Vi efterlod jer kære læsere med noget af en cliffhanger sidste afsnit af realmadrids blog. Vi lægger nu blot disse små blogs/klummer op som vi får dem. Heldigvis så får vi en længere en af slagsen denne gang. God fornøjelse!
Straf-tequila og brok med Baltikum
Vi starter ét bord. Muftien himself dækker naturligvis hele bordet med $30.000, mens vi andre dødelige sætter os ind med latterlige $5.000. Zred starter med $6.000, ”for ellers kan man ligeså godt lade være”, som han aldrig er for fin til at fortælle mig.
Spillet er 25-50-100 og ved man bare lidt om PLO, så får sådanne $5.000 jo hurtigt ben at gå på. Det er nærmest en push-fold stack jeg har mig. Vi spiller med bomb pots og en ordentlig røvfuld sprut på siden, så jeg kan ærligt indrømme, at jeg er blank som Sikandar Siddique i en debat, når spillet går i gang. Jeg aner ganske enkelt ikke hvad der foregår.
Den serbiske mafia kan dog lugte blod, og joiner hurtigt vores bord, da de ser høje spil og enorm fuldskab.
Mission accomplished!
De er meget begejstrede for reglerne, som Zred behændigt har sat op; reglerne er meget simple: Man må ikke joine bordet, hvis man har en træls promille på under 1,5. Ryger man under får man to straf-tequila-shots og sidder ude en orbit – og det hele bliver nøgternt kontrolleret af Zreds alkometer, som han har taget med til bordet. Hver halve time stopper spillet, for Zred skal gå en omgang og alle skal promille-testes. Af uransagelige årsager, bliver jeg på intet tidspunkt testet hele aftenen.
Alkometeret var faktisk en fødselsdagsgave til mig dagen før, men man er vel Nordjyde, og sådan en gave kan snildt bruges i arbejdsmedfør også.
straf-tequila
En uartig reg fra Prøjsen har forvildet sig ind på bordet, da han opdager at det larmende selskab ikke er 100% appelsinfrie – jeg er ret sikker på, at på dette tidspunkt er flere ved bordet nu så fulde, at de max kigger på fire af de fem udleverede kort, i ren erkendelse af, at de næppe kan huske både farve og tal på flere af kortene alligevel. Nå, men vores prøjsiske ven bliver hurtigt forvist til vandposten, da den nordjyske alkometer-sherif opdager, at Deutschland sidder og vansmægter. Det gider de sgu ikke finde sig Nordenfjords. Findes der noget bedre end at forvise en value-hungrende pro, der troede at han havde frit tag-selv-bord i den store buffet? Ja, det gør der faktisk, men det kommer senere.
Nå, tilbage til pokeren: Bordet er on fire, og folk har forstået reglerne; kan du huske dine kort efter at have kigget på dem første gang, jamen så er din promille for lav, og du er halvvejs ude af dette cashgame. Nordjyden er benhård, og folk ryger ud på røv og albuer, hvis de kan stave til deres efternavn. Jeg har fået mig lidt af et drømmesæde, da jeg har position på en god ven fra Canada, der ryger så meget Peter Belli-tobak, at han flere gange vender den forkerte vej på stolen – det må altså være til min fordel i det lange løb.
På venstre hånd sidder dealeren, og han er en rigtig hyggesnakker, så det er happy-days. Dealeren er i øvrigt en guttermand og dobbelt-tjekker kortene for mig hver gang, da han godt kan fornemme, at jeg er den med flest striber på skuldrene, når det kommer til rødvinsudmærkelser.
Spillet kører og der bliver hakket store pots – jeg selv er skræmt som en elev ved tavlen i matematiktimerne, og jeg bliver desværre kaldt ud på det, efter at have foldet 24 hænder i træk. De andre synes, at jeg er en tør kiks, og at jeg ikke må blive siddende, hvis jeg spiller så kedeligt. Men her bliver jeg hurtigt reddet af gongongen; Muftien involverer sig i en ordentlig hankat imod en gut fra Litauen, og det ender med et bad beat til Varde. Det går naturligvis ikke ustraffet hen, og Muftiens hånd ender da også i ansigtet på skurken fra Baltikum med ordene ”I’m not your bro”, efter at Litauen havde vist sportsmanship med ordene, ”sorry, bro”. Sådan! Vi gider ikke så meget pis, os Teutonere!
Muftien er dog ikke færdig med den varme hvede fra Vilnius, og kalder gerningsmanden for det værste man kan blive kaldt ved bordet: ædru! Zred rejser sig straks op med alkometeret; vi har en forræder i blandt os. Målingen viser dog fornemme 1,95 og let skelen, så Litauen klarer frisag, og Muftien må tage en trøstedrink og en afkøler på sidelinjen, mens han sender dødsblikket imod Baltikum.
(video: alkometer foran Zred i DK-trøje, Muftien med kasket (ryggen til) – og jeg har endnu engang stallet spillet, åbenbart)
Ps. Jeg tager til Folkemødet – resten får I, når jeg er blevet ædru igen. Ses vi på Nordens Ibiza?
realmadrid
