WSOP er i fuld gang, og der er en ny lang blog fra Lars Damgaard. Læs om flyturen, senior tour, Landmark og soft cashgame.
God fornøjelse!
— — — — — — — — —
Las Vegas – fredag den 19. juni
Som jeg skrev om i sidste blog, så har glædet mig helt vildt til denne tur. Der var dog lige en flyvetur der skulle overstås. De der har læst mine tidligere blogs, ved at jeg helst skal sidde på en gangplads, så jeg ikke føler mig indelukket. For at fjerne noget af stressen, havde jeg denne gang flottet mig og købt gangpladser på alle fire flyvninger, to hver vej.
Flyturen
Inden jeg boardede flyet til Amsterdam, spiste jeg i lufthavnen. Det var første varsel om at det forbrugsmæssigt bliver en dyr tur. Jeg bestilte en Ceasar salat til kr. 149 Tjeneren spurgte så om jeg også ville have kylling. ”Mener du ekstra kylling?” Nej det mente han så ikke, det kostede kr. 49 ekstra at få en komplet Ceasar salat, hvilket jeg så måtte gøre. Da den blev serveret, var det den mindste portion jeg har set. Det var dog en trøst at den smagte glimrende.
Flyturen til Amsterdam gik fint. Der var så den udfordring at vi landede i den ene ende af Schiphol, flyet til Vegas var i den helt modsatte ende, og jeg havde kun 30 minutter. Normalt burde det ikke være et problem, men der var lang kø ved begge checkpoints. Jeg nåede det dog og var den 3. sidste der gik ombord. Gangplads, en yngre kvinde på vinduespladsen, men vigtigst af alt, ingen i midtersædet. Ja tak!
Den glæde holdt så kun indtil ham de havde efterlyst i gaten ankom. Han skulle selvfølgelig sidde i midtersædet. To meter høj, veltrænet bredskuldret østeuropæer. Da han endelig fik sig klemt ned i det stakkels flysæde, så kunne jeg godt se at jeg ikke havde hele mit sæde for mig selv. Det var han også bevidst om, og sagde undskyldende at han havde set en del tomme pladser, så han ville skifte sæde lige så snart vi var i luften.
Det viste sig så at han var alt for høflig, så alle de frie sæder var der andre der havde lagt beslag på, og han måtte slukøret tilbage i 31I og lidt af 31H!
Med udsigt til 11 timers flyvning måtte jeg i gang med at mentalcoache mig selv. På med ja-hatten, han var høflig, han kunne jo ikke gøre for det, jeg var på vej til noget jeg havde drømt om længe. På en eller anden måde lykkedes det at finde nok mentalt overskud til ikke at bide hovedet af nogen de næste 11 timer. Men så lang en flyvetur bliver aldrig noget jeg syntes er sjovt.
Vegas
Da vi landede i Harry Reid lufthavnen oversteg ”Nu er målet tæt på” fuldstændig en mørbanket krop. I køen til boardercontrol stod jeg bag en ung hollænder og hans kæreste. De var begge af asiatisk afstamning og var synligt nervøse. Kæresten blev kaldt over i en anden kø, og han gik ind i den skranke vi stod ved. Jeg blev samtidig kaldt hen i den skranke ved siden af. Her kunne jeg ikke undgå at høre hvordan han blev krydsforhørt; ”Hvad skal du i USA? Spille WSOP. Hvor mange kontanter har du med? $2.000. Hvorfor har du ikke flere med? Hvad er dit rigtige hjemland? Hvordan har du råd til at spille poker? Hvad arbejder du med? Hvor lang tid har du gjort det og hvad tjener du? Har du nogen slægtninge i USA? Osv osv. Den stakkels unge mand blev mere og mere nervøs. Jeg hørte ikke mere da jeg var hurtigt igennem. ”Hvad skal du i USA? Hvor mange kontanter har du med? Har du nogle fødevarer eller planter med?” ”Thank you sir. Hope you win a lot of money. NEXT”.
Fat i min bagage og ud gennem tolden. Ingen problemer, men spekulerede på om det nu var smart at svare nej til det med fødevarer, når jeg nu havde to friskbagte rugbrød i kufferten? Sikkert ikke, men nu gik den, og jeg glædede mig allerede til at nyde min morgenkaffe med et stykke rugbrød. Når jeg er ude og rejse er de to ting jeg savner mest friskbagt rugbrød, og dansk postevand.
Dansk Poker huset
Ud og mødes med min Uber. Vel ankommet til Dansk Poker huset kl. 19 lokal tid, er det kun Fehim der er hjemme. De andre er stadig med i diverse turneringer, og med god succes. Jeg kender Fehim i forvejen, og det var hyggeligt at sludre med ham. Jeg blev bevidst oppe til 22.30 for at se om jeg kunne overvinde jetlaggen. Jeg sov nogenlunde til kl. 4 og derfra var det lidt slumresove til kl. 7. Ud og løbe en tur for at få rystet flyturen af mig. Det var dog allerede så varmt at det kun blev en tur på 20 minutter, hvorefter jeg fik lavet mine rygøvelser. Mens jeg var i bad, havde Tøms lavet morgenmad. Rasmus var også stået op, så mens vi tre spiste morgenmad fortalte Rasmus og Tøms om deres turneringer. Tøms skriver selv om sin, så jeg vil kun nævne at Rasmus var blevet nr. 7 i sin til ca. $10.000. Det var godkendt, men når man har 50% af chipsene med otte igen, så er det et godt skud mod de $65.000 der var på toppen. Men hvis ting hurtigt kan skifte i NLH, så gang det med ti i 5 korts PLO. Han er dog så stor en chef, at jeg er sikker på han laver et stort resultat lige om lidt.
Huset er fedt. Men det bedste er dels det at komme væk fra al støjen på de forskellige resorts, og dels sådan nogle øjeblikke som under morgenmaden, hvor man sludre om løst og fast, selvfølgelig med pokeren som omdrejningspunktet. Det er jeg vild med. Det er så uforpligtigende, og man bestemmer selv hvor meget man stempler ind i fællesskabet.
Deep stack Senior event $250
Tøms og jeg tog en Uber ind til Paris sammen. Jeg fandt WSOP skranken hvor jeg fik færdiggjort min WSOP live konto (app). Den er helt vildt smart, så hvis jeg mangler stof til en blog, så kommer der en nærmere beskrivelse af den. Den søde ældre dame der hjalp mig med at få verificeret kontoen var meget snaksaglig, ligesom de fleste amerikanere. Hun fortalte hun havde været i Danmark for mange år siden, og alt det klassiske med Den lille Havfrue, Tivoli og ”Denmark is a very beautiful country”. Intet unormalt i det, bortset fra at der på hendes navneskilt stod ”PIK”. Det var jeg selvfølgelig nødt til at spørge ind til; ”Is this your first name?” hvortil hun med et smil sagde at det var hendes initialer. ”Why do you ask?” hvortil jeg lidt forsigtigt fik sagt at det betød noget på dansk, og hun var kvik nok, for storsmilende spurgte hun om det var noget slemt. Njaar, og inden jeg nåede at sige mere, fortalte hun en historie om en filippinsk kollega der en gang havde fortalt hende at ”pikpik” på filippinsk var slang for en kvindes kønsorgan. Ok, på dansk er det så en mands kønsorgan, hvorefter hun brød ud i stort grin, og højlydt delte det med en kollega der stod ved siden af. God stemning!
Situationen er meget sigende for amerikanernes åbenhed og udadvendthed. I doser er det enormt befriende, men det kan også blive for meget når afsenderen ikke kender grænsen mellem jovialitet og selvpromovering. Der kommer et par eksempler senere.
Nu udstyret med en fuldt funktionsdygtig WSOP app. tilmeldte jeg mig en $250 Senior side event. Jeg havde godt hørt at senior tours er nærmest med faceup cards og alle mulige mærkelige plays. Jeg troede måske ikke det var så slemt, men det er det!
Lad mig afsløre med det samme, at det var jeg ikke ret god til at manøvrere i.
Første skud havde jeg siddet på bordet en lille time efter min latereg. Folk havde spillet meget straight forward, og jeg havde gættet de fleste hænder. Jeg havde vundet et par små pots og var i 27.000. Blinds er 400/400/200 og UTG siger 1.500. Der foldes til mig i BB og med to sorte damer siger jeg 4.800. UTG blinker to gange og skubber. Hmm, det lugter langt væk af esser, men jeg kan ikke komme væk fra at det også kan være AK eller JJ og det er en relativt billig tour så jeg ender med at kalde. Goddag America Airlines, og jeg skal bruge hjælp. Flop AT9o og J på turn gav lidt håb, men ikke engang rejse-sig tricket virkede og jeg måtte ind på app’en igen.
Nyt bord hvor jeg fik en amerikaner på min højre side der var varm som solen, og for længst havde overskredet grænsen til selvpromovering. Han troede han var guds gave til pokeren, og holdt flere foredrag om alle hans overvejelser når han havde ramt en ny spiller ned. Kort sagt, han var for meget! Han forsøgte også at involvere mig i samtalen, men jeg lod som om jeg ikke hørte ham og lod ham hænge. Det kunne jeg godt fornemme han var irriteret over. Jeg håbede at kunne bruge det senere, da han også overspillede sine hænder helt vildt. Skubbede sin +70.000 stack på forskellige streets i potter der var under 10.000. De gange han blev kaldt, ramte han så de andre ned, og vi fik en forelæsning i turneringsdynamik. Nå, men det var bare om at vente.
På 600/600/300 siger han 1.800 og jeg kigger ned i to røde esser på knappen. Nu var spørgsmålet så hvordan jeg fik ham til at stacke mig af. Han havde kaldt meget light preflop, så jeg raisede til 4.200. Fold fra blinds og han snapkaldte. Flop 9♣️8♠️7♣️ og han tænker ikke lang tid før han skubber stacken. Hmm, det var jo den situation jeg gerne ville have, så kan jeg folde her? Nej nåede jeg frem til og ind med chipsene. Han er så godt inde med A♣️T♣️ og proklamere højlydt at han er favorit her. Turn 9♥️ og river 4♣️.
Meget sigende når jeg ikke at rejse mig før han er i gang med en højlydt lovprisning af hvor rigtigt han spillede den hånd. Jeg modstod fristelsen til at stikke ham en, og måtte ty til WSOP live igen.
Nyt skud – Nyt bord – Nye muligheder
Nyt bord 30 sekunder efter, og der kommer en tjener i det samme, så jeg endelig kan bestille en kop kaffe. Man kan desværre ikke bestille cappuccino, men en alm. kaffe med mælk har jeg også brug for! Ved 1.000/1.000/500 siger jeg 2.000 på knappen med 6♠️4♠️ hvorefter SB siger 6.000. Han, amerikansk assiat, havde spillet meget tilbage på sene raises og i situationer hvor han fornemmende svaghed. Jeg vælger at kalde da han virker som en god spiller der kan folde hvis boardet er for scary til ham. Floppet hedder 7♣️6♥️5♠️ og han siger 6.000. Jeg har 26.000 tilbage som jeg skubber efter lidt tid. Han går så i den helt store tank. Jeg sidder helt roligt, og har en fornemmelse af at han vil ende med at folde. Raiset er stort nok til at det gør ondt på ham, og han er ikke commitet med en svag hånd. Han havde snappet store par, så han må have et mindre par eller en form for draw. Overraskende ender han efter flere minutter med at kalde, og viser A♦️7♠️. Ok, så den kunne du ikke slippe væk fra som hånden går? Så skal vi bare bruge lidt hjælp! Turn 7♥️ som fjernede nogle outs, og river 5♣️
Igen igen måtte jeg ty til WSOP live og fik et godt bord lige inden den sidste pause hvor reentry slutter. Alle skal forlade turnerigsområdet i pausen, så det gav mig lejlighed til at betragte de andre spillere. Der var en årsag til at der er lidt mere plads mellem bordene i dette turneringsområde. Der skal være plads til rollatorer og små elscootere. Noget andet jeg bemærkede, var det overraskende store antal kvinder. Jeg vil tro at 15% af feltet var kvinder, hvilket på en eller anden måde er befriende. Noget af det første der overraskede mig i turneringen var kortene, hvor markeringerne var noget mindre end på de danske kasinoer. Et rygte går på at i Super Senior Eventet (+60) er der ekstra store markeringer. Det finder jeg ud af om er en skrøne på mandag.
Efter pausen får jeg endelig fat og peaker i 80.000 med få showdowns. Jeg havde nu vænnet mig mere til ”seniortilgangen”. Men så går der brok i den og jeg taber flere små flips til shortstacks, og kommer med i 35.000 da følgende situation opstår på 3.000/3.000/1.500. Der er penge til 170 og vi er 320 tilbage. En fyr har kun en halv blind tilbage som han får ind. Foldet til mig på knappen. Jeg har 9♦️7♦️ og SB har 45.000 og BB 30.000. Jeg finder frem til at det er et godt spot hvor jeg freeroller med et skub og to fold. De har begge været stramme, og skal have en god hånd for at kalde hvis jeg skubber. Og hvem har ikke lyst til et freeroll, så afsted med stacken. Nu tanker SB så, og BB smider ude af tur. Hmm! Dealeren irettesætter ham, men skaden er sket. SB tanker stadig, og ender med at kalde. Han har 66 som jeg var sikker på han kunne smide i det spot, Low har A7 så jeg trækker lidt tyndt. For tyndt viste det sig og jeg var $1.000 i hullet. Ikke den start jeg havde drømt om.
Landmark
Der var lige startet en Landmark til $240. På forhånd havde jeg besluttet at jeg ville spille nogle Landmark. Jeg har tidligere spillet mange kval online, og kender noget til dynamikken i den type turneringer. Det er dog lidt et andet koncept. Den korte forklaring er at konceptet i en Landmark er at man starter med 10.000 og når man har 100.000 så har man vundet en præmie, her 2.000 turneringsdollars som man får ind på sin WSOP live konto. Så hvor man i en almindelig kval ”bare” skal have chips tilbage, skal man her forsøge at akkumulere chips for at nå de 100.000.
Disse små Landmark havde naturligt nok også de mest urutinerede dealere. Der havde også været nogen i Senior eventet, men her var det helt slemt. Næsten alle var helt nye, og kendte knap nok reglerne. En ting var at de var langsomme, men de lavede også hele tiden fejl. Det betød at der konstant var 5-6 amerikanere der klogede sig, og med deres generelle facon, så var det ikke befordrende for de stakkels dealeres selvtillid. Kort sagt, hvis de var usikre, så blev det kun værre.
Den korte version er at jeg holdt mig i live og peakede i 40.000. Da den hedder 2.000/2.000/1.000 er vi 24 tilbage og der er 10 ”pakker” tilbage. Blinds er ved at indhente mig, da der er blindstigning i næste hånd. I cutoff samler jeg A♥️T♥️ op. BB har 10.000 og de to andre 40-50.000. Jeg skubber stacken på 22.000, men SB har TT som holder hjem.
Vegas generelt og lidt cash
Den her blog er allerede blevet alt for lang, og jeg har slet ikke skrevet noget om oplevelsen af Vegas. Den korte version er at Vegas på en eller anden måde er altopslugende. Man balancerer hele tiden på kanten af at miste sig selv, og samtidig er det helt fantastisk. Man går hele tiden rundt med en oplevelse af at alt er sat på spidsen, og på samme tid er dybt fascinerende og fuldstændig forrykt. Lige nu er det meget svært at sætte ord på de følelser man suger det hele ind med, fordi det er så fragmenteret. I en af de næste blogs vil jeg forsøge at beskrive det nærmere.
Efter Landmark kom jeg i tanke om at jeg slet ikke havde spist noget siden kl. 9 og nu var klokken 18. Mens jeg spiste noget let mindende jeg mig selv om at jeg også var kommet for at opleve noget. Så beslutningen blev at jeg ville over på Flamingo og spille lidt hyggecash. Der gik dog noget tid med at finde ud af Horseshoe, men til sidst lykkedes det dog. Over på Flamingo spurgte jeg efter pokerafdelingen, men til min store overraskelse, så havde de ikke poker mere. De henviste til Caesar som lå lige overfor. Jeg ved godt at WSOP har et stort cashområde, men jeg ville gerne væk fra WSOP og spille med nogle rigtige turister. Vel vidende at det var der nok også nogle regs der ville.
Inde på Caesar fandt jeg pokerrummet og bad om en plads på 1/3, og der var plads med det samme. Jeg ville veksle 500 ind, men der var et loft på 300. Vi startede med at være seks spillere, en gammelfar (som de andre sikkert syntes jeg også var), en fuld midaldrende mand med en stor stack foran sig (700 ish), en 100% reg og to jeg var lidt mere usikker på.
Jeg holdt stacken nogenlunde ved lige til første dealerskift hvor vi nu er otte spillere. Tid til bombpot, men til min overraskelse er det NLH med to fulde boards. Nå, men principperne er vel de samme, bare med færre kombinationer. Jeg får 3♣️2♥️og boards kommer 3♦️2♠️J♥️ og A♣️2♣️4♥️. Jeg siger 25 og fuld mand siger 60. Jeg kalder som den eneste. Turn er 9♥️ på den øverste og 8♣️ på den nederste. Jeg tænker det er fine kort for mig og jeg godt kan repræsentere en flush her på den nederste. Har han flush, er jeg god på den anden. Så $100 for at repræsentere en historie. Call fra den fulde mand. River er K♠️ og 5♦️ det må igen være gode kort for mig, så til midten med stacken. To par på den øverste og streg på den nederste. Han har ikke flush da han så havde skubbet turn. Han tænker lidt og kalder så med J♣️5♥️ og til min store overraskelse scooper jeg! Han så helt forkert ud, og kunne ikke forstå hvordan jeg kunne spille 32o. Kun regs’en forstod tilsyneladende dynamikken i bombpot, de andre syntes jeg var ualmindelig heldig. Ok, kan vi ikke bare spille bombpots, please?!
Jeg får lidt flere gaver af gammelfar og fuld mand. Han ender med at smide hele den oprindelige stack, dog ikke kun til mig. Han lægger så nye $300 op. Desværre var der ikke flere bombpot hvor jeg connecter.
Efter godt et par timer opstår der en noget speciel situation. Jeg stradler, gammelfar kalder, fuld mand kalder, reg kalder og semireg kalder. Jeg kigger ned i 9♥️8♠️ og checker min option. Flop 8♣️8♦️6♦️ Goddaaag!! Semireg checker, jeg checker, gammelfar checker og nu begynder fuld mand at finde chips frem. Ja tak! Han tæller lidt frem og tilbage, og da det bliver lidt for svært skubber han bare stacken på $225! Fold fra reg og semireg tanker. Han kalder med ca. $200 og jeg har en beslutning. Mest fordi jeg gerne vil have gammelfar med. Jeg kalder og han snapfolder. Fuld mand QQ og semireg A♦️9♦️ så nu skal vi bare holde hjem. Ingen problemer og de stopper begge. Nu vil regs og den anden semiregs gerne skifte bord. Så spillet bryder op og jeg veksler ud og tager en Uber hjem.
Skriv gerne kommentarer på facebook, så jeg har en fornemmelse af hvad der skal mindre, eller mere af. Jeg lover at der er flere billeder og at den næste blog ikke bliver så lang!
Vær den bedste version af jer selv indtil næste blog!
De bedste hilsner, Lars Damgaard
