Dansk Poker har sendt vores hobbyspiller ambassadører, Karina Tvede Gøtter og Torben “Basse” Tvede Gøttler, på licensklub besøg i Fredericia Poker Klub.
Dette er årets sidste besøg for vores hobbyspiller ambassadører, der nu har besøgt alle licensklubberne, som vi har en oversigt over her. Vi håber, at blog-artiklerne har været med til at give noget god omtale for de hårdtarbejdende klubber og måske være inspirationskilde til nye spilleres besøg i disse. Vi glæder os til at fortsætte med at sprede det gode budskab i det nye år.
——————————
Fredericia – 30. november 2025
Så gik turen denne gang til Fredericia Poker Klub – en klub, som hverken Basse eller jeg tidligere har besøgt. Det er altid lidt ekstra spændende at tage afsted til et helt nyt sted, og forventningerne var bestemt til stede.



Fredericia Poker Klub er lidt anderledes end mange andre danske pokerklubber. Klubben har nemlig sit eget tilmeldingssystem via deres egen hjemmeside og er derfor ikke at finde på ClubCommander. Klubben ligger super nemt – kun cirka 5 minutters kørsel fra motorvejen. Man kan parkere bag ved bankocenteret, men husk at registrere nummerpladen på skærmen inde i klubben, inden man går videre. Indgangen finder man ved at gå rundt om bygningen og ind foran.



Mad, hygge og gode rammer
Noget af det, der virkelig kendetegner Fredericia Poker Klub, er fællesskabet. Klubben er nemlig altid vært for en bid mad, som man tilmelder sig via en madtråd på klubbens Facebook-side. Denne aften stod menuen på svensk pølseret til en lille 50’er – og den gled altså nemt ned 😋
Derudover er der en lille bar, hvor man kan købe sodavand, snacks, pølser og toast.

Rygerne er også tænkt ind – man kan både gå lige udenfor døren eller benytte klubbens rygerum. Og som prikken over i’et er sidste tirsdag i måneden kagedag, hvor klubben byder på gratis kage 🍰

En klub med historie og hjerte
Fredericia Poker Klub blev startet for 19 år siden, så næste år venter der altså et stort 20-års jubilæum, som helt sikkert skal fejres med en god turnering. Klubben har omkring 2.300 registrerede spillere, hvoraf cirka 270 er aktive. Blandt dem er 10-15 aktive kvinder, og denne aften var vi hele seks kvinder fordelt på syv borde – det er skønt at se ❤️
Turneringerne afvikles hver tirsdag kl. 18.30 samt hver anden torsdag, og de samler typisk omkring 50 spillere, ofte med venteliste.





Et særligt blikfang i klubben er et kæmpe flot billede lavet af intet mindre end 228.000 perler. Det er Michaels søster, der har lavet det, og det har taget et par måneder at færdiggøre – imponerende arbejde 👍🏻

Pokerdrama og store øjeblikke
Poker blev der selvfølgelig også spillet!



Et af højdepunkterne for mit vedkommende var en hånd mod Michael Harbeck (manden i den røde trøje).
Blinds var 3.000/6.000, Michael raiser til 17.500 med
jeg caller med
og har 112.000 bag. Floppet kommer
Michael better 12.000, og jeg vælger at skubbe resten ind. Jeg er heldig💥 – en konge på riveren redder mig, flot fundet frem af Marianne, som var dealeren. Begejstringen ville ingen ende tage – poker med følelser ❤️

Basse var også godt med og sad på cirka 130.000, mens average på det tidspunkt lå omkring 270.000.
Desværre blev det exit for Basse, da hans 98 løb ind i Kim Baks esser, og Thomas H. ender med at vinde hånden med KJ, som kommer ind på floppet:

Jeg må også fremhæve et fantastisk kald fra en ældre herre, som senere skulle vise sig at nå finalebordet. Jeg blev så imponeret, at jeg hamrede i bordet og råbte: “GODT KALD, ARNE!!”
Han kiggede lidt undrende på mig – og et par hænder senere fandt jeg ud af, at det var fordi, at han hed Jesper 😂
Jeg busted desværre selv senere, men stemningen og hyggen var i top hele vejen igennem.

Resultat – 6-vejs ICM-deal
Turneringen endte i en 6-vejs ICM-deal, hvor resultaterne blev:
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Klaus Wolf | 3.358 kr. |
| 2 | Peter Buron | 2.996 kr. |
| 3 | Thomas Holtzmann | 2.846 kr. |
| 4 | Peter Beck | 2.700 kr. |
| 5 | Jesper Due Hansen | 2.402 kr. |
| 6 | Henrik Fig | 2.295 kr. |

Tak for besøget ❤️
Alt i alt en super hyggelig og virkelig skøn klub at komme i.
Fredericia Poker Klub emmer af fællesskab, historie og kærlighed til poker – og det kunne mærkes fra start til slut.
Tak for en dejlig aften – vi kommer helt sikkert igen ❤️
Karina & Basse – Dansk Pokers hobbyspiller-ambassadører


