Efter en kort, men god nats søvn stod den på de sædvanlige morgenrutiner i Dansk Poker Huset. Der skulle ordnes vasketøj og laves morgenmad til husets beboere, inden kursen igen blev sat mod Horseshoe og Paris.
Dag 2D i WSOP Millionaire Maker begyndte ved samme bord som Kristen Foxen. Jeg fik både et billede med den canadiske pokerstjerne og vandt dagens vigtigste hånd mod hende, inden jagten på pengene og en plads på Dag 3 for alvor tog fart.
Alle ved bordet var mødt op til tiden, næsten alle.
Som den eneste manglede Kristen Foxen. Et par minutter efter start dukkede pokerdronningen op. Der var ingen stjernenykker. Hun satte sig stille og roligt på sin plads, pakkede sine ting ud, fandt en madkasse frem og begyndte at spise morgenmad. Menuen stod på ris og kylling.
Mens hun spiste sin morgenmad, fulgte hun ubesværet med i actionen og deltog aktivt i spillet. Det hele virkede næsten rutinemæssigt, som om det blot var endnu en arbejdsdag på kontoret. Det er måske heller ikke så mærkeligt. Hun har allerede opnået mere end de fleste pokerspillere tør drømme om, men jagter fortsat nye triumfer. Hver eneste WSOP-bracelet tæller nemlig.
For resten af bordet var det måske bare endnu en dygtig pokerspiller. For mig var det lidt anderledes. Jeg havde ganske vist set hende utallige gange på tv og diverse pokerstreams, men det er alligevel noget særligt pludselig at sidde få meter fra en af verdens bedste pokerspillere.
Heldigvis lykkedes det at få taget et billede med hende, inden dagen for alvor kom i gang. At vi senere skulle ende i dagens vigtigste hånd mod hinanden, havde jeg dog ikke forestillet mig.
Kongen og dronningen
Dagens vigtigste hånd
Vi var netop begyndt på level 12. Det første level på dagen havde været temmelig begivenhedsløst for mit vedkommende. Blinds havde passeret et par gange, og en enkelt gang lykkedes det mig at samle blinds og antes op uden modstand. Ellers var der ikke meget at skrive hjem om.
Samtidig forsvandt spillerne i et hastigt tempo. Omkring 250 spillere var røget ud i løbet af den første time, og jeg var så småt begyndt at regne på, hvornår tiden var inde til at tage lidt større risici. Kortene havde indtil videre været til at overse, men tidspunktet, hvor der måtte dukke en rigtig spilbar hånd op, måtte vel nærme sig.
Jeg sad i big blind, da Kristen Foxen åbnede fra UTG. Alle foldede frem til mig, og jeg så ned i American Airlines – pokerspillets absolut bedste starthånd. Minerne blev lagt i pæne folder, og pokeransigtet måtte ikke afsløre noget. Jeg brugte lidt tid, inden jeg lagde et reraise ind.
Hun var knap så længe om at annoncere all-in. Jeg behøvede heller ikke mange sekunder, før jeg sagde call. Alt andet ville have været slowroll. Da kortene blev vendt, kunne vi konstatere, at pokerdronningen havde fået tildelt den næstbedste starthånd i poker – kongerne.
Med esser var jeg stor favorit, og dagens vigtigste hånd var pludselig en realitet. Floppet kom Q♠2♣5♠. Jeg ænsede ikke engang de to spar. Mit fokus var alene på, at der ikke var kommet nogen konge.
Turn var 7♠. Stadig havde jeg ikke opdaget, at hendes konger nu kun havde én out tilbage. Da K♠ landede på river, kom der derfor et kæmpe suk fra mig. Ærgrelsen var enorm. Selvfølgelig skulle kongen falde på river.
Først da resten af bordet begyndte at lykønske mig, gik det op for mig, at jeg havde overset noget ganske væsentligt. De mange spar på bordet havde nemlig samtidig givet mig nutflush.
Det tog et par sekunder, før situationen sank ind, og jeg indså, at potten faktisk blev skubbet i min retning.
Hånden gav mig lidt mere ro, men ændrede ikke på dagens præmisser. Planen var stadig den samme, og alt kunne fortsat ske.
AA vs. KK
Boblespillet nærmede sig
Lige inden pausen var mit startbord blevet brudt op. Dermed var tiden ved siden af Kristen Foxen også slut. Jeg fik sagt pænt farvel til pokerdronningen, inden vi hver især blev sendt videre til nye borde.
Efter pausen ventede nye spillere, som hurtigt skulle observeres og analyseres. Hvem var de aggressive? Hvem var de nervøse? Hvem spillede for at vinde, og hvem spillede allerede nu for at sikre pengene?
For mit eget vedkommende var der ikke meget action. Jeg havde omkring 18 big blinds ved bordskiftet, men spillede blot én enkelt hånd frem mod boblen. Den kostede mig omtrent en tredjedel af stacken, og pludselig var der ikke længere ret meget arbejdsrum tilbage.
Da vi gik ind i level 14, manglede der blot to spillere at ryge ud, før resten af feltet var sikret et min-cash på 3.020 dollars. Ligesom i Seniors Championship ændrede stemningen sig mærkbart. Der blev kaldt “tid” ved flere borde, beslutningerne tog længere og længere tid, og ingen havde lyst til at være den sidste spiller, der måtte forlade turneringen tomhændet.
Selvom spillerne havde kæmpet i lidt over tre timer siden dagens start for at nå pengene, var selve boblespillet hurtigt overstået. Der blev kun spillet én enkelt hånd, før boblen sprang. Tre spillere blev slået ud samtidig og måtte derfor dele præmien for plads nummer 679. Resten af feltet kunne ånde lettet op. Pengene var sikret.
Millionaire Maker er en stor turnering, og mange forestiller sig sikkert, at dagene er fyldt med action, store bluffs og konstante beslutninger. Virkeligheden var en anden. I lange perioder spillede jeg måske to hænder i timen. Resten af tiden handlede det om at folde og vente.
Folde. Og vente lidt mere. Nogle gange er den vigtigste beslutning ved pokerbordet ganske enkelt at lade være med at spille.
Moneyjumps
Med dagens første delmål i hus var fokus nu rettet mod det næste. Der skulle tages så mange trin op ad præmiestigen som muligt. Det første money jump var ganske vist blot 150 dollars, men det var egentlig underordnet.
Fokus var på at spille så godt poker som muligt. Hvis beslutningerne var de rigtige, ville money jumpsene komme som en naturlig konsekvens.
Starthænderne blev derfor fortsat valgt med omhu, og tålmodigheden blev testet igen og igen. Nogle vil sikkert mene, at jeg spillede for få hænder, men strategien virkede.
Langsomt faldt spillerne fra omkring mig, samtidig med at det lykkedes at bygge stacken op. En væsentlig del af forklaringen var en dramatisk firevejs all-in, hvor jeg fik de sidste chips til midten med et åbent straightdraw. Jeg var oppe imod både konger og et floppet set, mens chipleaderen sad med K-J.
Havde han kaldt, ville han have sendt tre spillere ud af turneringen og samtidig overtaget en massiv pot. I stedet fandt han et imponerende fold, og da mit draw ramte, kunne jeg samle en stor pot på 365.000 chips, hvilket også blev mit peak.
Heldig sekser på river
Hertil og ikke længere
Målet var fortsat at bygge en stack, som kunne bringe mig videre mod Dag 3, og undervejs lykkedes det også at snuppe flere money jumps. Men sådan skulle det ikke gå denne gang.
Først endte jeg all-in mod min irske nabo, en virkelig hyggelig fyr, som jeg havde tilbragt mange timer ved bordet sammen med. Heldigvis undgik jeg railen, da en konge på river gav os en delt straight.
Glæden blev dog kortvarig. Allerede hånden efter var jeg involveret i endnu et afgørende spot. Denne gang med femmere i et klassisk flip. Min hånd blev ikke ramt ned, men modstanderen ramte en løbefarve, og dermed var Millionaire Maker-runnet slut.
Nogle vil sikkert kalde det et bad beat. Det vælger jeg at lade andre om.
Jeg rejste mig, takkede bordet for kampen og ønskede alle held og lykke videre i turneringen.
AQ vs. 55
Millionaire Maker er slut
Selvom jeg naturligvis drømte om mere, forlader jeg turneringen med en følelse af tilfredshed. En placering som nummer 196 i et felt på 4.526 spillere og et cash på 4.630 dollars er ikke noget, jeg tager for givet som hobbyspiller. Millionerne udeblev denne gang, men indtil videre har turen til Las Vegas budt på præcis det, jeg håbede på: masser af poker, store oplevelser og chancen for at måle mig med nogle af verdens bedste spillere.
Jeg rejste ikke til Las Vegas med forventningen om at vinde et WSOP-bracelet. Men når først man sidder der med chips foran sig og stadig er med, begynder drømmene naturligvis at melde sig.
Millionaire Maker blev endnu en påmindelse om, hvor små marginalerne ofte er i poker. En hånd mod Kristen Foxen gav mig muligheden for at drømme videre, mens resten af dagen blev en øvelse i disciplin, tålmodighed og overlevelse.
Der er dog stadig godt en uge tilbage af opholdet. Allerede i dag skal jeg sammen med Lars Damgaard Hansen i aktion i den traditionsrige $1.000 Super Seniors-turnering, hvor deltagerne skal være fyldt 60 år. Her kan man roligt forvente at møde spillere langt op i 70’erne og enkelte på den anden side af 80 år.
Nogle dage handler poker ikke om de kort, man får.
Nogle dage handler det om alle de kort, man aldrig får.
Præmiebeviset
Mere end poker
Selvom poker naturligvis fylder det meste af dagene, skal der også være plads til andet.
Planen var egentlig, at et af turens højdepunkter skulle være en helikoptertur til Grand Canyon. De tårnhøje temperaturer i Nevada og Arizona har dog sat spørgsmålstegn ved, om turen overhovedet bliver gennemført.
Bliver turen gennemført, bliver det måske i en lidt anden udgave end først planlagt. Hvis vejrguderne fortsat driller, må Grand Canyon vige pladsen for en aftentur i helikopter over Las Vegas Strip. Det er trods alt heller ikke den værste nødløsning.
Der skal også findes tid til lidt shopping, inden kufferten igen sættes kurs mod Danmark. Heldigvis er der stadig nogle dage at tage af, og mon ikke der også bliver plads til en god bøf eller to, inden eventyret er slut.
Livet i Dansk Poker Huset giver samtidig mulighed for at koble af mellem turneringerne, vende dagens hænder og lade batterierne op til næste udfordring.
Forresten gik sejren i last longeren mod Kristen Foxen til undertegnede. Hun sluttede som nummer 482 og cashede 3.020 dollars, mens jeg sneg mig helt frem til en 196. plads.
Tak fordi I læste med. Den næste blog kommer forhåbentlige allerede i morgen.
Dbh
John Tøms
