været. Robert og jeg aftalte, at tage et finalebord sammen i Gladiatoren, som han skulle spille snart. Han fik max drikkepenge efter turen.
Ankomst til Horseshoe
Køen til hotelreceptionen var heldigvis kun på to mand. Så kunne jeg få mit roomcard af en bitter ung dame, der ikke synes min danske humor var specielt sjov. “Thank you for great service and have a nice day”, sagde jeg høfligt og kunne ane et smil i hjørnet af mundkanten, mens jeg i hopla travede videre til elevatoren. Ti minutter efter stod Fehim på mit værelse og vi var på vej i en Uber til Wynn, hvor Fehims fødselsdagshyggemiddag skulle afholdes.
Room with a view
Nu skal Fehim fejres med manér
Fehim og jeg finder Restaurant Mizumi, der er en meget pæn japansk restaurant inde på Wynn kasinoet. Johan Schultz-Pedersen, Frederik Brink og jeg var inde på den restaurant sidste år, så jeg kendte den godt og glædede mig helt vildt, fordi maden er pænt over middel. Vi skulle være otte mand til fejringen af Fehim. Der var Mads Underbjerg, Gisle Olsen, Frederik Brink, Theo Arnoldi, Johan Espholm, Johan Schultz-Pedersen, mig selv og selvfølgelig Fehim. Stemningen var helt i top og det blev kun bedre, da Gisle i ren Gisle-stil, starter med at sige, at han selvfølgelig gerne vil dække to flasker hvidvin. Det har jo været Gisles år. Det tager selskabet pænt imod og får ellers bestilt noget lækkert mad. Bare så I kan få en fornemmelse, smider jeg lige lidt madbilleder her.
Så er vi nået til desserten og stemningen er helt i top
Fehim får en kage med lys – han skulle jo fejres. Vi havde glemt Danmarksflaget (Danebrog) , men Fehim var bare en glad mand hele aften, der sluttede med et UTH-besøg.
Fehim Hajdari 30 år – tillykke du gamle
Træt gammel mand
Mine øjne kunne nærmest ikke holde sig åbne mere. Jeg havde ellers været klog, synes jeg selv, og bestille en Espresso Martini. Jeg havde været vågen i 26 timer i træk, så mens gutterne hyggede sig med drinks og UTH, travede jeg mod udgangen og fandt en Uber tilbage til Horseshoe.
Udsigten fra Uber holdepladsen på Wynn
Tilbage på Horseshoe blev jeg nødt til at tage mig sammen og smutte over i Paris (lige ved siden af) i Champagne Room – for at få verificeret mit WSOP+ app. Det tog kun to minutter og var mega nemt. Så fyrede jeg liget par billeder af fra det store Paris room og hoppede i kassen.
Godnat fra Vegas – eller det er faktisk godmorgen. For jeg er vågen nu og klar til dagens strabadser.
