Carl Bonefeld er PLO-spiller og en af de varme, unge navne på den danske pokerscene. For ham har 2025 været et skønt år
Hvordan har pokeråret 2025 været for dig?
Det har været et godt år! Jeg er løbet en god sjat over EV, har rejst en masse, men med mindre volume end sædvanligt (har kun cirka 100.000 hænder). Det har været fyldt med oplevelser.
Hvilken sjov eller god poker-relateret oplevelse står klarest fra 2025?
Jeg tog 3 uger tidligere til EPT Barcelona end normalt for lige at smage på byen. Lige nu min favoritby i Europa – bortset fra København. Hakkede en masse online og kom i vandet en gang om dagen.
Når du kigger tilbage på 2025, var der så nogle ting du ønsker du havde gjort anderledes?
Finde noget mere balance i min dag til dag. Mine måneder er meget polariserede. Enten er jeg all in på poker og bruger alt – som i ALT – min energi på at hakke 24/7. Ellers er jeg på ferie i omkring 1-2 måneder uden at få spillet en hånd. Det kan også være noget helt tredje, hvor jeg er all in på kost og træning, og så er dét det eneste, jeg bruger tid.

Hvis du skulle vælge en oplevelse eller begivenhed som ikke er pokerrelateret fra 2025, hvilken står så klarest i erindringen når du kigger tilbage?
Jeg var en måned i Japan med min kæreste, Ceyda. Maden er i en klasse for sig selv, og generelt bare et spændende folkefærd/land.
Hvordan ser du pokerbranchen tilstand i øjeblikket?
Vi går nye udfordringer i møde i form af det bliver nemmere og nemmere at snyde med RTA/poker bots. Tilliden til spil på en lige præmis er enormt vigtig at beholde så forhåbenligt følger sikkerheden op med udviklingen.
Hvad vil du arbejde med i det kommende år og har du nogle mål?
Mere solver grind (zzz). Vil gerne vinde 200 oplæg næste år.
Til sidst vil vi gerne afprøve dine synske evner, hvem tror du vinder DM i 2026?
Et seriøst bud ville være mig selv. Jeg tror sgu, at jeg shipper den næste år.



