Dansk Poker var en tur i Tallinn for at spille WSOP Circuit

WSOP Circuit i Tallinn 2025: Quaade blogger om Michelin-restaurant og tours

Olybet arrangerer livepokerturneringer i Tallinn. Det er de fleste klar over. Der var f.eks. Kings of Tallinn i slutningen af februar, hvor blandet andet Benyamin Canatan og Gisle Olsen blev kåret som konger efter flotte resultater. Det er nogle højkvalitetsturneringer, hvor folkene bag har mange års erfaring i branchen og nogle bl.a. er tidligere EPT-staff. Undertegnede (Thomas Quaade) tog til Tallinn for at vinde en WSOP Circuit ring. Læs mere i bloggen herunder.

Tirsdag den 29. juli 2025 – afsted til Baltikum

Jetlaggen fra Las Vegas er endelig væk, og den værste travle periode, der opstod efter jeg kom hjem, er også overstået. Så hvorfor ikke pakke tasken til en mini-ferie til Tallinn i Estland? Det spørgsmål var nemt at svare på, specielt da det var lykkedes mig at lokke min ældste søn, Christian på 18 år, med på turen.

Destinationen var altså Tallinn, en af mine favoritbyer i Europa. En by hvor jeg faktisk har haft voldsom god pokersucces i starten af min pokerkarriere. Der var to tredjepladser i træk i Superweekend med NordicBet til i 2008 og 2009. Det var i øvrigt i 2008 til netop den turnering, at jeg begyndte at spille med æble. I 2011 var jeg tilbage til EPT Tallinn, hvor jeg vandt mit første (og eneste) EPT-trofæ samt cashede i EPT Main Eventet.

Den første dag i Tallinn

Med de gode minder om pokersucces i Tallinn i bagagen drog jeg derfor afsted med forholdsvis store forventninger til endnu et stort resultat. Den første dag var dog afsat til hygge med sønnike og få lavet noget sightseeing. Vi fik spist frokost på en asiatisk restaurant med legenden Gisle Olsen og hygget i byen, inden vi om aftenen var på The Able Butcher på Hilton Tallinn Park, hotellet hvor kasinoet (Olympic Park Casino) ligger.

Her billeder fra sightseeing – man får den her middelalderstemning og en del af byen minder gevaldigt om bygninger fra København/Aarhus:

Det store torv midt i Den Gamle By i Tallinn

Torvet hedder Raekoja Plats og er charmerende med masser af hyggelige caféer og restauranter

Kæmpe food-market ved Rotermanni kvarteret

Rotermanni kvarteret med nye moderne lejligheder er helt fantastisk og minder en smule om Ørestad

I Den Gamle By er der brosten overalt og har de charmerende huse i flotte farver

Toompea Hill, blandt andet sæde for Estlands parlement

The Towers’ Square lige ude for Den Gamle By – hvor vi nød en lækker iskaffe i varmen

Köismäe Tower (fra 14. århunedrede) i baggrunden

Bymuren rundt om Den Gamle By med Sct. Olaf kirken i baggrunden (12. århundrede baptist kirke)

Rådhuset på Raekoja plats

St. Mary’s katedralen fra det 13. århundrede – bygget af os danskere selvfølgelig

Lækker mad

På The Able Butcher havde vi fået plads til fire. Så min søn og jeg samt Gisle og Peter Jaksland, der fortalte, at tidligere år har de spist der hver dag. Det kan jeg sagtens forstå for restauranten var virkelig god med super service og lækker mad. Prisen var acceptabel (ca. €550 inkl. en del drikkevarer) og faktisk så vil jeg vove at påstå, at alt i Tallinn er halvpris i forhold til Danmark. Så er man til god mad – så kan man i Tallinn spise virkelig godt til billige penge.

Her billeder fra maden (ja, man bliver helt sulten ikke sandt?):

Swissotel – Tallinn

Christian og jeg overnattede på en af de bedre hoteller i Tallinn, Swissotel, der ligger otte minutter gang fra kasinoet. Der var nogle der boede på Park Inn Radisson, som ligger fire minutter fra kasinoet, mens de fleste (af danskerne) havde fået værelser på Hilton Park Hotel, hvor kasinoet ligger.

Alle disse tre hoteller kan anbefales og priserne ligger omkring 600 kr. til 1.000 kr. pr. nat inkl. morgenmad. Her morgenmaden på Swissotel – jeg fik hjemmelavet omelet hver dag og der var alt, hvad man kunne ønske sig en morgenbuffet:

På Swissotel var der indendørs pool, spa med kolde bade, dampsauna og normal sauna med udsigt over byen. Hotellet udbyd desuden massage og havde et mellemstørrelse træningslokale, hvor jeg fik trænet hver dag. Spa og pool var vi også i hver eneste dag og hele hotellet kan klart anbefales.

Udsigten fra elevator-venteområdet – med kasinoet i baggrunden til venstre

Tid til noget poker

Onsdag den 30. juli var det dagen hvor jeg skulle spille WSOP Circuit Main Event 2025. Det var en €1.500 turnering med 40 minutter levels og der var fem startflights.

Jeg hoppede ind i startflight 1B og ankom til level nr. 2, hvor blinds var 200/300/300. Her struktur oversigt fra Pokerlens:

Som man kan se, så er strukturen lavet, så der er antes fra start og man har skippet level 100/100 samt gjort small blind lidt dyrere et par steder. Der spilles ti levels og der er ingen dinnerbreak. Startstacken er 50.000, så der er rigeligt med big blinds, men strukturen er lavet sådan, at der bliver lavet en del re-entries og mindst halvdelen af feltet er barberet fra hvert flight. Det var muligt at købe sig ind til starten af dag 2 og den garanterede præmiepulje på 1 million euros blev nået uden problemer.

Klar til start med 50.000 i stacken og et skrubæble

Danskerne

Tro det eller ej men jeg endte til bords med Simon Svinth Svendsen, der blev min sidekammerat. Simon har gjort det godt på det seneste specielt online, hvor vi også har set hans navn nævnt på Dansk Poker. Simon havde allerede fået godt fat, da jeg ankom og ender dagen som en af bordet førende efter en rigtig god omgang poker fra hans side.

Simon Svinth var frisk på en selfie

Der var en del andre danskere i aktion i turneringen og generelt set i Tallinn til denne pokerfestival. Dansk Pokers egen ambassadør, Andreas Brendholdt, var i aktion – her billedet taget fra €5.000 highroller turneringen:

Andreas Brendholdt med stor stack i højrullen

Bedste dansker i Main Eventet skulle ende med at blive Timmy Sode Anker, som vi også har afsløret på Dansk Pokers Facebook side. Timmy bliver nr. 29 ud af 888 spillere og vinder €6.250. Jeg fik en god snak med Timmy i en af pauserne og han er med garanti en af de danskere, som vi kommer til at se mere til i fremtiden:

Timmy og Thomas

Turneringen blev i øvrigt vundet af hobbyspilleren, Jenny Westerlund fra Sverige, der vandt lidt over €200.000. Her fin artikel om hendes sejr.

Under middel start

Jeg folder min første hånd, men i hånd nr. 2 får jeg

ACQS

og kalder et 700 raise fra UTG i lowjack. Small blind, en russer med en dametaske rundt om skulderen, synes prisen skal være 3.000. UTG kalder efter lidt tænke tænke. Jeg overvejer et fold, men har jo position hele hånden, så vi ser et flop 3-vejs. Floppet er

QH7C3C

Inden vi ser floppet banker small blind i bordet, dealeren siger “checked in the dark” og UTG checker videre til mig. Det flop kan nærmest ikke blive bedre med min handske, så jeg better 2.400. Betalt af begge. Turn er

AS

Checket til mig. Jeg har nu top to og er sjældent bagud her, så jeg better igen – denne gang 7.000. Nu tænker russeren i fem sekunder og går så all-in for 42.000. UTG folder hurtigt. Tilbage på mig. Det er jo et kald i en re-entry turnering alle dage i ugen tænker jeg, men har jo lovet mig selv at tænke all-in situationer grundigt igennem, selv når svaret virker åbenlyst.

Okay, hvilken range af hænder har han, når han raiser til 3.000 fra small blind efter UTG har raiset og jeg har kaldt i middle position? Jeg kunne selvfølgelig ikke tjekke Solveren mens vi spillede hånden, men nu tjekker vi lige hvilken range der kan 3-bette fra small blind:

Octopi Poker – solver and training site

Alle de hænder på billedet, som er mørkerøde er 3-betting hænder. Så reelt set snakker vi knægte og opefter. Der er lidt KJs, KTs og A5s blandt ind i valuehænderne – da man jo skal have nogle bluffs.

Hvis vi skal tage udgangspunkt i den range, så er hans valuehænder AQ, QQ og AA. Har han KK eller JJ, så vil han sjældent lave dem om til et bluff ved at check-raise overbet all-in på turn, så dem kan vi nok udelade. Det efterlader os med følgende bluff hænder:

KCJC

KCQC

KCTC

og

QCJC

sidst nævnte hånd er med, selvom den har showdown value og nok sjældent går all-in for livet i et check-raise semibluff – men det er absolut muligt.

Generelt set så vælger jeg at tro, at det er de færreste der vælger den über-aggressive linje i starten af en turnering, trods re-entry muligheden, så der er størst sandsynlighed for at han ikke 3-better særligt mange af de flushtræk hænder, som jeg har sat op. De fleste vil nok bare kalde med dem preflop – men igen, det er muligt – dog ikke særligt sandsynligt.

Så da han 3-better preflop, så hælder jeg mere til at tro, at han har AA, QQ eller måske AQ, som mig. Jeg blocker selvfølgelig alle disse hænder, så det er rimelig usandsynligt. Specielt når man samtidigt tænker på, at UTG var med i hånden fra start, og da UTG kalder og ser turn, så er det der en chance for, at UTG havde et es eller en dame.

Nå alt den snak og så er jeg en kæmpe nit og folder 🥱

Han siger damer – hvilket passer meget godt. Det var en skidt start på turneringen for mig.

The parking lot hand

Et orbit senere får jeg endnu et skidt setup – igen med “The Parking Lot hand” (som es dame er blevet døbt af Doyle Brunson). Jeg raiser til 800 fra cutoff med

ADQD

Big blind, en ældre russisk herre som er ret aktiv og har 3-bettet et par gange tidligere, siger 2.800. Jeg kalder og vi ser et flop, der er

8D8S2S

Hans cbet på 2.500 betaler jeg med en hånd, der både kan være god lige nu, men samtidigt har bagdør muligheder. Slutteligt har jeg position. Turn er en acceptabel

AH

Han better nu 6.000. Nu kan vi ikke folde, så vi kalder og håber han bluffer. River er

KD

Han better nu 7.000 og det virker som om, at jeg bliver malket på det groveste. Men jeg kan jo ikke folde her vel? Nej, det tænkte jeg nok. Så vi kalder og han vender

ASKC

Nede i cirka 20.000.

Main Pokerroom

Mig bluffer man ikke

Selvom jeg tydeligvis havde proklameret til hele bordet, at jeg var en calling-station, så holdt det ikke mine modstandere fra at prøve at bluffe mig. Vi er nu på level 4. Her raiser russeren med dametasken fra UTG+2. Jeg kalder i big blind med

JSTS

Flop kommer

JD7D5H

Bet og betalt. Turn

3H

Bet og betalt. River er

5C

Lille valuelignende bet, men den hopper jeg altså ikke på og kalder – han vender

KD8D

Parken overfor kasinoet, hvor jeg slappede af i en pause

Præcis et orbit senere raiser UTG+2 og jeg kalder i big blind med

KC4H

Flop slår

7H5H4S

Cbet og betalt – mens jeg tænker, øh, hvorfor better du? det der er jo mit board. Turn er

3H

Bet igen – denne gang stort. Jeg skal ingen vegne. River er

9H

Jeg checker og han ligner en mand, der har en kugle til i kammeret, men banker opgivende i bordet til sidst og jeg er god med min 4høj flush. Jeg går til pausen med 38.000 – “næsten” tilbage hvor vi startede.

Herfra er jeg voldsomt kortdød og bliver 3-bettet næsten hver gang jeg åbner. Jeg får ikke fat og folder mig langsomt ned i 28.000 til næste pause og til 19.000 da level 8 starter, som er 600/1.200/1.200. Jeg kalder én gang i big blind, men misser og må folde. Herefter folder jeg mig ned i omkring de 15-16.000, da denne hånd kommer:

Farvel til æblet

På nedenstående all-in billede, så vil I måske spotte, at der ikke er noget æble med i all-in situationen. Det var simpelthen fordi, at det blev taget fra mig af en af pokermanagerne i turneringen. Hun sagde, at jeg ikke måtte have det på bordet. Det er åbenbart en ny regel, for jeg har oplevet det én gang før fornyligt.

Jeg må indrømme, at da det skete i turneringen var midt i en kæmpe hånd, hvor Simon Svinth var gået all-in i moderpotten mod en af de andre store stacks på bordet. Jeg kunne derfor ikke tillade mig at skabe en stor diskussion omkring det. Reaktionen jeg kom med var halv pinlig og det var ikke mit stolteste øjeblik. Fem hænder senere var jeg all-in med den bedste hånd jeg havde set i over en time.

AHJD

med 15.400. Jeg bliver kaldt af big blind der har

KCQD

som rammer fuldt hus og jeg er bust i mit første skud. Vi prøver igen næste dag tænkte jeg, mens jeg pænt takkede bordet for dagens spil.

All-in uden et æble – kan næppe gå godt

Trøste mad

Efter jeg bustede mødte jeg med sønnen og Gisle. Vi hoppede på en super lækker mindre asiatisk/indisk/moderne, som hedder Saffron Restaurant og ligger blot seks minutter gå-gang fra kasinoet gennem parken. Den var virkelig en god restaurant til billige penge. Her billeder fra maden:

Sightseeing part 2

Senere på dagen tog min søn og jeg tilbage ind i Den Gamle By, hvor vi ville drikke kaffe på, hvad vi havde hørt, Tallinns bedste kaffebar; Maiasmokk Kohvik

Klart bedste kaffe på hele turen

Torvet med en flot nattehimmel

Indgangen til Den Gamle By

Tilbage på Swissotel med flot udsigt

WSOP Circuit Main Event – round 2

Torsdag den 1. august var det tilbage på kasinoet efter nogle forretningsmøder. Det var sidste skud i bøssen i Main Eventet på dag 1D, der var det største flight af dem alle.

Olybet kører livestream fra deres finaleborde – med professionelle kommentatorer – her livestream setuppet

Æblet var med hele vejen denne gang – måske havde pokermanagerne hørt at æblemanden er god nok?

Tight is right

Til at starte med spiller jeg ikke en hånd i ét helt level. Jeg fik simpelthen kun hænder man bør folde, så det gjorde jeg disciplineret og ret imponeret over mig selv. Senere på level 3 med blinds på 200/400/400 raiser en “splashy” svensker til 900 fra UTG+1, betalt af highjack og af cutoff. Jeg siger 5.200 fra small blind med

KSKC

Betalt af svenskeren og af highjack. 3-vejs til

8D8C7S

Checket rundt. Turn er

2D

Knappen ligner én der vil bette og splashy har været voldsomt aktiv og bettet løs, så jeg prøver check en gang til, selvom jeg plejer at bette her. Check fra splashy. Bet 8.000 fra knappen. Jeg kalder og Splashy folder. River er

3D

Jeg kan ikke bette her og må checke til ham, der giver op og jeg er god. Efter den hånd har jeg 69.000. Så 3-better jeg fra small blind med AJ over knap åbning og på

8S8H2D

flop vinder jeg med et lille cbet. Får en walk lidt senere og vinder to andre mindre hænder, hvor jeg bluffer fordi de checker til mig. Oppe i 78.000.

To mislykket bluffs

Min lænd har givet mig problemer i et par dage, så jeg får en massage mens jeg øger stacken. Så kommer vi til level 5 med blinds 400/800/800. Her spiller jeg to hænder ekstremt dårligt og jeg kunne faktisk bare lade være med at dele dem, men gør det, for I skal også se, når “helten” kvajer sig.

Jeg er i 73.000, da jeg raiser fra UTG+3 med

AD6D

Erling Gresvold Olsen fra Norge kalder på knappen. Hånden inden 3-bettede han mig og jeg måtte folde ATo. 2-vejs til

TS8D5H

Cbet 2.000 fra mig. Betalt. Turn er

7D

Nærmest et drømmekort for mig, trods jeg stadigvæk kun har es høj. Jeg better derfor 7.300. Betalt. River er en skuffende

KH

Jeg kunne give op her, men en konge kan jeg godt repræsentere eller et set eller måske AA. Jeg tænker han enten har 10eren eller en slowspillet JJ. Så jeg better 12.800. Han tænker meget lang tid. Fem minutter måske. Til sidst kalder han med

JSJH

Nede i startstack. Skuffende. Jeg burde vide, at det er svært at folde en hånd som hans på river selvom kongen kommer. Skidt af mig.

Ny mand ved bordet er norske David Vinaya (vinderen af €5.000 highroller turneringen og ender som 6 på finalebordet i Main Eventet), som jeg godt nok følte jeg kunne genkende, men var usikker. Jeg nåede ikke at slå ham op, inden han havde spillet to hænder og fået bygget stacken en smule. Så giver dealeren sidste hånd inden pausen og han raiser fra UTG+2 til 2.000 på level 6 med blinds på 500/1.000/1.000. Jeg kalder på knappen med

9S8S

Big blind kalder også. 3-vejs til

QS7D5C

Cbet 1.500 fra David. Jeg kalder som den eneste. 2-vejs til turn, der er

TS

Nu har jeg open-ended straight træk og flushtræk – ikke ringe. Han checker til mig – jeg better 4.800 og han betaler ret hurtigt. River er igen skuffende

4D

Han checker igen og jeg har 9-høj og ikke lyst til at checke bag. Jeg vælger 12.000 og han tank betaler med

ACKS

Flot kald helt sikkert og ikke den rigtige spiller at bluffe. Skuffende at jeg better turn. Den kunne jeg godt have checket. Nede i 19.000 ved pausen.

Flip-maistro

Efter pausen breaker vores bord og Erling Gresvold Olsen og jeg får samme bord i hovedrummet. Her folder jeg i ét level og går til sidst all-in med 13.200 (næsten 11 big blinds) fra UTG+2 i slutningen af det tredjesidste level med

KHTS

Erling sidder på knappen og må have følt sig heldig for han kalder med

AC4C

og jeg misser alt trods jeg normalt bliver kaldt Flip-maistro. Bust for anden gang og slut med poker på denne tur for mig.

Det må have været et dårligt æble – for ingen held denne gang

Michelin-restaurant – en kæmpe oplevelse

Vi sluttede turen af med en lækker fine dining oplevelse på Michelin-restauranten Horisont.

Den ligger på 30. etage i Swissotel og et tasting menu var blot €99 pr. mand. Meget billigt for en Michelin-restaurant. Her billeder fra maden:

En sidste tur i baren

Efter den lækre Michelin-oplevelse, så tog jeg i baren med en del af de andre danskere.

Kongen af Tallinn – Benyamin Canatan

Jørgen Dyhrberg, Gisle Olsen, Thomas S. Christensen og æblemanden

Sidste dag i Tallinn

På den sidste dag tog min søn og jeg i IMAX biografen Cinamon, der lå i shoppingcenteret T1 Center. Vi så Fantastic Four og fik noget sushi bagefter på Tokumaru. Så var det ellers hjem til Danmark efter en super hyggelig tur. Næste tur bliver EPT Barcelona om to ugers tid.

Kommende events for Olybet i de baltiske lande

Olybets næste events er Queens of Tallinn den 21. til 23. august 2025 – et event kun for kvinder. Dernæst kommer Olybet Showdown i Riga, som ligger den 20. til 28. september 2025

Turen var delvist sponsoreret af Jørgen Dyhrberg og Jolis Byg Ejendomsudvikling ApS

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail