Bombpots, bounty tours, lækker mad og gode oplevelser med John Petersen

Tøms på cashgame tur til Sofia med Poker Tours

Dansk Poker har sendt John ”Tøms” Petersen med Poker Tours på pokerrejse til Bulgariens hovedstad Sofia, det er der kommet denne blog ud af.

Sofia er det nye rejsemål, som Poker Tours for nyligt har tilføjet deres i forvejen store katalog. Med på turen var, udover stifteren af Poker Tours Jens Chr. Nielsen bedre kendt som ”Ham med hatten”, 19 hobbyspillere, fra Bornholm i øst til Brønderslev i nord, samt Vejen i vest, som alle var med samme maskine fra København Lufthavn torsdag den 27. marts. Det hele startede så godt, med lidt til ganen og en plads helt fremme i flyet, nærmest som VIP.

Alle var de indlogeret på Central Point Boutique Hotel, som ligger i kvarteret, hvor også Nationalforsamlingen holder til. Dette kvarter er et af de mest imponerende og historisk betydningsfulde i Sofia, præget af flotte bygninger, brede boulevarder og en blanding af arkitektoniske stilarter. Gaderne i kvarteret minder meget om Østerbro hjemme i Danmark og er præget af diplomatbygninger, ambassader og kulturelle institutioner, hvilket understreger områdets betydning.

Poker Tours – vores nyeste destination hedder Sofia i Bulgarien.

Dansk Poker har haft en lang snak over flere dage med Jens Chr., som kan fortælle at der spilles på Monte Casino, hvor pokerrummet i kælderen byder på en masse action. Interiøret i Pokerrummet er lækkert og i varme og indbydende farver, som skaber en følelse af hygge, nostalgi og et strejf af luksus. På denne tur var der også pokerturnering lørdag og søndag.

Der er også mulighed for at få stillet sin spillelyst i kasinoet i stuen, hvor der er et stort udvalg i slotsmaskiner og udvalgte kasinospil – Roulette, Black Jack, 3-korts poker og Russisk Poker.

Køber du rejsen gennem Poker Tours, så er der gratis softdrinks med, skulle du få lyst til et glas lokal vin eller et par lækre Princess Toast med skinke og blå ost, så koster det 1 Euro. Vil du vide mere om Pokerrejser med Poker Tours, som allerede til maj sender en stor delegation til Malta til maj og igen i juni til Bratislava i juni, så følg linket her.

Dansk Poker har haft en snak med Jens Chr. Nielsen som kan fortælle lidt mere om Sofia.

”Vi er meget glade for vores nye destination Monte Casino i Sofia. Der er en hyggelig afslappet atmosfære i kasinoet, og de lokale er generelt glade og venlige. Vores egne gæster har også vendt tomlen opad for Sofia, som også byder på anden adspredelse end poker, lige uden for kasinoets dør. Med direkte fly fra KBH er det også lykkedes os at få bedre fat i gæster fra øst-Danmark. De fleste af vores øvrige cash destinationer har mest været baseret på direkte fly fra Billund.”

Cashgame session  – skal lige i gang

Vi landede i lufthavnenen i Sofia kl. 18.45 og kl. 20.00 var alle booket ind og de første havde fået deres plads ved cashgamebordene. Selv pakkede jeg ud, tog et bad og gik over på den modsatte side, hvor der ligger en fin restaurant.

Jeg valgte to retter fra det store menukort, hvor der var mad fra hele verden. En lækker chillistærk marinerede tigerrejer og en pastaret med and. Det smagte lækkert, men jeg undrede mig over pastaretten. Jeg kunne ikke se anden og spurgte så tjeneren, som kunne fortælle at jeg pegede på vegetarretten. Så måtte jeg på den igen fat i menukortet og så bestille en ny ret, denne gang igen fra havet og på italiensk, alt maden var superlækker med fantastiske smage og vel tilberedt. Eneste minus var vandet, som var kølet ned over lejrbålet (altså varmt) jo ikke hvad vi er vant til hjemme i Danmark. Regningen den var god 64 Leva svarende til 30 euro – altså 225 kr.

Lækre tigerrejser til forret

Fine priser og meget god kvalitet

Vegetarretten blev opfulgt af en lækker pastaret

Jagten på guld begynder med fyldt mave

Bagefter var det med at finde pokerrummet, så der kunne blive spillet lidt cashgame med de øvrige danskere og nappe pengene fra de lokale. Forskrækkelsen var stor, da jeg trådte ud af elevatoren til pokerrummet til en let tåge af cigaretrøg. Tænk at starte med et badbeat, da jeg nok er en af de mest cigaretforskrækkede i verden.

Omvendt et slag tabt, så må et nyt vindes og jeg fik plads med 2-3 af de lokale unge regulars som bare ventede på de danske fisk. Og ja de spillede godt cashgame, og modsat de ældre regulars, som jeg mødte de næste dage, så var disse fair og venlige, men desværre alt for dygtige og så kunne de sidde stille de rigtige spots opstod. Her viste jeg det stik modsatte, hvor jeg jo nok har min styrke i turneringer (det viste så heller ikke at holde stik – læs mere herom længere nede), så spillede jeg cash, som jeg spiller turneringer og er sjældent et godt mix.

Jeg måtte kapitulere efter fire timer, hvor mine sidste euro ellers kom godt ind, da jeg for eneste gang den aften havde en premium hånd( kongerne) og endte all-in preflop i en 4-bettet pot, hvor jeg  var oppe mod QQ – desværre en Q i vinduet og ingen konge til mig på de sidste to kort. Hjem og i seng, det havde været en lang dag og vi skal på den igen fredag.

På brunchdate med Jens Christian og Jakob fra Århus

Jens Christian havde inviteret til frokost med afgang fra hotellet kl. 11.00 – i sig selv en udfordring for pokerspillere, som jo er en slags nattedyr, som jæger om natten og sover om dagen. Det betød også, at der kun mødte seks op. Tre af disse var dog mest klar til mere poker, så de vandrede mod kasinoet i stedet.

Målet for frokosten var byens strøg Vitosha Boulevard, en smuk og bred gågade, hvor der er masser af butikker og restauranter. I den ene ende af strøget ses bjerget Vitosha i horisonten og modsat kirken “St.Nedalja”. Denne lørdag var det bulgarske folk på gaderne og vi stødte på et hav af politibetjente, som var på vagt ved et par demonstrationer ved bl.a. deres Justitsministerium og så var der et stort motorcykeltræf på en af de brede boulevarder.

Tre danskere på brunchdate på byens store hovedstrøg

Efter en lækker frokost på et par timer, hvor snakken gik livligt, vendte vi snuden hjemad, der ventede jo mere poker i form af en bountyturnering kl. 16.00, der skulle også lige være tid til en morfar, man er jo ikke ung længere.

På vejen hjem derfra kom vi forbi Universitetet i Sofia, byens ældste og mest prestigefyldte universitet, som bidrager til en intellektuel og livlig stemning. Ved Doctors Garden mødtes vi af synet af snoede røde, hvide og grønne armbånd som hang ned fra træerne, som den bedstefar jeg er, så fortalte jeg mine to gangkammerater, at det er da deres take på ”Suttetræer”.

Der satte jeg ild i Jakob, som for sin tid på universitetet havde lært om Martenitsa. Jakob mente traditionen stammede fra Ungarn, men var ikke sikker, her er hvad Jakob berettede:

”Det kaldes Martenitsa , som starter på Baba Marta Dag, som er den 1. marts, hvor folk traditionelt giver oftest snoede, røde, hvide og nogle gange grønne armbånd/snore til dem, man holder af. Snorene/armbåndene bæres indtil man ser den første stork eller et blomstrende træ, hvorefter de hænges i træerne, som en symbolsk gestus for held og et frugtbart år. Traditionen stammer fra Bulgarien, men er også udbredt i andre Balkanlande, som Rumænien og Nordmakedonien.

Farverne har særlige betydninger, Rød, som symboliserer liv, sundhed og styrke, Hvid, står for renhed og glæde og Grøn (som nogle også bruger) repræsenterer natur og vækst”.

Tak til Jakob for denne forelæsning i Bulgarsk historie også selvom han indledte med at sige den vist udsprang fra Ungarn.

Til bords med Boni, ikke at forveksle med Bono

Den længste af mine sessions ved cashgame bordene var en meget speciel en af slagsen, udover at være lang, så var det den bedste af dem, og vendte minus til plus. Bordet var et mix af de lokale, med Jonas og mig som det danske islæt.

Der blev spillet bompots eller deres take på dette, Trukuruta. I Trukuruta betaler man en blind typisk 10 euro, herefter tildeles alle en Omaha-hånd 4 eller 5 kort og så kommer der et flop. Herefter er der kun mulighed for at potte eller folde, der kan ikke repottes. Der er ikke mere action herefter. Turn og river vendes og der er showdown.

Bombpot spilles med fire eller fem kort og fra start var det mest to turn og to rivers, men det tog ikke lang tid førend de lokale godt kunne lide et turn og et river.

De flestes hadehånd, som der findes 10.000-vis af måder at spille forkert

Til venstre for mig sig den lokale Gammelnok, han var udover at være træt også døv, navnet var Boni og dealerne var efter ham hele tiden. Når der var flere kort på hånden, var han ikke god til at beskytte sin hånd og Jonas og jeg gjorde hvad vi kunne for ikke at udnytte fordelen ved at se hans kort. Udover dette var han særdeles tight og jeg oplevede kun han raisede én gang og det var i en af mine allersidste hænder – havde spillet med Boni i over tre timer på det tidspunkt.

Jeg har K8 og limper fra UTG+1 efter Jonas havde foldet UTG. Boni gør det til 10 euro, alarmklokkerne ringer straks, alle folder, jeg caller, blokerer jo hans KK, så er vel oppe imod AA, så ved jeg jo hvad jeg har at gøre. Flop K82, vel meget godt nu jeg limpede med. Vælger at checke til Boni, der checker tilbage. Så tænker jeg, at den er min. Turn er blank 4, jeg better nu 15, vil have lidt value, Boni trækker tiden, den er god nok, han har AA og tror han er god, kald. River ændrer lidt, det blir straighty da ruder 5 lander, men 76 den har Boni ikke. Boni startede hånden med 120, så har 95 tilbage, potten er på 60 og jeg vil jo gerne have nogle af hans penge, så jeg better 30. Nu lidt Hollywood fra Boni og jeg tænker fedt, han tror hans AA er god, den får lige 10 sekunder mere søgen efter berømmelse og han smider 30 ind. Tak tænker jeg, lige indtil Boni viser – KK. Boni var glad, jeg havde ikke foldet til hans all-in. Boni slowplayede mig, men fik ikke nok ud af det.

Denne session var også her, hvor jeg prøvede mig med en Mississippi-straddle – alle foldede til mig!!! Hvad sker der, havde de set den komme, nej vel. Men for at gøre ondt være, så sad jeg med Spidserne/Raketterne/American Airlines og hvad den ultimative hånd ellers kaldes, måtte bruge lidt ord her, da der jo ikke var action, men omvendt så vandt jeg fire euro i stedet for at tabe big time.

Jonas var lige kommet til bordet og startede med en Bombpot, hvor han ender heads-up i et vildt scenarie, da de bliver enige om at river skal køre to gange. I min optik betyder der fire pots, som skal deles, dealeren af en anden. Dealeren overbeviste Floor om hendes beslutning var den rigtige, Jonas helt enig (nok farvet af, at han scoopede potten på 800 euro. Modstanderen var vred og tiltede herefter, selv mener jeg Jonas skulle have haft 75% af potten, da de i et af runouterne havde samme straight.

Danskerne kæmpede forgæves i lørdagens Bountyturnering – Tommy bedste dansker som nr. 4

Det blev lørdag eftermiddag og på Casino Sofia skulle der afvikles en 200 Leva Bounty turnering med 10.000 Leva garanteret. Denne blev ikke nået, selvom Jens Christian gjorde sit ved at besøge cashieren mere end én gang – så der var et beskedent overlay. Selv stod jeg for at sende ham helt ud, han sagde han var træt, så han måtte ”Go big or go home” – fra CO satte han sin stack til midten og der blev foldet til mig i BB. Jeg kunne ikke folde min hånd AQ og Jens Christian var skidt inde med QTs. Boardet blankede og Jens Christian gik mod hotellet og min stack rundede 100.000, hvilket var Top-3 på det tidspunkt i turneringen. Ikke mere mig, I kan læse andetsteds om mit exit, tilbage til de danskere, som kom videre.

Da 2. pause var slut anede jeg kun en dansker (udover mig, mig, mig), det var Tommy. Tommy sad med en 9 BB stack da han fik dem til midten på et 662 flop, han var oppe mod 2 andre og var virkelig godt inde, da hans 22 havde floppet gin, Tommy kom tæt på 100.000 og de næste levels byggede Tommy på og sikrede sig også en plads på finalebordet.

Bedste dansker blev Tommy (tv), men Markus bliver nr. 8

Pludselig dukker de to unge Young Guns fra 4700 Neverland op, de var blevet sultne, Lasse har omkring average, men kommer ikke i gang og må forlade turneringen lige før Bounties kommer i spil ved 22 spillere. Lidt bedre gik det for Markus, som spillede flot, men lige manglede det allersidste. Markus sikrede sig hurtigt to bounties af 400 Leva inden han brutalt måtte lade livet, som nr. 8, til turneringens Chipleader. Markus får sine chips ind i en 3-vejs pot med 66, oppe mod KT og 75 (som ender med at vinde). Markus cashede 200 Leva og incl. sine bounties blev han den meste vindende dansker i turneringen.

Chipleaderen som tog Markus ud var kun et kort for at ryge ud tidligere, da Tommy havde ham helt parkeret med AK mod AQ, men Hero rammer runner runner flush. Tommy slutter lige udenfor præmieskamlen og sikrer sig 800 Leva, men ingen bounties.

Dansk Poker har fået følgende svar fra Tommy

  • Hvorfor vælger du at rejse med Poker Tours?

Fordi det er nogle gode destinationer og det er rart, at der er taget hånd om det praktiske for en.

  • Har du tidligere rejst med Poker Tours hvis ja hvor?

Ja jeg har været på Malta og i Bratislava.

  • Hvad er din historie poker wise?

Jeg har altid været vild med poker og har spillet for sjov med venner, men fandt onlinepoker da jeg begyndte at se WPT på Zulu. Min live “karriere” startede med en 200 kroners turnering på Casino Marienlyst i 2018 agtigt og det tog fart indtil Coronaen kom.

  • Vil du anbefale andre at rejse med Poker Tours til Sofia? Og/eller til de andre destinationer?

Jeg vil helt sikkert anbefale andre at rejse med Poker Tours, til alle de destinationer de tilbyder. Det kan godt være at man fra tid til anden kan booke billigere selv, men det er rart kun at skulle bekymre sig om fly og at de så tager sig af resten, fra man lander i lufthavnen til man står der igen. Det er også hyggeligt at man rejser i flok og alligevel selv kan bestemme hvor mange af de sociale aktiviteter man vil deltage i.

Nyt til Pokerlingo-leksikonet fra det vestjyske – ”Talrækken”

Jeg var i gang med lørdagens cashgames ession, efter helt urimeligt at være smidt ud af lørdagsturneringen, som jo var dagens højdepunkt lige før det blev rigtig sjovt. Det hele startede så godt og der var vokseværk fra start lige indtil det gik galt. I skal slippe for at høre mere piveri, end at jeg i sidste hånd inden re-entries var slut taber en trevejs allin, efter at have floppet top top, oppe mod et kombidraw (som compleater på turn)og et dårligere par og i min exit hånd kommer ind med QQ imod QJ, Q på flop resten er historie.

Jeg sad på et hyggeligt danskerbord med blot en lokal spiller, da der med kort mellemrum hændte to sjove episoder, som sætter Pokerlingo ind i en ny æra. Den første da Lars fra Vejen på flot jysk siger: ”Ramte ikke talrækken” – flere ved bordet kiggede på hinanden og sagde i munden på hinanden: ”Hvad siger du?”, hvortil han svarede: ”Jeg ramte ikke min talrække”. Vi kiggede nu på boardet, som så meget straighty ud og igen i munden på hinanden sagde: ”Nåh en straight missede du”. Ja sagde Lars og bordet lå flade af grin.

Alle har vi hørt om Family Pots, her er der så kommet et nyt take, Majken og Søren, som til dagligt er gift er heads-up i en pot – floppet slår A87, den går tjek, tjek. Turn er 4. Søren better nu halv pot, Majken siger: ”Hvad laver du, jeg har nutts”, Søren svarer prompte: ”Det har jeg også”. Majken siger call og så kommer der to hurtige tjeks og begge viser nutts op. Søren siger tørt: ”Ingen grund til at give mere væk end nødvendigt til huset”.

Søren og Majken griner over deres take på en Familypot

VIP hos Poker Tours – pæn måde at bekendtgøre at man er så håbløs ludoman

Søren og Majken har begge VIP-status, som Majken og Søren beskriver således:

”VIP hos Poker Tours er egentlig bare en pæn måde at bekendtgøre at man er så håbløs ludoman at man aldrig behøver tælle sine timer. Selv ligger vi typisk på et sted imellem 35-45 spillede timer pr. person på en tur og det er faktisk ikke fordi vi skal men fordi vi elsker spillet:”

Vil du vide mere om VIP-status hos Poker Tours, så følg linket her.

Selv har John Tøms fra Dansk Poker mødt og spillet mod dem flere gange, når vi sammen har været med Poker Tours på deres rejsemål i Europa. Søren og Majken er garant for et godt grin og en god stemning ved pokerbordene. Begge har de spillet med på DAPT tours fra start af og deltager også på Casino Munkebjerg når det har store events, enten ved bordene eller på railen, som sidst ved MPT i Vejle i februar, hvor de begge heppede på deres ven Anders Lau, som har på FT. Vi har fået et par ord fra Majken og Søren:

  • Hvorfor vælger I at rejse med Poker Tours?

Vi rejser med Poker Tours for det sociale, lige fra vi mødes i lufthavnen til vi igen skilles i lufthavnen. Ikke at vi på nogen måde er gode til deltage i de sociale arrangementer for det er vi så langtfra men når vi rejser med Poker Tours deler vi en historie og en god badbeat historie fra en tidligere fælles destination kan godt deles på den næste destination når vi igen mødes.

  • Har I tidligere rejst med Poker Tours hvis ja hvor?

Vi har tidligere været flere gange i både Bratislava, Malta, Sofia og Riga sammen med Poker Tours og vi nyder det hver gang for det er nemt, og det er genkendeligt.

  • Hvad er jeres historie poker wise?

Vi mødtes i pokermiljøet og vores bryllupsrejse gik til Golden Sands i Bulgarien for at deltage i en stor pokerturnering afholdt af United Poker. Her spillede vi poker alle 12 dage vi var der. Hotellet havde lavet et fint stykke kage til os da vi ankom, så lidt Honeymoon var der alligevel tid til.

Søren og Majken til flot bryllup i sandet

Lækker kage til brudeparret

  • Vil I anbefale andre at rejse med Poker Tours til Sofia? Og/eller til de andre destinationer

Vi anbefaler alle poker-entusiaster til at rejse med Poker Tours, både de som er erfarne og de som er mindre erfarne, for det er en tryg måde at komme ud i Europa og spille noget kort. Det er også en billig måde at komme ud til lækre destinationer som eks. Malta hvor du i sæsonen kan få både sol og varme, opleve kulturen, hvis du er til det eller nyde en kold øl i poolen med de andre der venter på at spillet starter hen over eftermiddagen. Poker Tours rejser placerer dig ofte i centrum og i både Sofia, Malta, Riga og Bratislava har du derfor mulighed for både at shoppe lidt, få lidt ilt til hjernen hvis pokeren har suget alt ilten ud af dig eller få lidt godt mad.

Angående det sociale så har alle spillere forskellige behov når det kommer til socialt samvær, nogle nyder at kunne spise, spille og hygge sammen fra vi kommer til vi går imens andre nyder lige at kunne tage et pusterum i absolut fravær af andre mennesker, her er det en fordel at rejse med Poker Tours fordi vi netop kommer for at spille poker, vi er derfor ikke forpligtiget ud i noget socialt vi ikke ønsker at deltage i, vi kan vælge fra og til. Et andet aspekt i at rejse med Poker Tours er, at det for de fleste af os er det tætteste vi kommer på at være pro. Væk er alle bekymringer om aula, madpakker og vasketøj, vores familier ved, vi er der for at spille kort og at vi derfor ikke kan bebyrdes med dagligdags bekymringer som ligger er derhjemme, vi skal bare huske på om vi er i Big blind eller ej.

Aygoen er hjemme til unge Markus

Dansk Poker havde mange timer ved cashgamebordene med en af to Young guns fra 4700 Næveren i form af Lasse, på PLO-bordet huserede den anden, nemlig Markus, som har givet os dette skriv:

”Hej Tøms.

Tak for en glimrende tur, det var en fornøjelse. Jeg måtte jo lege turist alene om dagen fordi Lasse prøvede at kravle ud af hullet til kl 6:30 om morgenen (det virkede ikke).

Det endte med at han sov hele dagen og stod direkte op og for at sætte sig ved poker bordet igen.

Jeg begynder derimod med at måtte låne 200 euro af Jens Christian efter en times cash game torsdag aften efter at være gået stuck. De magiske 200 euro bliver til en win streak på fem sessions i streg, der sørger for at kunne betale målet med hele turen:

En 14 år gammel Toyota Aygo som jeg skal hente på fredag til 8.700kr.

En særlig tak til Jens Christian fra Poker Tours, som gjorde det hele muligt.”

Ovenfor ses Markus` CG-regnskab

Lasse, den anden af de to Young Guns har, ligesom andre har fået mulighed for, svaret på flg. spørgsmål og dette  var var Dansk Poker fik fra Lasse (på billedet ovenfor):

  • Hvorfor vælger du at rejse med Poker Tours?

Jeg (vi rejste med Markus, ham med Aygoen) valgte at rejse med Poker Tours da jeg har venner og bekendte der tidligere har gjort det og har haft super gode erfaringer med det. Godt fællesskab, ung som gammel.

  • Har du tidligere rejst med Poker Tours hvis ja hvor?

Nej, det har jeg ikke og det er helt sikkert ikke sidste gang.

  • Hvad er din historie poker wise?

Startede med at spille lowstake poker på Handelsskolen med kammeraterne, herefter hos Donald på Casino Næstved, hvor det altid er hyggeligt at komme og få et glas rødvin og se nogle flops.

  • Vil du anbefale andre at rejse med Poker Tours til Sofia? Og/eller til de andre destinationer?

Jeg vil helt klart anbefale at rejse med Poker Tours. Nu var vi to unge gutter afsted i tyverne, som trak gennemsnitsalderen betydeligt ned – men har sjældent hygget mig så meget blandt andre pokerspillere. Der er en hel særlig stemning når man spiller turnering i udlandet – railen, som jo er andre danskere man lige har mødt, støtter fuldt op og håber så meget man kan rive et trofæ hjem – mega fedt!

Railen til Finalebordet søndag – fra venstre: Lasse, Jonas, Lars og Bo.

Grindracet blev vundet af Lasse Holm Jensen

Et af højdepunkterne for pokerkrigerne, som rejser med Poker Tours på deres cashgame sessions rundt i Europa er, hvem vinder Grindracet, som sikrer sig en gratis tur med Poker Tours. Denne gang lykkedes det debutanten Lasse at holde de øvrige bag ved sig, Lasse spillede 38 timer og vandt med 2 timer foran den nærmeste.

Danskerne fik revanche i søndagens PKO – Rasmus vinder efter 4-vejs split

Mens der var et lille overlay i lørdagens turnering, så undgik kasinoet det denne søndag, hvor der var 89 entries totalt, hvilket gav en præmiepulje på 8.900 Leva og det samme i Bounties. Det var ikke blevet midnat, da Rasmus lavede en 4-vejls deal efter at have sendt Jonas på railen. Rasmus havde klart flest chips og bounties, hvilket sikrede Rasmus 2.900 Leva i alt, svarende til 2.450 Euro, Jonas vandt 1.000 mens Markus totalt vandt 450 Euro ved lige at miste finalebordet.

Vinderen Rasmus og Jonas inden de sammen kom på FT, smilet var mindre da Rasmus havde sendt Jonas ud

Rasmus, som rejste med sin far, vandt rejsen igennem Dansk Poker og vi har fået følgende svar fra Rasmus:

Far og søn efter sønnens sejr i Sofia – Rasmus` far hedder Jørn

  • Hvorfor vælger du at rejse med Poker Tours?

Det blev faktisk lidt et lykketræf, at jeg kom med på turen. Min kone og jeg sad og fulgte med i livebloggen på Dansk Poker under MPT’en, da I udloddede en tur med Poker Tours. Min bedre halvdel var heldig at blive udtrukket, og hun fik lov til at overdrage turen til mig. Da jeg også havde mulighed for at medbringe en rejsekammerat, inviterede jeg min far med, så det blev til en rigtig fed far/søn tur!

  • Har du tidligere rejst med Poker Tours?

Nej. Dette var min første tur med Poker Tours, men bestemt ikke den sidste! Jeg kendte ingen af de medrejsende før vi tog afsted, men man faldt jo lynhurtigt i snak, og fandt nemt nye venskaber ved bordene.

  • Hvad er din historie poker wise?

Mine storebrødre lærte mig 5 card draw i en meget tidlig alder. Jeg har altid været fascineret af kortspil. Jeg startede med at spille poker om penge for over 20 år siden, da jeg var en ung gut på 18-19 år. På det tidspunkt var der nogen friske fyre, der startede en pokerklub op i Aalborg. Lokalerne har skiftet mange gange undervejs, men pokeren lever stadig i Aalborg. Aalborg Poker Room kan virkelig anbefales, hvis man leder efter et sted at hygge og spille kort i Nordjylland.

Jeg spiller også en del online poker, men udelukkende turneringspoker. Tilbage i 2017 tog jeg den bedste beslutning nogensinde for mit vedkommende i forhold til online poker. Jeg valgte at oprette en Facebook gruppe og startede med at tilføje min familie og nærmeste pokervenner til gruppen. Herinde dokumenterer jeg regnskab for alt mit spil. Samtidig har jeg lavet en tommelfingerregel for mig, at jeg max spiller turneringer for 1% af min bankroll. Det hjalp mig meget, og jeg har faktisk formået at holde rullen kørende uden at sætte penge ind siden 2017. Det har i hvert fald gjort noget godt for mig, at jeg står til ansvar overfor både mig selv og mine gode venner med ugentlige opdateringer på regnskabet.

Opbakningen man får fra sit netværk kan også virkelig betyde meget – især når man er i et downswing, som man jo ved, vil komme i perioder når man er turneringsspiller. Mit bedste online resultat var i vinterferien 2024, hvor jeg blev 2’er i Sunday Storm. En virkelig fed fornemmelse at ende i top 2 blandt over 13.000 entries. Selvfølgelig er man altid skuffet, når man ikke vinder HU, men de $8.000 var trods alt stadig min største præmie til dato, og skuffelsen over nederlaget lagde sig hurtigt.

  • Vil du anbefale andre at rejse med Poker Tours til Sofia? Og/eller til de andre destinationer?

Jeg vil uden tvivl anbefale alle om at tage med på sådan en tur. Det er som sagt ikke sidste gang for mit vedkommende. Man møder mange mennesker, der deler samme passion for spillet som én selv, så det er bare vildt hyggeligt!

Vi starter som vi slutter – taber det hele i lang bombpot session

Som den kortkriger man er, så giver man ikke op, blot fordi man har tabt ¾ sessions, der var stadig muligheder, jeg måtte da lykkedes med at vinde de vigtige flops og måske mixe mit spil lidt bedre op. Lad det være med samme. Det sidste lykkedes ikke og da kl. slog 00.30 forlod 60% af spillerne pokerrummet, da den ugentlige lodtrækning var slut. Med blot fire tilbage blev vi enige om at nappe en gang bombpots til at slutte det hele med, skulle jeg vende minus til plus for dagen, måske for hele turen. Det sidste virkede naivt, men at få plus for 2. gang måtte være en option.

Det startede også godt, da jeg for eneste gang på turen scoopede en multiways pot og var nærmest even på dagen. ”Kom så Tøms” sagde jeg til mig selv.

Kort efter lukkede det andet bord og for første gang var jeg til bords med den person, som fyldte pokerrummet allermest, en mand omkring de 50, med en hæs stemme, som mange sangere må være misundelige på. ”Igor” blev han kaldt af danskerne, han mindede om en kloning af Igor (lejemorderen fra Dræberne fra Nibe) og Igor (fra Jul på Vesterbro). Han gik med åben skjorte, bæltet åbent og så havde han en kæmpe guldkæde. Igor var med i alle beslutninger på pokerbordet, hvilken rolle han havde vides ikke, men en markant skikkelse det var det.

Efter Igors ankomst og et par andre lokale hajer, så var der ikke mere til den danske fisk, kl. 01.00 var det godnat – status 4/5 tabte sessions og ingen cash i de to turneringer.

Opsummering – ikke sidste gang der rejses med Poker Tours

Det er altid en fornøjelse at drage afsted med Poker Tours, som jeg selv har arbejdet for i årene op til Corona, som satte en stopper alt aktivitet pokeraktivitet live i et par år.

Poker Tours er garant for at alt også stemmer, denne gang var ingen undtagelse. Der skulle ledes længe for at finde bare en lille ridse i lakken, men at hotellet vi boede på, har 4 stjerner, det er noget af en tilsnigelse. Jeg har været mange steder og her har jeg boet på 3-stjernede hoteller, som var meget bedre og ikke nær så slidte. Sengen var et kapitel for sig selv, meget lav og svær at komme op af og så var madrassen stenhård. Hotellets placering, lige ud til en stor park var også en udfordring, når der skulle soves. Inde i værelset var en glaskasse lavet om til bad og toilet, dette havde jeg aldrig set, men flot så det ud.

Farverne på hotellet var som beskrevet allerøverst i artiklen, men her manglede det luksuriøse. Afstanden til Monte Casino var passende, selv for mig, som ikke går langt på literen mere.  

Til sidst en stor tak til alle deltagerne på turen, flere af jer skylder og ingen har noget til gode, måske Søren. Vi ses i juni, hvor vi drager af sted mod Bratislava.

Vil du afsted med Poker Tours i fremtiden og måske allerede til maj, hvor der er stor danskerfest, så kig forbi på Poker Tours hjemmeside via linket her.

Flot, men lav og meget hård madras.

I glas og ramme på hotellet

Billedgalleri

Sofia by night efter en lang CG session

Sofia by night efter en lang CG session

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail