I denne blog er Lars Damgaard nået videre til dag 2 i WSOP Event #61 Super Senior NLH.
Dagen bød på endnu flere oplevelser på og uden for bordene.
God fornøjelse!
— — — — — — — — —
Tirsdag, den 24. juni på Horseshoe section Silver
Denne blog har været lang tid undervejs, det beklager jeg.
Baggrunden vil jeg komme ind på i den næste blog. Jeg kan dog godt afsløre, at det ikke er fordi jeg skulle spille FT i Super Senior, som nogen håbefuldt har spurgt om. Desværre.
Det er heller ikke fordi Melatomin pludselig begyndte at virke overdrevet godt. Men jeg havde dog sovet en anelse mere sammenhængende.
Jeg besluttede derfor at jeg ville starte dagen med at forkæle mig selv med morgenmad på Bacchanal Buffet på Caesars Palace. Så i bad, og pakke rygsækken med alt det der skal bruges under en pokerturnering ved WSOP.
Bestille en Uber og afsted. Af en eller anden årsag så aflyste chaufføren turen efter 5 minutter. Uber fungerer ellers virkelig godt. Det er dyrt, men effektivt. Nå, men der blev automatisk booket en anden tur, og den kom knap 10 minutter efter.
Ankommet til Caesar Palace kunne jeg umiddelbart ikke se nogen skilte, så må trække pensionistkortet, og spørge om vej. Det bliver nødvendigt at bede om hjælp flere gange. Til sidst finder jeg det, blot for at opdage der var lukket!
Oversigtskort Caesar Palace – Find selv Bacchanal Buffet
Tiden var løbet, så jeg måtte i CVS og købe lidt ind. CVS er et lille supermarked. På vejen til Horseshoe, kommer man forbi Wahlburgers, og jeg beslutter at spise en salat. Så sandwichen og frugten fra CVS blev til en af pauserne. Det viste sig at være en rigtig god salat, så med lidt positive vibes fandt jeg mit bord bagerst i Silver sektion.
Jeg starter i sæde 5 som er fint. Der er ingen bigstacks på bordet. Det er samme strategi som i går. Bruge mere end et level på at samle info sammen. Vælg spottene med omhu, og IKKE noget med at være kreativ. Det gik fint i går, indtil den dumme hånd på sidste level. De 35.000 havde været rare at sidde med nu. Men muligheders briller på; 104.500 spiller fint i dette felt!
Shuffle up and deal!
Dagen starter med at alle bliver bedt om at rejse sig. Hvis de kan; joker turneringsledelsen med. Da alle står op, bliver alle under 80 bedt om at sætte sig. Derefter er det et år ad gangen, 81 år skal sætte sig, 82 år skal sætte sig osv. Til sidst er der kun en 90-årig der står op, og alle i salen klapper.
Ældste deltager får derefter æren af “Shuffle up and deal”. Meget amerikansk, men faktisk en meget hyggelig start. Folk klapper og vi er i gang!
Mine noter fra første level er disse: Sæde 1 var ham jeg forærede 35.000 på sidste level i går. Meget tør spiller. Charlie i sæde 2 siger enten 5bb fra spids eller limp. Sæde 3 er den på papiret dygtigste. John i sæde 4 spiller ikke rigtig nogen hænder, og virker lidt ukomfortabel i starten. Sæde 6 er low stack. Sæde 7 virker overmatchet, men vinder nogle hænder og har pludselig chips. Så han spiller nu flere hænder. Sæde 8 spiller med åbne kort. Men han har også fået chips da sæde 3 forsøgte at bluffe ham. Sæde 9 virker meget komfortabel, og akkumulere hurtigt chips. Han snakker hele tiden, og vil gerne hygge sig. Det er der nu mange der vil.
Screenshot fra WSOP live appen
Overraskende hænder
En af de første hænder på andet level skubber Michael i sæde 8 på flop og tager ned efter at have sagt 6.000 pre. Han ryster helt åbenlyst. Lidt senere siger Michael 6.000 igen, og sæde 3 kalder og jeg kalder i BB med K♦️Q♦️. Flop J♥️4♣️3♠️. Michael ryster igen og da jeg checker, vælter han med det samme alle chips ud på bordet. Sæde 3 tænker og tæller sine 90.000. Han kalder og jeg folder. Michael har T♦️T ♣️og sæde 3 har 6♣️6♥️ Øhh, hvad er det der sker her?!? TT holder hjem. Sæde 8 mister lidt senere resten af stacken til John i sæde 4, som jeg gør en indsats for at bonde med. Bagtanken er noget vi har talt om i huset.
De meget overraskende hænder der bliver vist op, fortsætter resten af det level. Så var nødt til at være meget varsom med hvad, og hvem, jeg involverede mig med! Jeg kan desværre ikke vinde flips. Heldigvis er det samme smallstack to gange. Første gang -7.000 og anden gang -15.500 –
Endelig får jeg en premium hånd Q♥️Q♦️ og 3-better John i sæde 4 til 12.500, der kalder. Flop 9♦️8♣️4♣️ og jeg siger 14.000 som han kalder. T♠️ på turn som jeg har en fornemmelse af var et godt kort for ham, da han checker lidt for hurtigt. Så jeg checker efter lidt tid også bagpå. River er 3♠️ og han siger nu 15.000. Det ser meget stærkt ud, men der er også nogle hænder jeg slår, som better der. Så jeg kalder modvilligt, og fornemmelsen var rigtig. Han tabler T♦️T♥️ og jeg er nu low stack.
Det var ikke lige den start jeg havde håbet på. Men på den anden side så tabte jeg minimalt i den hånd, og jeg har prøvet at spille small stack poker før. Så mindsettet tilbage i samme spor som dag 2 i Millionaire Maker. Så må vi tage den derfra.
Folk kalder alt for meget pre I blinds, og giver ikke op på flop hvis de har snittet lidt. Så man skal være klar til to tønder, mindst! Og da jeg ikke har til to tønder, så skal jeg vælge mine spots med omhu.
Charlie i sæde 2 stallede hver gang fra vi var 150 til pengene. Det blev til sidst for meget for den nye mand i sæde 3, og han kaldte tid. Det blev der noget virak omkring, og det hjalp kortvarigt på Charlies måde at acte på.
Sidste pause før boblen blev brugt til at spise noget frugt fra CVS, og samle tankerne om boblespillet. Vi er 98 fra pengene og jeg har 56.000. Blinds efter pausen er 3.000/3.000/2.000.
Ved siden af mig sad flere andre fra Super Senior også på gulvet. På et tidspunkt kommer en noget ældre mand hen, og stiller sig foran os. ”I’m not sure how you got down there, but I really want to know how you get up agan!” Den slags onkelhumor var der mange eksempler på.
Boblespil
Spillet efter pausen går meget langsomt, da folk vil i pengene. Der er derfor masser af tid til at tale om andre ting. Sæde 7 spørger om vi ved hvilken konge der er ”Suicide King”, hvortil Imre i sæde 9 hurtigt svarer ”The one without a beard”. Jeg er et stort spørgsmålstegn? Det lykkes dem dog at forklare mig hvad det drejer sig om, og bagefter lokker de dealeren til at vise mig det pågældende kort. (Hvis du heller ikke kender svaret, er kortet sidst i bloggen)
Med 50 til pengene limper Michael i sæde 8 gudhjælpemig 3.000 ind i Charlies BB?!? Hvad i alverden tænker han på?? Charlie staller nu ved hver eneste beslutning, og han spiller måske AA. Kun måske! Alle andre hænder folder han, og så giver Michael ham nu chancen for at se et flop?!? Det er meget sigende for niveauet, men hold nu op det er frustrerende at se på når man er låst af en lille stack! Heldigvis er Imre i sæde 9 mere opmærksom og siger 11.000 som tager hjem. 10.500 chips til stacken nærmest uden risiko.
I næste orbit limper Michael den ondelyneme igen i Charlies BB!?! Nu stopper det!?! Stramme Pete i sæde 1 siger 11.000 og tager hjem. Til info har Michael 150.000, og han startede dagen med 26.000. Meget godt billede på at poker ikke kun er skills!
Der kaldes igen tid på Charlie. Der er ved at være en dårlig stemning ved bordet. Det bevirker bare at Charlie undskylder mere og mere. Han har hele tiden meget vanskelige beslutninger, og folder konstant store hænder siger han. Jeg havde besluttet at holde mig helt neutral, men jeg havde lyst til at sige til ham, at vi helst var fri for hans jamren hver eneste gang. Det var jo op til ham hvor meget tid han ville bruge, og vi kunne jo bare kalde tid. Men spar os for klynkeriet!
Mysteriet om 25.000
James fra Texas på 75 kommer nu til bordet med en stor stack. Lige da han sætter sig himler han pludselig op! Han mangler en grøn chip (25.000). Han lægger sine chips på bordet og går tilbage for at lede. Da han går, er der nogen af de andre der syntes de har set han havde kommet den i lommen. Han kommer frustreret tilbage, og de siger han skal kigge i sin lomme.
Han siger han ikke havde kommet den i lommen, men de andre insisterer på han skal kigge. Nu er problemet bare at han har alt muligt i lommen. Så mit gode hjerte løber af med mig og jeg danner en skål med mine hænder som han så kan tømme sin lomme ud i. Der er pasteller, tomt slikpapir, og alle mulige ting. Men ingen grøn chip, så han får alle sine ting igen. Spillet er gået i stå, og nu kommer floor så forbi for at høre hvad al den ståhej handler om. Floor lover at gå tilbage og kigge, men at vi skal fortsætte spillet. Det sætter alle andre end Charlie pris på. Jeg har lyst til at gå ud og vaske hænder, men vi sidder allerbagerst i lokalet og jeg har ikke råd til at miste nogen hænder.
Spillet kommer i gang igen, og lidt efter kommer floor tilbage, og giver James en grøn chip! Det viste sig at den lå på gulvet under det bord der var blevet breaket. Floor var selv lidt chokeret over det. Han fortalte at i denne turnering var det sket flere gange, at folk himlede op om at de manglede chips, men at det normalt var fordi de ikke kunne huske hvor mange de havde.
Vanvittig situation!
Spillet går stadig meget langsomt, og jeg får ingen hænder. Med 10 fra boblen sker der noget jeg sent glemmer!
James limper 4.000 i min BB, John kalder i SB og jeg siger; ”This is too weird”. Med 12 BB kigger jeg så ned i 8♦️6♣️ og checker min option. Flop A♦️T♦️4♣️, check til James der siger 8.000, og efter lidt tid kalder John. Jeg må naturligvis folde. Turn 9♦️ og John checker. James smider nu hurtigt 25.000 ind og John siger omgående ”Call” og skubber samtidig sine chips ind, og viser sin hånd, 4♦️5♦️. James holder nu sin hånd ud fra sig, som jeg kan se, er A♣️A♠️
De andre råber op med det samme og siger at John er allin, og at han har mere end 25.000. Nu jamre James sig, og siger at så er han jo bagud. Det han så ikke er helt opmærksom på, er at John kun har 17.000 mere. Han skal altså kalde 17.000 for at vinde de 98.000 i potten. Han tænker og er tydeligt meget forvirret. Der går lidt tid og alle holder vejret. “I fold” siger han så og smider kortene i mucken!?!
“WHAT?!?!?” ryger det ud af munden på mig! Skulle jeg kalder der, spørger James? JA, du har 250.000 i stacken! ”Ahh, ok”. Jeg skyndte mig at undskylde for mit udbrud. ”I should not comment your game, I’m sorry!” Han tog det som en mand, sagde ”No problem, ”I appreciate you telling me that”.
John var synligt rystet, og sagde at det var den første turnering han ville cashe i på denne tur. Han rejser sig og går lidt væk for at samle sig selv. Dealeren kalder floor, og John får en straf for at vise sin hånd. Han skal sidde en runde ude, og det virkede han faktisk lidt lettet over, da han havde råd til at folde sig i pengene. Hans søn kommer og han lytter vantro til historien
John og søn
Da spillet nu er hand4hand, går jeg hen til John og spørger om han var opmærksom på at han kun kaldte? Det var han ikke, og vi snakker om, at hvis Janes havde været opmærksom, så kunne han have fået en gratis river. John måtte bare ryste på hovedet af hele situationen, og virkede stadig rystet.
Jeg spørger John og James om det er ok at jeg tager et billede. De spørger hvorfor, og jeg fortæller at jeg skriver en blog om mine oplevelser. (Det fortæller jeg ellers aldrig).
Hilsen til John og James
Jeg får lov til at tage et billede, og både John og James vil meget gerne læse bloggen. Jeg får derfor deres mailadresser, og lover at sende dem linket. Det har jeg gjort, så derfor en lille hilsen til dem.
”John and James. I hope I have presented the situation as objectively as possible. You have helped give me a great experience in Vegas. It was a pleasure to play with you. Bets regards, Lars”.
Det ender med at det er Johns søn der tager billedet. John var på far og søn tur til Vegas, og jeg er sikker på de begge havde en god oplevelse.
Stolpe ud
Bordet generelt spillede SÅ dårligt bobblespil! Men jeg kunne desværre ikke profitere af det, og har kun 10 BB på selve boblen efter jeg har været i blinds. Vi spiller flere hænder hand4hand og hver gang er der et par allins. Men hver gang vinder short stack. Endelig er der en der ryger og nu mangler der kun en. Jeg er nu UTG+1 og må folde 99. I den hånd er der kun en allin vi skal vente på. Her taber small stack dog, og alle er i pengene. Folk klapper, hvilket er en meget underlig skik når man når pengene.
Folk er nu lettede og der spreder sig hurtigt en munter stemning i lokalet. Turnamentdirector giver nu instruktioner om at når en spiller buster, skal dealerne slå spilleren ud på IPaden, og spilleren der er slået ud, skal blive stående til floor kommer.
Første hånd efter boblen skubber jeg A8 fra UTG med 9 BB og tager ned. I min BB kalder jeg Charlie der har skubbet 3 BB. Jeg har 55 og Charlie har A8s. Han rammer farve på river. Øv!
I næste hånd raiser sæde 3, der under hele boblespillet har været utålmodig. Jeg er også lidt irriteret over at tabe til Charlie, og skubber 8 BB indover med K♠️J♠️, han kalder og har A♣️8♣️
Flop K♣️T♣️8♠️ og turn 4♣️
Ude med en meget flad fornemmelse! Retrospektivt blev jeg i tvivl om jeg skal skubbe der? Han skal jo kalde med alt. Hmm, det var for sent at gøre noget ved det, og nu ville jeg bare væk fra turneringsområdet.
Den bedste udgave af sig selv
Jeg skulle dog først lige forbi kassen, hvor jeg gerne ville have udbetalt gevinsten. Det foregår på den måde at man først skal hen til et bord og få lavet alt papirarbejdet, og derefter skal man op i kassen for at få udbetalt pengene. Oppe i kassen checker de papirerne og udbetaler pengene.
Selve kassen er bag dette billede
Hende der betjente mig i kassen, tæller pengene to gange og giver mig dem. Jeg syntes dog at der var noget der ikke stemte, og spørger om hvad gevinsten var på. ”$2.001” siger hun, og jeg siger at jeg tror hun har givet mig for meget. Jeg tæller dem og der er ganske rigtigt $2.101. Hun tager dem med over i tællemaskinen, og der er $100 for meget. Hun giver mig det rigtige beløb, og sender mig et lidt bange taknemmeligt blik. Hun siger ikke noget, og det er tydeligt at hun håber på at der ikke er nogen der har opdaget hendes fejl. Jeg smiler beroligende tilbage, og går ud for at finde en Uber.
Jeg ved godt at der vil være nogen der ikke havde sagt det. Men det betyder noget for mig at være den bedste udgave af mig selv, også når det kan virke svært. Dette var ikke svært, så selv om tanken strejfer mig i sådan en situation, så ved jeg af erfaring at det rigtige for mig er at sige det hvis jeg opdager det. Hvis jeg ikke siger noget, vil det nage mig, og den følelse gider jeg ikke have.
I min alder er der masser af situationer hvor man ikke er, eller har været, den bedste udgave af sig selv. Med alderen er jeg dog blevet bedre til at samle op på det, når jeg havner i en dum situation. Problemet med alder er dog også at man bliver mere og mere blind for sin egen utilstrækkelighed. De udfordringer kunne jeg lave en hel blog om, men det må blive en anden gang.
Inden jeg tog min Uber, købte jeg lidt snack med hjem og skrev blog #5.
Blogkontoret med golf i pauserne
Denne blog #6 er skrevet efter jeg kom hjem til Danmark, da resten af dagene i Vegas lige pludselig fløj afsted. Der kommer en blog mere om de sidste dage, og en generel opsamling på drømmeturen til Vegas.
Vær den bedste version af jer selv indtil næste blog!
De bedste hilsner,
Lars Damgaard
Suicide king without a beard
