Der blogges videre fra Las Vegas i den daglige blog fra undertegnede, Thomas Quaade. I dagens blog vil der blive svaret på flere spørgsmål hjemmefra og ikke mindst rapporteret fra den længste pokerdag nogensinde.
Det er blevet tirsdag i Vegas og varmen er kommet for at blive. Udenfor er temperaturen nu forbi 40 grader, men inde ved pokerbordene er helten (endelig) blevet varmere end solen.
God fornøjelse
Las Vegas, tirsdag den 3. juni 2026
Jeg starter lige hurtigt med at svare på Bo Dons spørgsmål om man skal smugle USD (dollars) med hjem, hvis man er heldig at ramme noget stort.
Svaret er ret simpelt.
Du må tage hvad der svarer til €10.000 med hjem i kontanter. Skal du have flere kontanter med hjem, så skal du lave en deklarationsaftale med Toldstyrelsen i Danmark og kunne dokumentere pengenes oprindelse og formål. Det har jeg dog aldrig prøvet, da jeg selv altid har fået sendt alle penge til konto. Jeg gider personligt ikke kontanter og kører alting via onlinebanker som Luxon eller normalt bare min personlige bankkonto.
Det er i den forbindelse ekstra vigtigt at gemme alle kvitteringer, så man har dokumentation klar til kontrollen.
Når man skal hjem fra Vegas, så tager man til WSOP-kassen, hvor man kan få dem til at overføre alle de penge man har på sin WSOP-konto til sin danske konto derhjemme. Det eneste der kræves, er IBAN nummer og Swift-kode. Herfra går det som smurt. Sidste år havde jeg pengene på min danske konto blot tre dage efter afsendelsen.
Bruger man Luxon, så kan man også få overført sine payouts til sin Luxon Pay konto. Det hele er meget nemt og kan altså reelt set kun give en smule bekymringer, hvis man har store ønsker om en masse dollars i kontanter med hjem til Danmark, som nævnt ovenfor.
Firekort varianten efter morgenmaden
Efter mandagens ”hviledag” var det op på cyklenUberen igen og ind til Paris/Horseshoe for at spille $600 PLO Deepstack.
Jeg fik plads i det store lokale i Horseshoe i en yderst populær event, der endte med at skaffe 2.636 entries. Ikke ringe for en lille to-dags PLO-event.
Jeg fyrede lidt billeder afsted inden jeg satte mig for at bekæmpe de stakkels amerikanere på mit bord.
Niveauet var ekstremt lavt. Kun Michael i seat 7 kunne reglerne og beregne pot. Flere gange troede Austin i seat 1 f.eks. at på et 88335 board, at man havde et fuldt hus, hvis man havde en 8er eller en 3er. Det var kun en bitte bid af alle de gange, hvor folk var helt væk.
Bordet var nu hyggeligt nok og blev kun bedre af, at Nicholas fra New Zealand sætter sig efter et par levels lige ved siden af mig i seat 2. Han var i super humør, så længe det varede. Efter en times spil så crashede han nærmest helt efter den lange rejse idet, at det var hans første turnering og han lige var ankommet.
Nicholas er ankommet i seat 2. Det er Austin på telefonen i seat 1 og Dan fra Minnesota i seat 4.
Det skulle faktisk vise sig at være Nicholas der tog mig ud trods han næsten faldt i søvn mellem hænderne.
Jeg startede ellers godt og kom fra 30.000 hurtigt op i 45.000 via aggressivt spil og et par succesfulde bluffs. Herefter gik der brok i den. Mine fire kort passede sjældent med boardet og trods fine starthænder, som da jeg havde 7654 dobbelt suited, så lykkedes det aldrig rigtigt at connecte.
Derfor endte jeg på level 6, at være nede i 21.000. De kom alle til midten i en 3-vejs all-in på K♦️6♦️3♣️ board.
Jeg har A♦️Q♦️6♠️4♠️ og godt klar over, at jeg nok kun trækker til den flush og er oppe imod et set eller to par. Det viser sig, at Dan fra Minnesota har AK54 uden ruder og Nicholas K♥️6♥️3♠️2♠️. Mine otte outs virker solide nok, men allerede på turn kommer der en håne 3♦️ og jeg er bust.
Hvad gør jeg nu?
Klokken var nu lige omkring 13.00 og vi startede med at spille kl. 10.00. Daniel var stadigvæk med i PLO’en, mens Marc var hoppet i $250 Daily Deepstack med bl.a. Pernille Jordan. Jeg var godt skuffet over mit exit, men det var bare op på hesten igen tænkte jeg.
Derfor reggede jeg til samme turnering og kom ind på level 2. Det første skud i den turnering var nærmest pinlig. Jeg bluffer 15.000 ud af startstacken på 25.000 væk i to store hænder, hvor jeg misser alting og tror, at de kan folde. Det kunne de desværre ikke.
Så folder og folder jeg i noget der føles som en evighed indtil jeg var nede på ti big blinds, hvor jeg til sidst skubber 2erne ind i kongerne og så var det skud forbi.
Næsten back-to-back
I en af mine pauser støder jeg ind i Ryan Bambrick, der slog Daniel Negreanu heads-up sidste år i $10.000 PLO Hi/Low 8 or better. Han var flot kommet til finalebordet i samme turnering i år – men blev nr. 6. Han fortalte, at han lige nåede at mærke følelsen at at lave en “back-to-back”, men sådan skulle det ikke gå.
Hvad gør jeg nu? – part 2
Efter mit bustout er blinds på dette tidspunkt 500/1.000/1.000 og klokken 16.30. Den anden daily, $400 Deepstack, er lige startet, så jeg prøver at regge til den i stedet. Men der sker et eller andet med registreringen, hvor jeg ikke kunne regge trods jeg prøvede flere gange. Supermærkeligt.
Kort overvejer jeg at hoppe i et cashgame i stedet. Så slår det mig, at måske kan jeg regge til $250 Daily Deepstack igen. Jeg ville stadigvæk have 25 big blinds fra start. Boom, den tog imod registreringen som om intet var galt med app’en og jeg havde mit andet skud i turneringen klart.
Held i uheld?
Jeg sætter mig ned ved mit nye bord og en ung kvinde raiser fra UTG+2 til 2.000 i min første hånd. Jeg kigger ned i A♠️K♦️ og raiser på knappen til 5.500. Hun sætter mig all-in og jeg kalder selvfølgelig. Hun vender stolt 8♦️7♦️ og jeg rammer mit es som var det en morgentur i parken. Jeg har 52.500.
Præcis hånden efter åbner hun igen til 2.400 fra UTG+1. Jeg kigger ned i 9♠️8♦️ og kalder bare. Knap, small blind og big blind kommer med. 5-vejs til
J♦️9♦️8♥️
Nu åben-skubber hun bare hendes sidste 15.500. Jeg kalder som den eneste og holder hjem mod hendes 7♦️6♦️.
Farvel og tak til hende for donationen. Jeg har nu 85.000 – efter blot to hænder. De to spillere til venstre for mig kan nærmest ikke forstå hvad der er sket. ”How did you do that?” spørger de mig nysgerrigt. Jeg svarer ”It’s my birthday today” i en klassisk pokerjoke.
Herocall skaffer respekt
Herfra går det lidt op og ned. Jeg spiller nok lidt for mange hænder og taber også en del til en gut, der ikke kan folde.
Jeg raiser med A♣️8♣️ til 2.400 fra UTG. Betalt af Shawn med Lucky River hat på. 2-vejs til
Q♥️9♥️8♠️
Check-check.
Turn K♣️.
Jeg better 2.500. Betalt.
River 6♥️.
Mig check. Ham bet 6.500. Jeg tror ikke helt på den historie og kalder. Han vender 7♣️4♣️, hvilket virker som et ret naivt og skørt float fra hans side på turn. Men fint nok og vi siger tak for chipsene – samtidigt fik jeg straks bordets respekt.
Drømmekortet på turn
I måske min bedste hånd i Vegas indtil videre, så har jeg lige tabt en større pot og er nede i omkring 76.000. Bordet er nu på det her tidspunkt ved at være godt træt af mig og min aggressive spillestil.
Jeg åbner med K♥️Q♥️ fra cutoff. Knappen, en ung asiatisk amerikaner, kalder og vi er 2-vejs til
A♥️T♣️7♥️
Jeg checker. Han better 3.600 og jeg raiser til 11.400. Betalt.
Turn er 5♥️. Ding ding ding.
Pga. hans kald af mit preflop raise og hans kald af mit check-raise på floppet, så sætter jeg ham på enten 98 eller et solidt es som enten AQ, AJ eller måske har han allerede nu to par med A7 f.eks.
Jeg vælger derfor at udnytte dynamikken og prøve at forvirre ham ved at bette ekstremt småt. Så fra 11.400 på floppet til et 4.700 bet på turn.
Det er tydeligt, at han er blevet lidt forvirret over den sizing. Jeg sidder i seat 9 og kan ikke helt se ham for dealeren, da han sidder i seat 1. Han ender med at sætte stacken ind i et hovedløst overbet all-in med A♦️J♥️. Han har mig dækket og jeg vinder en gigantisk pot på næsten 160.000.
I zonen med speederen i bund
Efter den store hånd har jeg det som Brad Pitt i slutningen af F1-filmen, hvor han går i zonen. Jeg timer mine bluffs perfekt og får betaling når jeg har den.
Esserne kommer endda forbi efter fem dage i Vegas uden. Selvfølgelig på et tidspunkt, hvor to af mine modstandere har damer. Den ene foldede bare imponerende flot preflop:
Inden længe rykkes jeg til et nyt bord med 268.000, som en af chipleaderne i hele turneringen. Vi nærmer os boblen og der er penge til top-169. Fra omkring 180 til vi rammer pengene, så øger jeg stacken til over 415.000 – uden showdown.
Møder Joe Stapleton i pausen tæt på boblen
Lige inden vi rammer pengene ryger Marc uheldigt med konger mod esser. Da boblen er sprunget sætter jeg tempoet ned og overlader bordet til de mange shortstacks all-ins.
På et nyt bord får jeg J♦️J♥️ mod 7♣️7♠️ og holder hjem.
Kort tid efter runder jeg millionen efter en masse 3-bets og preflop aggression. Det er også en periode, hvor modstanderne frygter mig så meget at jeg får flere walks.
Der var Stanley Cup ishockey finale på storskærmen i baggrunden – Las Vegas mødte Carolina
Varm, varmere, brandvarm
Vi nærmer os de sjove payouts og her kalder jeg en shortstacks 14 big blinds skub med J♣️J♦️ igen og slår A♥️Q♥️, trods floppet starter med A♦️A♣️5♣️. Turn er en selvfølgelig en knægt, for når man er varm, så er man brandvarm. Oppe i 1,3 millioner med 51 spillere tilbage og jeg ligner en top-3 stack.
Her et billede af turneringsdata med 30 spillere tilbage:
Hvis jeg var chipleader eller tæt på med 50 spillere tilbage, så går jeg såvel kortdød som spotdød i en periode, hvor jeg disciplineret folder mig end under millionen.
Blinds er høje nu. 40.000/80.000/80.000. Jeg skubber T♣️T♠️ og tager ned. Hånden efter får jeg A♠️Q♣️ med 1 million. Skubber igen og bliver denne gang kaldt af en spiller der har mig dækket med 1,4 millioner. Han vender A♣️K♦️ og jeg er skidt inde.
En smuk dame på turn og han er tosset. Tilbage blandt chipleaderne med 16 tilbage.
SKRUBBBBB!
Jeg holder stacken ved lige indtil en dygtig tålmodig fransk spiller skubber all-in med seks big blinds fra UTG på 50.000/100.000/100.000 (med K♣️J♥️). Jeg har A♥️9♥️ i small blind og overvejer mine muligheder. Det er spots som denne der er meget afgørende. Jeg vælger at gå all-in for at isolere og for ikke at give chipleaderen ( i big blind muligheden for at lave ballade.
Han vågner dog op med Q♥️Q♣️ og siger ”Wauw, lets gamble guys” og kalder. Shit noget lort – når jeg at tænke da boardet på floppet er blankt. River er dog en dejlig Barry Greenstein, som ses på billedet herunder.
Finalebord og store payouts
Oppe i 4,6 millioner er jeg nu klart turneringens chipleader med 15 tilbage. Nu kan jeg skimte finalebordet, som kommer lidt senere – og vi har et finalebordsbillede:
Evan Kahan, Dina Mieshkova, Dave F. Grenier, Philippe Olbrechts, Yasen Dichev, Juan Redinger, March Schwarz, Kelly Gall og Thomas Quaade
Som man kan se på billedet ovenfor, så er vi blevet rykket til Feature Table, der dog selvfølgelig ikke har kamera eller livestream på. Faktisk får vi at vide, at vi slet ikke må bruge vores telefoner eller headsets.
Jeg ligger nr. 3 i chips, men vi er fire med lige omkring 4,5 millioner i chips. Så det er ret tæt. Der er en spiller, amerikaneren Mark, med omkring en million, han ryger først. Derefter dygtige Juan fra Canada som nr. 8 og kort tid efter ryger amerikanske Philippe som nr. 7. Så er vi seks.
Chipleaderen fra starten er Kenny fra Canada, som jeg skubber indover med A♣️Q♦️ med blinds på 150.000/300.000/300.000.
Han siger ”Let’s gamble” og vender A♥️T♣️. Min hånd holder og jeg har 8,6 millioner og er bordets chipleader.
Det er jeg også med fem spillere tilbage. Så raiser jeg med A♠️9♦️ fra knappen. Canadiske Dave skubber all-in med K♣️J♠️ fra small blind med 12 big blinds og jeg kalder. Han rammer et es på river for at lave sin straight og jeg er tilbage i 4,5 millioner.
Den hånd havde ellers taget mig til 13,5 millioner med fire spillere tilbage, hvilket ville have været over halvdelen af chipsene i spil. I stedet må jeg nu vente på at Dina fra Ukraine, der er bordets shortstack, buster inden jeg kan sætte tempoet op igen.
Deal or no deal?
Da Dina ryger, så snakker vi fire tilbageværende spillere om at lave en deal. Det var lidt underligt, fordi til WSOP-turneringer, så vil kasinoet ikke hjælpe med at lave dealen, og hvis man ender med en deal, så skal man selv fordele pengene ved payouts EFTER man har fået pengene.
Lidt underligt, men det er deres policy og har altid været det. Samtidigt så ville de ikke stoppe uret, og vi måtte ikke snakke ved bordet. Vi skulle træde væk fra bordet og diskutere dealen.
Jeg kører hurtigt ICMizer igennem og giver dem tallene. Chipleaderen ville få $23.500 og jeg, som på det tidspunkt var mindst i chips, ville få $17.800. Men den ene spiller, Yasen fra Bulgarien, ville ikke deale, da han følte det var for besværligt – så vi spillede videre.
Efter dealsnakken så satte Yasen tempoet op. Han raiser nu alle hænder og med blinds på 200.000/400.000/400.000, så er der en million at hente hver gang.
Tredje gang han raiser, skubber jeg ind over med K♦️Q♥️ med 3,4 millioner, og han kalder med A♠️3♣️, der holder hjem.
Jeg bliver altså nr. 4 til $11.672. Turneringen blev vundet af Dave Fay Grenier uden deal.
Klokken var nu 05.00 om natten, og jeg havde spillet poker i næsten 19 timer træk. Heldigvis havde adrenalinen taget over i afslutningen af turneringen, så jeg følte ikke trætheden.
Nede i payouts får jeg snakket med en flink kvinde om at få et ITIN, en slags amerikansk skattenummer, så jeg undgår, at der bliver tilbageholdt amerikansk skat af gevinsten. Jeg fik en tid hos Shannon, der er ansvarlig for dette. Tiden er onsdag kl. 14.
En lang men spændende dag er slut
Jeg kan mærke, at kroppen ikke kunne sove med det samme, så jeg stillede op til morgenmad og dækkede bord, så alt var klart, når jeg skulle op blot tre timer senere.
Så var det ellers godnat fra Vegas, og jeg faldt i søvn på rekordtid.
