Las Vegas er en vild by. Det er én stor festby. Som Jomfru Ane Gade i Aalborg på speed. Når man har været i Vegas et par dage har man vænnet sig til det. Folk der er stangbarcadi kl. 09.30 om morgenen eller skøre mennesker på gaden der opfører sig som er de lige kommet ud af 15 års fængsel. Det er bare helt normalt og man ænser det nærmest ikke til sidst.
Det var mandag i går i Las Vegas, men man kunne ikke mærke det overhovedet. Mandag ligner alle andre dage her. Folk er klædt ud som var det fredag eller lørdag aften og byen fester videre.
Jeg overhørte to spilleres snak ved bordet i turneringen. “Hey man, what day is today?” spørger den ene seriøst. “I don’t know bro” svarer den anden og kigger på sin telefon for svaret.
Alle dagene ligner hinanden i Vegas ja – men mandag skulle for mig vise sig at blive en speciel dag – fordi jeg sad tæt på Daniel Negreanu en halv dag og var tæt på at få lavet en golfaftale.
Mere om det i bloggen. God fornøjelse!
——————-
Las Vegas, mandag den 8. juni 2026
Dagen startede med hygge med morgenmad i huset. Fehim skulle på Venetian, Marc på MGM Grand og jeg på Horseshoe. Vi fangede en Uber og drog afsted fast besluttet alle tre på, at i dag skulle vi bagge chips.
Ved min ankomst til Paris/Horseshoe stødte jeg ind i David og Michelle fra The Poker Museum, der ligger i Las Vegas. De havde sat et kamera op og spurgte om jeg var frisk på et interview.
De stillede tre spørgsmål, som jeg fik svaret på og jeg nævnte bloggen til dem og lovede, at jeg ville gøre lidt reklame for deres museum. De fortalte, at de er blevet lovet en fast bod/plads ved næste års WSOP. Måske et besøg hver på en fridag i Vegas.
Perfekt startbord
Turneringen i dag var $600 WSOP NLH/PLO Mix Deepstack, hvor man spiller skiftevis NLH og PLO i otte hænder ad gangen. Der var 30.000 i startstacken og 30 minutter levels i den to dage lange turnering.
Vi var blot to ved bordet ved min ankomst. Jeg var endda først ankommet på level 2. Langsomt kom der flere til, men først da vi var fire fik vi kort. Herfra blev bordet langsomt fyldt op, men vi nåede aldrig op på de otte spillere som var max. Der var syv spillere da vi var flest.
Niveauet på spillerne var meget forskelligt. Mark til højre for mig ankom efter 30 minutter og spillede sin første turnering. Han spurgte hele tiden om reglerne. Han kendte slet ikke PLO og måtte prøve sig frem. På et tidspunkt får han AAAx og folder UTG og spørger bordet bagefter hvad man bør gøre.
Joe på 62 år til venstre fra mig fortalte 4-5 gange, at han spillede de højeste stakes PLO-cashgames i New York, trods han også fortalte mig om hans uheldige bustout i går i $500 Freezeout.
Så var der er en solid japaner to til venstre for mig. Ham havde jeg en del battles imod. Resten af bordet overlevede ikke. De kom, så og bustede. Specielt seat 5 og seat 6, hvor der røg en 4-5 spillere på de første par levels. Vi begyndte at joke med nye spillere der satte sig, at de to pladser var “haunted”.
En af de spillere, en østeuropæisk herre, forstod ikke helt at vi sagde det i en slags joke. Han panikkede nærmest og turde ikke spille en hånd indtil han var nede på 10 big blinds, hvor han heldigt dobler med 4erne mod konger. “Look, it’s not haunted at all” siger han lettet. To hænder efter var han bust.
Hold kæft hvor vi grinte på bordet over det – efter han var gået selvfølgelig.
Player of the year
I det sidste lokale (hvor man spiller bl.a. dailys og hvor jeg spillede dag 2 i Monsterstacken) hænger plakater af alle vinderne af WSOP Main Event gennem tiderne. Her hænger der selvfølgelig også en flot plakat af Peter Eastgates efter hans legendariske sejr i 2008.
Det lokale vi spillede i her under dette event er det store Horseshoe lokale, hvor der hænger plakater af alle WSOP Player of the Year. Ved vores bord hang Daniel Negreanu, så dealeren var frisk på at tage et billede af mig inden starten:
Jeff Madsen bracelet ceremony
Som sædvanligt fejres bracelet vinderne ved morgenstunden i en slags ceremony, som Jack Effel står for. I dag var det japanske Naoya Kihara, der på imponerende vis skulle have to WSOP-bracelets på én gang, da han havde vundet to events næsten back-to-back.
Bagefter var det Jeff Madsens tur. Jeffs billede fra da han blev WSOP Player of the Year hang også ved vores bord.
Bordets chipleader
Jeg fik en glimrende start. Folk foldede når jeg bluffede og kaldte når jeg havde den. Den hånd som virkelig fik mig i gang skete nærmest lige i starten.
En meget gammel mand på cirka 80 år måtte have hjælp af sin kone til at sætte sig og virkede meget skrøbelig. Han satte sig lige ved siden af mig og efter otte hænder PLO, hvor han bare foldede hver gang, så fik vi den første NLH-hånd. Der var en spiller i tidlig position som limper 300. Tre limper med og bedstefar completer i small blind. Jeg kigger ned i K♠️9♠️ og checker.
Flop K♦️9♥️5♠️
Check, check. Bet 1.000. Kald, kald og kald fra bedstefar. Jeg gør det til 6.500. Kun bedstefar kalder.
Turn 4♣️
Forsigtigt check fra ham. Jeg gør det til 12.500. Betalt.
River 2♦️
Efter hans tank check, så sætter ham ham all-in og han sigh-kalder med K♣️5♥️ for floppet to par.
Det er altid fedt, at være den person som skal “color up”- stacken har rundet 100.000:
Et skidt setup
Der er foldet til Mark, som spiller sin første liveturnering nogensinde og ikke ved hvad han laver i PLO. Han raiser fra knappen og jeg kalder i small blind med
A♦️K♥️T♥️8♦️
En pænt overmiddel hånd, som jeg nemt kunne have 3-bettet. Joe i big blind kommer med. 3-vejs til
T♠️5♠️2♦️
Checket til Mark, der better 5.000. Betalt af mig (burde måske have foldet).
Turn K♦️
På dette tidspunkt sætter jeg ham på esser. Måske med en flushtræk til spar, hvis jeg er uheldig. Jeg checker med en plan. Han better 10.000. Jeg sætter ham all-in, som han hurtigt kalder. 135.000 pot. Han vender en monster:
A♣️K♠️K♣️3♠️
Jeg er ikke død. En flush vinder, i så tilfælde vil jeg have 200.000. Men river er en trist
2♣️
Nede i 60.000.
Negreanus ankomst
Det er omkring det her tidspunkt at Daniel Negreanu ankommer til bordet lige ved siden af. Han sidder for enden af bordet i seat 8 og jeg i seat 2, så vi er ret tæt på hinanden, så jeg kan høre alt der bliver sagt på hans bord.
Han har lige bustet to skud i $50.000 Highrolleren og besluttet at hygge med os i $600 Deepstacken. “Because why not” som han sagde til sit bord.
Jeg kender ham ikke personligt selvom vi har snakket sammen før. Umiddelbart er jeg ret overbevist om, at han ikke kan huske mig, men vi fik snakket flere gange. Mest om golf. Han fortalte stolt, at han var nede i 9 i handicap og målet var scratchgolf – (når man spiller i 0 i handicap).
Han skulle også lige vise mig hans nye Cameron Young sving med driveren. Han havde fået træning og fået lavet en lille pause inden hans “downswing”, der kunne skabe mere kraft, så han nu kunne drive 250 yards (228 meter).
Alt den snak om golf gav helt kløe. Jeg spiller normalt golf et par gange om ugen med gutterne derhjemme, som jeg selvfølgelig savner.
Vi fik også taget et selfie, men det blev ikke særligt godt desværre:
Man of the people
Jason Koon sagde fornyligt i et interview, at han var meget imponeret over hvordan Daniel Negreanu altid er klar til at underskrive autografer, tage billeder og være der for alle. Jason er selv en ambassadør for poker, men på en helt anden måde.
På mit bord snakkede vi lidt om hvor meget det betød for pokeren, at Negreanu altid var klar til at tage et billede og prøvede at komme med et gæt på, hvor mange billeder han har fået taget gennem årene. Det svar fandt vi aldrig, men Mark til højre for mig var overbevist om, at det ikke var svært at stå parat til sådan noget hele tiden. “He has the easiest job in the world” påstod Mark hårdnakket. Det er jeg nu ikke så sikker på.
Herunder et billede af hunden Chief og hans ejer der kom forbi bordet som en af de ekstremt mange i løbet af dagen for at få et billede af Negreanu. Marc fra huset var forbi samtidigt og kom med på billedet. Han fik også en selfie.
Dobler shortstacks
Vi er på level 12 – sidste level for late-reg. Jeg har bygget stacken til 120.000 og ligger godt til. Der er mange shortstacks på bordet og på et tidspunkt raiser jeg med A♠️J♣️ og må kalde to all-ins. De har K♣️Q♦️ og 8♣️7♣️. En dame på floppet og jeg må aflevere chips.
Så kommer JJ Lou til bordet. Hende har jeg ikke set i mange år. Det var hyggeligt lige at snakke med hende kort inden mit bord bliver breaket. Inden vi blev breaket kommer Jason Wheeler også, men han ryger hurtigt ud.
Super ærgerligt at skifte bord. Jeg var bordets kaptajn og styrede begivenhederne. Nu ankommer jeg til et nyt bord med turneringens chipleader, Maurice Hawkins, der har over 400.000 i stacken. Pokernews podcasten hosten Mike Holtz var også på bordet, men i begge tilfælde får jeg heldigvis position med min 110.000.
Der skal tages en beslutning
Der er 800 spillere (ud af 3.332) tilbage da jeg ankommer til mit nye bord. Der er et par shortstacks, men ellers har de fleste enten det samme som mig eller mere.
Vi er ved at nærme os pengene og folk ryger ud ret hurtigt. Det er en situation som jeg har været i mange gange før. En mellemstack, hvor det kan gå begge veje.
Nogle gange er det nemmere i denne situation med en mindre stack, for så spiller man bare survival og fokus er at finde hænder der kan komme all-in. Har jeg en stor stack, så trykker jeg bare til for at øge stacken.
Denne mellemstack er lidt tricky. Mike Holtz spiller tight opdager jeg hurtigt og de andre mellemstacks ligeså. Kun Maurice Hawkins lægger pres på, hvilket jeg selvfølgelig også ville gøre i hans sko.
Beslutningen bliver derfor truffet, at jeg skal doble gennem ham. Så må det bære eller briste. Jeg kunne nok gøre som Mike her og bare folde en masse og kun spille premiums og derved komme i pengene. Det er bare ikke sådan man kommer langt i turneringer, så situationen i mængde, så føltes min beslutning god.
Jeg 3-better Maurice én gang i NLH og han folder. Jeg har K♠️5♠️.
Så dobler jeg en shortstack med K♥️Q♥️ mod hans K♣️J♣️. Knægt på floppet. Han havde heldigvis kun 35.000.
Vildt flop
Så raiser Maurice igen. Jeg kalder på i cutoff med J♣️T♠️8♠️8♣️. Big blind kommer med.
Flop 8♥️2♥️2♠️
Ding ding ding.
All-in fra shortstack med 40.000. Maurice vender sig lidt men folder, jeg kalder og han trækker dødt med et es høj flushtræk. Oppe i 155.000 – dagens peak.
Inden jeg rigtigt når at revurdere situationen (der er 650 tilbage nu) får jeg A♠️J♦️ i den næstsidste NLH-hånd. Jeg raiser fra lowjack og small blind vågner op med konger og 50.000 i stacken. Jeg kan ikke komme væk og kalder de 10 big blinds. Ingen hjælp og jeg er nu tilbage i 105.000.
Flotteste starthånd i dag
Jeg har stadigvæk 20 big blinds og vi er nu 600 tilbage. Blot 100 fra pengene. Mit mindset har ikke ændret sig. Det er bygge en stor stack her ved boblen – gerne via Maurice, der spiller for mange hænder.
I den sidste PLO-hånd (ud af de otte man får inden den skifter til NLH) får jeg dagens måske flotteste starthånd.
K♠️Q♠️J♦️9♦️
Den kan jeg ikke folde selvfølgelig og raiser fra UTG til 15.000 på 3.000/5.000/5.000. Maurice Hawkins kalder på knap. Big blind kommer med.
Flop T♦️4♦️2♦️
Checker til Maurice, som jeg er sikker på vil bette alt her. Han better 20.000. Fold big blind.
Jeg går all-in med 85.000. Han kalder efter lidt tid. Han vender A♦️5♠️2♥️2♠️ for bund set og gutter.
Turn er 4♣️ og jeg er bust. Reelt set bare et setup. Men stadigvæk ærgerligt.
Knicks vs. Spurs kamp 3
Marc og jeg tog derfra til Paris Sportsbooking med de mange skærme og hvor man kan købe drinks i baren, se sport og bette løs på Caesars Sportsbook.
Der var Knicks mod Spurs i NBA-finalerne kamp 3 fra Madison Square Garden i New York. Det er en kæmpe kamp og den perfekte måde at glemme mit bustout.
Ved pausen fører Knicks med seks point, så jeg hopper i sportsbook og spiller på en Spurs sejr til odds 2,8 og at kampen kommer i overtid til odds 9,5.
Kampen endte selvfølgelig med at Spurs vandt – dog uden overtid, så jeg vandt samlet $160 på spillet.
Turister for en aften
Efter kampen var vi vildt sultne, så vi tog ind ved siden af i Mon Ami Gabi, hvor vi spiste i starten af turen. Dengang var der 45 minutters ventetid til at sidde ude ved strippen, så vi valgte bare at sidde indenfor. I dag fik vi plads ved strippen og med udsigten til Belagio’s berømte springvand show.
Her sad vi så som de to turister vi var og nød et lækkert måltid, kiggede på alle de sjove mennesker der kom forbi og drømte om de mange dollars vi vinde i næste turnering.
I øvrigt fik Daniel Negreanu rigtigt fat i den $600 Deepstack. Han ligger med en top-4 stack efter dag 1 med 132 spillere tilbage. Se hans vlog her:
