Dansk Poker har lokket Lars Damgaard til at blogge fra sin tur til WSOP i Las Vegas. Som i hans andre blogs handler det om hvad han oplever undervejs af interessante eller skæve ting. Følg med og oplev Vegas gennem Lars Damgaards briller.
God fornøjelse!
– – – – – –
København, onsdag den 17. juni 2026
Jeg skal til WSOP i Las Vegas!
Det er svært at sætte ord på hvor meget jeg har glædet mig, og hvor meget denne tur betyder for mig. Jeg vil dog forsøge alligevel med denne blog.
Som i mine tidligere blogs her på Dansk Poker, vil denne blog også tage udgangspunkt i de oplevelser jeg støder på undervejs. Omkring det pokermæssige når jeg ikke Thomas Quaade til sokkeholderne. Det er nogle fantastiske blogs han har lavet om sin tur til Vegas. Heldigvis vender han tilbage, og har lovet at blogge fra Main Event. Indtil da må læserne nøjes med Tøms og mine blogs.
Mine blogs vil have lidt poker med, men det bliver oplevelserne set gennem mine briller der bliver det bærende. Jeg er dårlig til at få billeder med, men vil forsøge mit bedste. Det starter dog ikke så godt med denne blog! Jeg har for vane at skrive lange blogs. Denne gang vil jeg forsøge at gøre dem lidt kortere, men om det lykkes, vil tiden vise. Det gør det ikke med denne ”opstartsblog”. Så sæt dig godt til rette med en kop kaffe eller et glas koldt her i sommervarmen.
At jeg skal til Vegas lå ikke i kortene for en måned siden. Så flaskede tingene sig pludselig så det alligevel kunne lade sig gøre, og nu sidder jeg i lufthavnen topklar!
Som jeg indledte med, så har jeg glædet mig helt vildt og turen betyder rigtig meget for mig på det personlige plan. Denne blog handler om disse ting.
Jeg vil flere steder henvise til de tre Coventry blogs, hvor især den første giver et indblik i hvem jeg er. Så man kan med fordel læse dem.
Men lad os nu komme i gang med den første WSOP blog!
Tilbage til 2006
For at forstå sammenhængen skal vi tur ned ad memory lane og tilbage til 2006.
Jeg startede med at spille poker i 2005. Det kunne jeg skrive en hel blog om, men det må blive på et andet tidspunkt. Jeg spillede lowstakes online på Ladbrokes. Morten Erlandsen var den helt store profil dengang. Det var i onlinepokerens spæde ungdom. Alle online sites brugte derfor en masse penge på at få spillere ind på deres sites. En af de promotions der kørte, stod Paradise Poker for. De lavede en freeroll hver dag i en uge mandag til fredag hvor de ti bedste hver dag gik videre til finalen om søndagen. De 50 spillere spillede så om en WSOP pakke til en værdi på $13.000 der bestod af entry til WSOP Main Event og $3.000 til rejse og ophold. 2. pladsen måtte tage til takke med æren. Den type promotions var ikke ualmindelige den gang.
Jeg var så heldig at vinde om søndagen, og skulle en måned senere spille WSOP Main Event. En af mine udfordringer var at jeg ikke havde prøvet at spille live! Så jeg fandt en lille lokal klub hvor jeg spillede et par tours. Nu var jeg klar!
Jeg rejste alene derover, men mødte dog i lufthavnen et par andre der også havde vundet en lignende pakke. Inden vi skulle boarde, blev jeg kaldt op i skranken. De havde lidt udfordringer med at flyet var overbooket på turistklasse, så de ville høre om det var ok at jeg blev opgraderet til 1. klasse. ”Øhhh, ja det er da fint”, og kort efter sad jeg på øverste niveau med al den luksus der hører med der. God start!
Vegas rookie, eller nok bare rookie
Det første indtryk af Vegas fik jeg allerede da vi landede. Da vi kom gennem gaten, blev man mødt af uendelige rækker af slotmachines! Det viste sig at Vegas var plastret til med slotmachies overalt!
Jeg kunne skrive flere blogs om oplevelsen dengang, men vil her nøjes med nogle nedslag.
Den første situation opstod da jeg var blevet indlogeret på Flamingo. Jeg tænkte det var en god ide at spille lidt cash, så jeg kunne vænne mig lidt til at sidde ved et pokerbord. Så jeg fik en plads i sæde 4 på et $1/2 bord med $100. Efter et par hænder vandt jeg en lille pulje og ville skrabe chipsene til mig, men dealeren gav mig et rap over fingrene, hvorefter han med et træt blik skubbede chipsene over til mig! Jeg kan stadig mærke følelsen af flovhed over at være så kikset! Forfjamsket skyndte jeg at rejse mig og cashe ud. Ikke den bedste start!
WSOP blev dengang spillet på Rio der lå lidt uden for strippen. Rio var et gigantisk bygningskompleks med flere store sale. I en af dem var der en pokermesse under hele WSOP. Gaming Life Expo havde over 230 udstillere. 3Der blev vist alt muligt pokerrelateret, og alle online sites havde deres egen stand. Jeg fandt Paradise standen og min kontaktperson var Lara. Hun spurgte hvornår jeg ville spille, og jeg sagde at det ville jeg gerne dag 1B. Så kunne jeg bruge dag 1A til at suge de forskellige indtryk til mig. Der var udsolgt på dag 1B, men Lara ville finde en løsning.
Det kæmpestore Rio kompleks i 2006
Dag 1A
Dagen efter på dag 1A var jeg klar i det berømte ”The Amazon Room” hvor der var plads til mere end 200 pokerborde på de knap 6.000 kvm, som svarer til mere end fire idrætshaller. Det var et overvældende syn hvor man nærmest ikke kunne se ned i den anden ende! Der var propfyldt med mennesker. Det var en eller anden skuespiller jeg ikke kendte, der havde fået æren af at starte Main Event ved at råbe ”Shuffle up and deal!”.
Da ceremonien var overstået, opstod der en del uro. Der var alt for mange mennesker i lokalet, så folk stod helt oppe i nakken på spillerne. Det endte med at spillet blev afbrudt og alle der ikke spillede blev bedt om at forlade lokalet. Det blev der en masse brok over, men sikkerhedsfolkene fik efter 10 minutter gennet alle tilskuerne ud i gangene. Mit gæt er at der var mere end 2.000 tilskuere. Gangene på Rio var meget brede, 8-10 meter, så folk fordelte sig i dem rundt om The Amazon Room. Jeg satte mig på gulvet op ad muren og iagttog folk for at vente indtil dørene ville blive åbnet igen. Det var en fuldstændig surrealistisk oplevelse.
Der stod sikkerhedsvagter ved alle indgange. Folk forsøgte på alle mulige måder at snyde sig ind, men der var hermetisk lukket. Det stod vel på en lille time.
Mens jeg sad der, hørte jeg bl.a. et ægtepars samtale. De var bekymret for om det nu var en god ide at de havde sagt ja til at deres søn havde hævet sin børneopsparing for at købe sig ind i Main Event, når de nu ikke kunne holde øje med om han spillede ordentligt! What?!? Den samtale var så forkert på så mange planer, at jeg målløs bare sad og lyttede.
Et andet sted stod to mænd synligt ophidsede. Historien var den at de var tre der havde splejset til et buyin, og havde spillet en sit & go om hvem der skulle spille Main Event. Aftalen var tilsyneladende at ham der spillede skulle fortælle de andre om hvad han havde i hver hånd, så de andre fik noget lir, og kunne se om han spillede ordentligt. Planen var også løbende at tale strategi. Nu var den plan helt spoleret, og de diskuterede højlydt om de var berettiget til en form for kompensation hvis han smed chips væk inden de kunne komme ind. Og hvis han bustede inden de kom ind, så skulle han helt sikkert betale deres del tilbage! Mens jeg vantro lyttede til deres snak, kunne jeg ikke finde ud af om jeg ønskede, at han havde startstack når de kom ind, eller at han havde smidt stacken. En psykolog kunne sikkert drage en interessant konklusion på begge scenarier. De forsøgte i øvrigt begge at snyde sig ind ved forskellige indgange. De vendte dog hver gang slukøret tilbage til deres plads tre meter til venstre for mig.
Efter en times tid var gangene kun halvfulde, og vi kunne endelig komme ind. Det første indtryk var den stille summen fra mere end 2.000 pokerspillere med den karakteristiske lyd af chips der blev shufflet. Jeg havde aldrig hørt noget lignende!
Dag 1B
Dagen efter mødte jeg som aftalt op på standen og Lara sagde at hun ikke havde nået at gøre noget, men at hun ville ringe til en kontaktperson. Kort efter vendte hun tilbage, og sagde at der var udsolgt, men hun kunne arrangere at jeg kunne blive alternate, og komme ind i turneringen når der var slået spillere nok ud. Der ville nok gå et par timer. Jeg havde sat næsen op efter at spille den dag, så sådan blev det. Hun bad mig gå med ned og blive registreret. Da dørene til Amazon Room ikke var åbnet endnu, var alle gangene fyldt med spillere og tilskuere. Vi måtte derfor mase os gennem ned til cashier-området. Pga. de mange mennesker sagde Lara at jeg bare kunne gå med ind i det rum hvor deres bankboks var. Da hun åbnede boksen, kunne jeg ikke undgå at se den var fyldt med stabler af chips. Hun tog derefter blot to chips og vi gik ind til kassen, hvor hun betalte buyin med den ene chips og diskret gav den anden, $100, til den medarbejder der bragte mig foran i køen. Jeg tør slet ikke gætte på værdien af de chips der var i den boks!
Jeg fik afleveret mit tlf.nr. og kunne blot vente på jeg kom ind. Efter en god time oprandt tiden endelig, og vi blev vist ind til et bord bagerst i lokalet. Der lå en plastic siddepude med WSOP logo og reklame for hovedsponsorerne. Den gemte jeg i mange år. Der lå også en WSOP 2006 chip som jeg stadig har.
Læg mærke til at den er nummereret.
På dagens næstsidste level har jeg lidt mere end startstack og bliver sat i en situation hvor jeg skal kalde for mit liv med Q♦️ Q♥️ på et board 9♥️6♥️2♦️. Jeg var blevet skubbet en del rundt på det tidspunkt, og ender med at kalde. Jeg er oppe mod A♥️K♥️ og han rammer på river. Jeg havde stadig mit ”One time!” til gode. Det har jeg i øvrigt stadig.
Jetlag og mode
Jeg led frygteligt af jetlag mens jeg var der. Det var ikke bedre at jeg boede på en af de øverste etager i et af Flamingos tårne. Jeg mener det var 24. etage. Det var i hvert fald så højt oppe at min balancenerve blev tricket da bygningen stod og svajede i vinden. Om det reelt var tilfældet, eller det var min latente klaustrofobi der blev tricket af et væg til væg/gulv til loft vindue i den ene side af værelset, fandt jeg aldrig ud af. Jeg gav til sidst bare op, og levede dansk tid under hele turen.
Flamingo tårnene i 2006
Den sidste ting jeg husker tydeligt fra den tur, var hvor mange overvægtige mennesker der var, og hvor ukritiske de var med deres påklædning. Det var lige kommet på mode med crop top, og Britney Spears, Christina Aguilera og Jennifer Lopez var tidens idoler. Crop top og ukritiske overvægtige kvinder. Dan selv dine billeder af disse to kombinationer.
Da jeg fløj hjem, var der ingen opgradering. Tværtimod havnede jeg allerbagerst på et midtersæde. Måske det er derfra min mani med at skulle have et gangsæde stammer. (Se blog fra Coventry) På flyet fra Vegas til Atlanta opstod der en pudsig situation. Fire rækker foran mig i den modsatte side, kommer der en meget overvægtig mand. Han har booket to sæder da han var alt for bred til et sæde, men da han sætter sig, er han så tung at sæderne vipper tilbage så dem der sidder bagved råber op. Stort ståhej og personalet kommer ilende til. De kan ikke låse ryglænet, så det ender med at den stakkels mand må holde om det tomme sæde foran ham så dem bagved ikke bliver klemt. Da vi først var i luften, fik de flyttet dem bagved ham, så han kunne sidde lidt mere almindeligt. Han havde trods alt rigeligt udfordringer i forvejen.
Juni 2026
Siden 2006 har det været et stort ønske at vende tilbage til WSOP og Las Vegas. Den personlige dimension handler om liv og død. Efter min lillebrors pludselige død for tre år siden, har jeg tænkt meget på hvad livet er for en størrelse. Jeg går ikke og er bange for at dø. Det ville ellers være en naturlig tanke, da der er flere eksempler på at mændene i min familie ikke bliver meget gamle. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er blevet mere nysgerrig på livet og mere bevidst om hvad jeg vil, og ikke vil. Jeg prædiker for mine elever at man skal bruge energi på det man kan gøre noget ved, og lade alt andet fare. Det prøver jeg ihærdigt selv at efterleve. I denne situation handler det om at jeg forsøger at spise sundt og få noget motion. Begge dele indenfor rimelighedens grænser. Om mit fokus kan være lige så ”frelst” hvis jeg bliver syg, må tiden vise.
I mine blogs vil jeg vende lidt tilbage til det at være nysgerrig på livet.
Mine forberedelser til denne tur var meget lig det jeg beskriver i Coventry del 1. Læs den for mere info. Jeg har dog flottet mig og bestilt gangpladser på alle flyvningerne.
Den overordnede plan for denne tur er at opleve så meget som muligt som om det er sidste chance. Det eneste WSOP event jeg på forhånd har besluttet jeg skal spille, er Super Senior Eventet som starter den 23. juni. Resten bliver på gefühl, og hvad jeg føler for den pågældende dag.
Jeg skriver et par blogs i løbet af turen, men lad være med at forvente en fast frekvens. De kommer når der er stof nok, og ikke mindst tid nok til at skrive dem.
Hvis du har lyst til at give noget feedback, så gør det under opslaget på Facebook. Skriv også der hvis der er noget du gerne vil høre mere om.
Luksus ud, og monkey class hjem, var casen i 2006. Lad os håbe 2026 bliver med omvendt fortegn. Mit boardingpass til Amsterdam og videre derfra, opfylder I hvert fald betingelserne.
Vær den bedste version af jer selv indtil næste blog!
Hilsen Lars Damgaard
