Dublin Poker Festival: en uforglemmelig tur fyldt med poker, pubber og smil
I denne blog kombinerer vi to erfarne pokerentusiasters oplevelser fra Dublin, hvor de deltog i Dublin Poker Festival 2025. Christoffer Munk og Andreas Brendholdt var begge afsted sammen med Poker-Tours, og selvom pokerspillet var en stor del af turen, blev de også fanget af byens livlige atmosfære og berømte natteliv.
Torsdag: ankomst til Dublin – begyndelsen på eventyret
Christoffer Munk:
“Så har vi ramt Irland – et land, jeg faktisk de sidste par år i stigende grad har glædet mig til at besøge. Da jeg fik tilbuddet om at joine en holdopstilling bestående af Andreas, Dansk Poker og Poker-Tours, var det en relativt nem beslutning. Vi er desværre kun afsted i fire dage, men timingen for de fire dage kunne ikke være bedre. Det er weekend samt dagene for deres €570 Main Event. Så planen ligger lige til højrebenet: vinde Main Event samt opleve bylivet i Dublin.
Der er et stort pres på os i dag – vi skal gå videre fra dag 1, så vi kan tage fri i morgen. Nu vil jeg hoppe ned og sørge for, at jeg har fri i morgen.”
Andreas Brendholdt:
“Med en solid tredjeplads fra MPT’en i bagagen og en sød smag af succes på læberne, var tiden endelig inde til at rette blikket mod nye udfordringer. Dublin lå forude – en by fyldt med historie og liv. Denne tur havde jeg set frem til lige siden vores alles kære “Æblemand” tilbød mig chancen. Nu var det tid til at skrive et nyt kapitel og måske endda hente den titel, der slap fra mig i Danmark.”
Artikelfoto: Dublin Poker Festival – The Bonnington Hotel, hvor Andreas og Christoffer boede og spillede poker
“Vi ankom til hotellet tidligt om morgenen, begge ret udmattede – for trætte til at deltage i dagens turnering fra start. Efter en hurtig morgenmad lægger vi en plan: vi sover og vågner op til at lateregge €570 Main Eventet. Målet er at komme videre på dag 1, så vi kan nyde fredag aften i Dublins hyggelige natteliv.
Jeg vågner omkring 17:30 til lyden af en hveps, der flyver rundt aggressivt efter mig på vores hotelværelse. På pokerbordene har jeg ingen frygt, men jeg må indrømme at hvepse er min svaghed. Jeg kommer til at vække Christoffer, der ikke forstår, hvad der foregår. Han tager sig dog med det samme af opgaven som en chef. Vi griner lidt af situationen og bliver enige om at gøre os klar til at spille.
Min første hånd ender med at blive et skud i vasken, da jeg bluffer all-in på riveren direkte ind i nuts, før der er gået særlig lang tid. Planen er at skyde så meget som muligt, så der bliver lavet re-entry med det samme.
Jeg kommer til et nyt bord og kigger ned i Q♥️Q♦️ fra UTG+1. En spiller fra UTG åbner til 6.000 (blinds er 1.500/3.000/3.000 og startstakken er 100.000). Jeg 3-better naturligvis til 18.000 og får et langsomt kald fra en midaldrende mand. Floppet kommer K♣️T♦️ 6♣️. Jeg c-better cirka 25% (10.000) og bliver raised til 32.000.
Jeg er ikke super glad for situationen, men føler mig nødt til at kalde, især fordi han sandsynligvis ville gå all-in med AK preflop, og folk ofte ikke kan finde ud af at raise med KQ her. Derimod føler jeg, at folk ofte finder deres nut flushdraws, som vi unblocker. Jeg kalder, og turn er en tør 3♦️. Modstanderen går all-in med de resterende 40-45.000, jeg håber på at se at flushtræk og kalder. Han viser A♦️K♦️ og jeg er klar på at vende næsen mod cashieren igen… eller hvad? Q♠️på riveren!
En stor frustration, skældsord og en intens stirren fra min irske modstander følger. Jeg har en tendens til at smågrine lidt, når folk bliver sure på mig i poker. Jeg må virkelig gøre mit bedste for ikke at gøre ham endnu mere vred, tænker jeg. Andre medspillere ved bordet griner også lidt til mig og er generelt virkelig hyggelige. Folk drikker Guinness ved bordet og hygger sig over, at jeg ligner en på 20-21 men er 27 år gammel. Det er åbenbart ikke kun på livestreamen i Danmark, at folk er i chok over min alder.
De næste 3-4 timer går flydende. En mand, som jeg vil beskrive lidt som en vildbasse, re-shover 40 big blinds (omkring 200.000 chips) fra big blind, efter jeg har åbnet fra UTG+2. Jeg har set ham lave for mange vilde ting, og hans generelle attitude er for “careless” til at jeg føler, at jeg må folde min 8♥️8♠️. Så jeg smider et kald ind og ser ham vende 5♠️5♣️ op, vi holder og jeg har 508.000 chips til dag 2 lørdag.”
Fredag: Ringe til high fives
Christoffer Munk:
“Så er det blevet fredag morgen – min yndlingsdag, nok primært fordi det er den dag, alle mine medmennesker har den dejligste energi. Andreas holdt sin del af aftalen og gik videre med en dejlig stor stack og er klar til en fridag. Jeg holdt ikke min del af aftalen, men jeg glæder mig som et lille barn til at opleve bylivet i Dublin, så jeg må late-regge dag 2 i morgen. Nogle vil nok mene, at Andreas er favorit til at nå længere end mig i Main Event på nuværende tidspunkt. Men til jer vil jeg gerne minde om, at han skal med mig i byen i dag – så held og lykke til ham i morgen. Lad det blive en dag fyldt med gode minder!
Når jeg drikker, elsker jeg konkurrencer og væddemål. Det gør jeg også, når jeg ikke drikker, men når jeg drikker, kan de godt blive lidt ekstra dumme. Vi sidder og hygger os med nogle øl og beslutter, at vi skal have gang i en konkurrence, hvor taberen skal have en straf. Når drenge hilser på hinanden, giver man et moderne high five, der hedder et dap. Vi har givet hinanden et par stykker indtil videre på turen, og flere af dem kunne gå direkte ind på min top-10 over de dårligste, jeg nogensinde har haft. Vi beslutter, at straffen skal være at have noget rigtig skørt som cardprotector i morgen. Jeg ved udmærket godt, at jeg ikke taber denne konkurrence, så det skal bare være så pinligt som muligt. Vi kommer frem til, at det skal være en brugt ID-voks. Vi aftaler at spille først til 5. Hvis jeg skulle sætte odds på denne kamp, ville den nok hedde 1,12-6,00 i mit favør.
Jeg ender med at tabe 5-0. Den sidste vi spørger synes tilmed, at jeg er så ringe til high fives, at hun begynder at give mig et kursus i, hvordan man laver en god high five.”
Artikelfoto: privatbillede – The Temple Bar – Guinness og Carlsberg
Andreas Brendholdt:
I dag handlede det om alt andet end poker. Vi var enige om, at vi ikke kunne tage hjem til Danmark uden at have oplevet Dublins berømte natteliv og de ikoniske pubs. Efter en kort diskussion endte vi i byens største turistmagnet (The Temple Bar). Selvom det måske er en kliché, var det en oplevelse, der var hver en krone værd.
Men ikke alt gik gnidningsfrit. Der opstod en uoverensstemmelse, der har fulgt os gennem turen: Hvem er egentlig skyld i, at vores high fives konsekvent ender så elendigt? Efter nærmere eftertanke er jeg begyndt at forstå, hvorfor så mange taler så varmt om Irland og dets beboere. Måske er jeg også lidt farvet af, at de alle var enige om én ting: at jeg er den eneste, der kan finde ud af at give et ordentligt high five.
Lørdag: poker, bluffs og god humor
Christoffer Munk:
“Jeg kommer i seng kl. 04.00. Men bliver vækket allerede kl. 07.00 og når ikke at sove yderligere inden dag 2 starter kl. 12.00. Men så er det jo godt, jeg kun har 100.000 chips og nok hurtigt kan komme op og sove når jeg buster!
Blinds er 3.000/7.000/7.000, så der skal ske nogle heldige ting for mig, hvis det ikke skal blive et hurtigt farvel og tak. Jeg dobler dog hurtigt med K♦️K♠️ vs. A♠️J♥️. Lidt efter åbner UTG til 15.000, MP re-raiser til 45.000. Jeg sidder på knappen og kigger ned i Q♥️Q♦️. Jeg går all-in og putter så fint min ID-voks oven på kortene. Jeg får herefter øjenkontakt med en på bordet og vi begynder begge at grine helt vildt. Jeg har sjældent følt mig mere dum. De folder begge, så nu har jeg pludselig en stack, der kan spilles poker med.
Artikelfoto: privatbillede – Christoffer Munks chipstack, da det så rigtigt godt ud i Main Eventet
De næste mange timer spiller jeg noget rigtigt stabilt poker og sidder lige pludselig rigtig godt i det, med omkring 1,4 millioner da vi rammer pengene med 71 spillere tilbage. Så taber jeg med Q♠️Q♣️ vs. A♥️K♠️ i en pot på 1,3 millioner. Derfra spiller jeg cirka lige så dårligt, som jeg er træt og sulten. Jeg ryger fortjent nok ud og skal nu have en endnu mere fortjent lur.”
Andreas Brendholdt:
“Efter en hård men sjov fredag nat, er jeg langt fra oplagt til dag 2, der starter kl. 12.00. Det hjælper lidt på morgenstemningen, at jeg ved at Christoffer skal ned og se dum ud på bordet med ID-voksen som cardprotector. Jeg kan mærke, at han synes, at det er virkeligt pinligt!
Der er cirka 145 spillere tilbage ud af de oprindelige 500 entries og planen er, at vi skal spille ned til finalebordet. Penge udbetales til top 71. Min gameplan er at spille høj varians for at have en stor stack tæt ved boblen. Det betyder egentlig bare, at jeg ikke planlægger at sky væk fra spots, som jeg tænker er +EV chipmæssigt.
Blinds er 4.000/8.000/8.000 og CO åbner til 16.000. Jeg kigger ned i Q♦️T♦️ på knappen og kalder mens blinds folder. Floppet kommer K♠️Q♣️6♦️. CO tænker lidt og c-better 20.000 (cirka 36% af potten). Jeg kalder naturligvis. Turn er 8♣️ og han better igen – denne gang 36.000 ind i en pot på 92.000. Prisen er fantastisk og der er flere måder at vinde på, selv hvis vi ikke har den bedste hånd på river, så jeg kalder. Riveren er A♦️. CO kigger hen på mig og virker irriteret over kortet. Jeg beslutter mig for at bluffe ham af Kx eller Ax-hænder, da det er svært for mig at have et bluff her. Jeg sætter ham all-in for hans resterende 240.000 og efter lang tanketid folder han eftersigende KQ.
Artikelfoto: privatbillede – dag 2 bordet, Andreas i sæde 1. Jens Christian Nielsen i sæde 8.
Jeg må desværre erkende, at der gik borgerkrig i den lidt efter, da jeg slår de to eneste danskere på bordet ud med A♣️A♥️ og J♣️J♠️ ret hurtigt. Poker-Tours egen Jens Christian Nielsen er en af dem. Med lidt ekstra dårlig samvittighed i maven, får jeg bygget mig op til 1.4 million i chips og prøver at udnytte boble situationen, så meget som jeg nu kan.
Et par timer senere er vi i pengene og der er cirka 50 spillere tilbage. Blinds hedder 15.000/30.000/30.000 og jeg har cirka 1.1 million. Jeg kigger ned i A♥️K♣️ og åbner til 60.000 UTG+1. Knappen som er bordets chipleader med cirka 2.5 million. Han har været meget aktiv mod mig og 3-better mig nu til 155.000. Jeg tænker lidt over mine muligheder, men jeg kommer frem til, at jeg ikke kan gøre andet end at skubbe all-in med mine 36 big blinds.
Han går i den dybe tank og ender med at kalde med A♠️Q♥️. Jeg håber inderligt på at holde, for hvis denne pot går min vej, rammer jeg ofte finalebordet. I vinduet kommer der en Q♠️ men med en K♣️ lige efter. Desværre på river rammer han sin tredje Q♦️ og historien slutter som den startede. Det blev til en 48. plads til 1.060 euro.”
Artikelfoto: privatbillede – River Liffey i Dublin
Søndag: oplevelser og et sidste skud i højrolleren
Christoffer Munk:
“Jeg vågner midt om natten, helt frisk og udhvilet. Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det føles. Kl. 07.00 ryger AirPods’ene i ørene og jeg danser høj på livet ned mod morgenmaden. Den åbner så først kl. 07.30, fordi det er søndag. Så jeg går tilfældigt lige ned og ser, hvad der sker ved pokerbordene på hotellet.
Der er så gang i et €10/5/2 Omaha 6-korts spil. Det skal de ikke sige to gange til mig, så jeg løber op på værelset og henter mine life-savnings fra gårsdagens cash i Main Eventet. Der ryger en €50 i lommen mens resten bliver vekslet til ni sorte 100 euro chips.
Klokken 10.09 har jeg besejret bordet og er nu den eneste mand tilbage. De ni sorte chips er nu €4.460 værd. Det passede også lige med, at der var 21 minutter tilbage af morgenmadsbuffeten.
Fræk start på dagen – nu er planen at tage en tur i spa, få noget frokost og så spille deres €1.100 highroller. Vi skal vel have et eller andet trofæ med hjem til Danmark.
Artikelfoto: privatbillede – opladning til dagens strabadser i boblebadet/spa
I highrolleren får jeg 50.000 chips da jeg sætter mig ved bordet. Average er cirka 75.000. Der er kun 48 spillere med i alt, så det er vel nærmest en sit-and-go. Jeg er ikke ligefrem en “safe” pokerspiller, i det at jeg elsker at spille hænder, så det endte med at blive en af de kedeligste turneringer, jeg nogensinde har spillet.
Jeg er ikke over average en eneste gang – det er faktisk ikke engang tæt på. Da vi rammer pengene, med seks tilbage, kommer jeg all-in mod chipleaderen med J♦️J♣️ vs. K♠️J♠️. Nu har jeg en chance for både at komme over average for første gang i turneringen, men faktisk også for at være tæt på chipleadet. Der kommer dog desværre en konge på turn og jeg må tage mig til takke med €3.250.”
Artikelfoto: privatbillede – Christoffer Munk spiller finalebord i highrolleren
Andreas Brendholdt:
“Søndag er der stadig blod på tanden, og €1.100 highroller eventet får et max late-reg skud. Men mit run ender allerede i anden hånd jeg spiller, da jeg, med 25 big blinds fra HJ, 4-better all-in med A♦️J♣️ over et 3-bet fra knappen. Han viser K♦️K♣️ og jeg må overlade håbet om et dansk trofæ i Christoffers hænder.
Mit samlede regnskab for turen endte på minus €1.180. Selvom pengene ikke var på min side denne gang har det været en fantastisk oplevelse at skabe nogle nye minder i Dublin med en god ven. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg besøger Irland – både for pokeren og for hyggen. Til slut en stor tak til Dansk Poker og til Poker-Tours for en dejlig mulighed!”.
Christoffer Munk:
Outro: Så er det blevet tid til en lille opsummering. Hvis vi starter med pokerdelen, må jeg indrømme, at jeg tit bliver overrasket over, hvor ringe mange er til at spille poker, men det her må alligevel slå rekorden. Så det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal til Irland og spille poker.
I Danmark er der to typer, som sidder ude engang imellem: der er rygerne, og så er der dem, der ikke kan komme væk fra kasinobordene efter pauserne. I Irland er der en helt anden type, nemlig dem, der har det for dårligt til at kunne spille, fordi de har drukket for meget og sovet for lidt.
Da jeg ankommer til highrolleren, som jo var dag 2, var der én på bordet, der endnu ikke var dukket op. I skulle have set ham, da han endelig dukkede op to-tre timer inde i turneringen.
Ham, der slog Andreas ud af Main Eventet, var eftersigende også gået op på værelset for at tage sig en lur på et par timer, da der var 50 tilbage i Main Event.
Mit personlige højdepunkt ved turen var at opleve Dublin, som jeg elskede alt ved. Især følelsen, jeg fik i min krop, da vi gik ind på den første pub – bare ren lykke, der strømmede igennem min krop. Den dejligste stemning, helt proppet, og alle menneskene var bare fuldstændigt glade og høje på livet. Der var livemusik nærmest alle steder, vi var, hvilket jeg åbenbart også er kæmpe fan af.
En anden ting, der overraskede mig lidt, var, hvor multikulturelt Dublin er. Jeg elsker at møde nye mennesker, nye kulturer og andre måder at se livet på. Plus, når man møder folk på udebane, er alle parter bare generelt mere åbne og ægte. Så Dublin er klasse, og jeg skal helt sikkert snart tilbage – det kan være, det allerede bliver om lidt over en måneds tid, hvor der er Irish Open.
Til sidst en lille samlet opdatering omkring det økonomiske.
Cashgame: plus €3.560
Turneringer: plus €1.390
Samlet for turen: overskud på €4.950
______________________________________________________________________________________________
Dansk Poker takker de to pokerentusiaster, Christoffer og Andreas, der leverede en action fyldt og begivenhedsrig blog fra deres tur til Dublin Poker Festival med Poker-Tours. På trods af udfordringerne og de enkelte skuffelser var de ikke kun modige ved bordene, men også klar til at opleve Dublins kultur, pubber og natteliv. Det var tydeligvis en tur, hvor de kunne kombinere pokerfærdigheder med det at have det sjovt og skabe uforglemmelige minder. Det virkede som om, at begge spillere var enige om, at det ikke kun var pokeren, der gjorde turen så speciel, men også det at kunne dele oplevelsen sammen med gode venner og pokerfæller.
Artikelfoto: privatbillede – Christoffer Munk til venstre og Andreas Brendholdt til højre – på jagt efter en pub i Dublin
