Denne blog af Lars Damgaard handler om dag 1 i WSOP Event #61 Super Senior NLH
Læs om de mange sjove situationer, der er i en Super Senior turnering. Er man ikke +60 så kan man her blive forberedt lidt på hvad der venter. Det er ikke kedeligt at blive gammel, i hvert fald ikke for de gamle.
God fornøjelse!
— — — — — — — — —
Mandag den 23. juni
Flere har spurgt mig hvordan jeg holder styr på de ting der sker. Det korte svar er, at det er en kombination af noter og hukommelse. Når man nu er berettiget til at deltage i en Super Senior turnering, så er det indlysende at noterne er helt afgørende. Udover alderen, så er der vildt mange indtryk når man spiller her i Vegas. Min hjerne kører på fuld smadder for at bearbejde de mange indtryk, så hvis jeg ikke skriver de vigtigste ned, så brænder jeg helt sammen. Og jeg ville aldrig blive færdig med en blog, da jeg hele tiden syntes at der skal mere med. Det er også derfor mine blogs næste altid er en wall of text!
Så på denne tur øver jeg mig i at tage gode noter og billeder. Det sidste går rigtig skidt. Jeg tror det er fordi jeg vil fortælle historier, og der skal det være nøje udvalgte billeder for at ”bakke op” om historien. Sang fra de varme lande; det sande svar er nok mere at jeg er møgdårlig til at huske det!
Jeg er blevet bedre og bedre til at tage noter på denne tur. Jeg gør det på telefonen løbende, og kopierer det ind i et word dokument hvor jeg laver den færdige blog. Det er klart at jo mere præcise noter jeg laver, jo nemmere bliver det bagefter. Det er dog ikke altid der er tid til det, så bliver det bare stikord. Mine børn griner af mig fordi jeg skriver på telefonen med højre pegefinger. Så det tager noget tid at lave en note.
Denne blog havde godt 6.000 tegn uden mellemrum, i noter inden jeg startede på at redigere. Lad os komme i gang!
WSOP Super Senior
Som jeg nævnte i sidste blog, er denne turnering turens højdepunkt. Jeg ville egentlig gerne have været herover så jeg kunne nå både Senior Event og Super Senior Event. Men pga. arbejde kunne det ikke lade sig gøre. Det må blive næste år. Jeg skal i hvert fald spille Super Senior igen hurtigst muligt. Det vidste jeg allerede efter den første pause. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og det bliver en umulig opgave at give et nogenlunde retfærdigt billede. Jeg vil forsøge at gøre mit bedste, men får du muligheden for at spille denne turnering, så gør det!
Jeg havde hørt alt muligt om turneringen inden, men var sådan lidt; ja ja, overdrivelse fremmer forståelsen. Lad mig derfor starte med at beklage til alle jeg tvivlede på. I havde helt ret!
Bord Silver 692-9
Jeg kom 20 minutter late til et godt bord. Sæde 9 er jeg ikke begejstret for, men det måtte ikke få lov at fylde. Først ind på WSOP live for at se hvem de andre var. Peter i sæde 3 var den eneste med flere små cash, nu i alt til samlet $21.000. Andrew i sæde 6 havde min. cashet i samme event sidste år. Han var dog allerede nede i 12.000 og så godt mellemfornøjet ud. Hans chips var fordelt hos de to kvinder. De hed begge Angela, så lad os her kalde dem Granny i sæde 3 og Sun i sæde 4.
Det så hurtigt mere end overkommeligt ud, men det bragte en af mine helt store leaks i spil! Når jeg føler mig skills-mæssigt ovenpå, så forcerer jeg ofte spillet alt for meget. Jeg har forsøgt at arbejde meget med det i år, men indtil videre uden den store resultatmæssige succes. Jeg var derfor meget bevidst om at jeg ikke vil spille det event jeg har glædet mig til i så lang tid, og så pisse det hele væk!’
Coach-Lars blev derfor nødt til at tage en alvorlig samtale med Poker-Lars! Dealen blev, kun at spille premium hands de to første levels, og så bruge energien på at samle tells op.
Efter de første to levels var status: De havde mig som solid spiller der ikke havde været out of line på noget tidspunkt. Havde også givet et par strategiske walks, og vist A op mange gange når de foldede. Limpet nogle gange, hvilket jeg ellers aldrig gør. Så hele værktøjskassen var i brug. Gik til pause med 21.800. Der var 2.500 entries ved første pause.
Mine noter var: Russel sæde 1 spillede med åbne kort – Granny var stædig når jeg raisede, men kunne finde ud af at give op – Peter må have spillet rigtig mange tours for at opnå de ni cashes. Han overbettede når han havde noget. – Sun spillede for mange hænder og spillede dem weak. – Andrew spillede for mange hænder, og leadede på nogle sjove tidspunkter kun med blankt toppar. – Thomas, en pensioneret soldat, i sæde 7 spillede fint, men spillede meget hurtigt. – Gary i sæde 8 spillede med åbne kort. Og sukkede hver gang han måtte smide preflop.

Silver 692
Let’s go
Sun fortalte en sjov historie om kaos ved tilmeldingsskranken. Nærmest alle havde brug for hjælp med appen, så de stakkels medarbejdere måtte have fat i hver eneste telefon for at vise hvordan man gjorde, og folk var meget skeptiske over om de nu blev scammet, så personalet fik ikke lov til at hjælpe hurtigt! Hvis du nogle gange har hjulpet dine bedsteforældre med noget teknik, så forestil dig at gøre det 100 gange i træk. Efter sigende er det den dag personalet i registreringen frygter mest under hele WSOP!
På bordet ved siden af vælter de en kop kaffe, men det var dog personalet der stresser mest over det. Spillerne var sådan lidt; Nå ja sådan noget sker jo. To minutter efter spillet endelig var kommet i gang igen, sker det igen for den samme spiller!
Spillet går igen i stå og scenariet gentager sig, personalet stresser og spillerne tager det helt roligt. Altså lige bortset fra den yngste ved bordet, han var kun 60. Irriteret siger han at nu må de gamle lige tage sig sammen. Det er ikke et homegame. De andre kiggede indforstået på hinanden, og fortsætter med at tage det stille og roligt.
Det med kortene er ikke en skrøne. De har noget større markeringer på, end dem der bliver spillet med i de andre WSOP turneringer. De var dog som de er de fleste steder i Danmark.
Under sådan en turnering er der hele tiden trafik ud til herretoilettet. Prostataforskere ville have kronede dage her. Jeg hørte et par stykker spørge floor, om de ikke kunne blive flyttet op i den ende tættest på toilettet.
Andrew rammer en heater og når 50.000 – Russel er første mand ude. De nye er samme standard. Da anden pause starter lyder det tørt fra højtaleren “You are know on a 20 minutes break. No running in the Super Senior” og jeg grinede hele vejen ned til kaffebaren. I godt humør besluttede jeg at forkæle mig selv med en cappuccino og en ”italian” sandwich. Det gode humør stoppede dog brat da jeg ser prisen på en sandwich, så jeg nøjedes med en stor cappuccino.

$18.95 pr. stk.
Vilde hænder på Silver #692
Første hånd efter pausen. Jeg siger 1.300 med AKo, Sun siger 2.700 og ny mand har lige sat sig i sæde 5. Han kigger lidt rundt og skubber så de 20.000, han lige har fået, ind til midten! Hvad var nu det? Han var velklædt, og lignede ikke en med scared money. Hmm. Sun kan kun kalde med esser, som jeg blokker. Så til midten med stakken, og Sun snapper. Av det var ikke så godt!
Sun har AA og ny mand KK. Flop Q♣️J♣️8♥️ Okay, kom så! Turn T♣️ – JA TAK!
Åhåh, Sun har Ac. Se billedet for run out!

Ny stack
Det var nærmest som at få en ny stack, at der nu stod 80.000 foran mig. Det gav nogle helt andre muligheder! Anden hånd efter pausen raiser Andrew, Gary reraiser og Andrew kalder. Flop A♣️K♥️T♣️ og Gary skubber. Andrew siger ”jeg kan vel ikke være død her” og kalder lidt modvilligt med K♦️T♦️. Det er han så, da Gary har K♣️K♠️. Fedt at det er ham der har chipsene.
Tredje hånd efter pausen. Limpet til mig i BB. Jeg checker min option med 6♦️2♦️. Flop K♦️J♦️9♦️. Goddaaag! Check hele vejen. Turn 7♣️ og jeg better 1.500. Granny og Thomas kalder. River T♦️ Krist!
Check og Granny siger 4.000 som Thomas tankkalder. Jeg folder faceup, og Granny har naturligvis Q♦️. Thomas har A♦️5♦️ Når man løber godt, så løber man godt! Reddet af river, pheew!
Fjerde hånd efter pausen. Granny raiser og Gary reraiser. Call og flop er K♦️T♦️6♠️. Skub fire gange pot fra Gary. Da Granny folder siger Gary, “I woldn’t allow you to hit a flush” og viser K♣️K♠️!?!
Please, ikke breake dette bord!
Der kommer en ny mand i sæde 5 med stor stack og stor cowboyhat. Han må have suget nogen, for han spillede alt for mange hænder, og alt for passivt. Han hjalp mig over 100.000 mærket.
Nyt bord, nye muligheder
Bordet blev desværre breaket hurtigt og jeg måtte ind i den anden sal. Fik et fint bord i sæde 5. Eneste gode spiller var i sæde 9 ifølge app’en, og han havde en sund stack.
Efter en orbit er jeg i SB. UTG, som virkede scary siger 1.200 ved 500/500/300. Dygtig spiller kalder, to mere kalder, og 150 kg gammelfar i sæde 4 kalder. Det virker som et godt spot, de har chips nok til at folde. Så prisen er nu 7.500 og første mand vrider sig, men må smide. Fold til gammelfar der betaler med 20.000 bagpå. Flop T♦️5♣️4♠️. Jeg tænker og danner mig et overblik over hans stack, hvorefter jeg sætter en stack 5.000 ind. Han jamrer sig og folder. Og han blev slet ikke glad for at se 3♦️2♠️. Så var vi i gang på det nye bord!
Sidste hånd inden spisepausen siger UTG 2.000 som gammelfar kalder med knap 6.000 bagpå. Jeg kigger ned i TT og siger 8.000. Fold til SB der ikke havde spillet en hånd i lang tid. Efter lidt tællen frem og tilbage skubber han 45.000. Fold til gammelfar der øffer lidt, men kalder de sidste. Jeg kan aldrig kalde, så TT må i mucken faceup. SB har AK og gammelfar 63o
Øhh, hvad laver han i den pot med den stack?!? Flop Q74 turn J og river 5 – Så kom der alligevel lidt godt ud af den hånd. De 25.000 kan han ikke holde på ret længe.
109.800 med på pause, og beslutter at gå ned på Tacotarian på Planet Hollywood for at spise. Jeg havde være der et par dage før med Fehim og Johan Schultz. Og det var lige så godt denne gang. Kæmpe anbefaling herfra!

$18,95 for maden
God stemning
Der er en masse hyggesnak på alle bordene. Meget mere end normalt. Folk vil hygge sig og have en oplevelse. Så lever man med at spillet går lidt langsomt. De kommer fra hele USA og fortæller gladeligt om deres hjemegn.
På et tidspunkt kommer der en ny til bordet med 50BB. Der bliver spurgt hvor han er fra. Montana, lyder svaret. En anden fortæller straks at han engang datede en meget attraktiv pige fra Montana. Da han er færdig med lovprisningen af kønne piger fra Montana, spørger den nytilkomne ”Do you know what girls from Montana put behind their ears, to be more attracktive for the boys? (Hvis du ikke kender svaret, så er det nederst i bloggen)
Man ser slet ingen MAGA merch nogen steder, og det bliver aldrig nævnt ved bordene. Det er faktisk lidt mærkeligt, når man tænker på hvor meget polariseringen fylder i mange medier.
Da vi er færdige med hånden inden næste pause siger dealeren; ”You are know officially on a break gentlemen. It’s time to change the diapers.”
Om det er det der skaber kø ved toilettet ved jeg ikke, men den var i hvert fald dobbelt så lang som til andre turneringer.

Toiletkøen ude i højre side af gangen
Nyt bord og sidste level
Det går op og ned. Jeg peaker i 150.000 uden nogen store hænder. Jeg slår to smallstacks ud, og dobler et par stykker, alle under 10BB. Jeg får ingen gode kort eller setups. Så det er ren grind. Jeg må smide TT to gange hvor jeg har 3-bettet, og en tedjemand skubber indover med stack der vil halvere min stack. Det bliver et nej tak herfra.
På næstsidste level taber jeg et par pots og går ind til sidste level med 130.000
Jeg skifter bord og taber en dumt spillet hånd og 35.000 – Vinder nogle små pots og ender dagen i 104.500 – 839 videre med penge til 499 og average er 80.000.

Jeg håber det bliver en fordel at jeg for to dage siden har været i samme situation. Denne gang har jeg bare chips og kan spille med.
Da jeg kommer hjem, lokker jeg Fehim til at fortælle lidt om hvilke tanker han gør sig i sådan en situation. Det er altid superinteressant at høre dygtige spillere fortælle om deres tankeproces, og syn på forskellige situationer.
Melatonin får endnu en chance. Jeg er ved at have desperat brug for en god nats sammenhængende søvn!
Vær den bedste version af jer selv indtil næste blog!
De bedste hilsner, Lars Damgaard
PS. Svaret er ”Their ankles”
PPS. Bloggen endte på knap 10.000 tegn uden mellemrum


