På Casino Odense sluttede det hele i en deal

3-vejs ICM-deal afgør spændende tirsdagsturnering

Der har været nogle sjove tiltag på det seneste hos Casino Odense med Crazy Pinneapple turnering og en vin-poker turnering, hvor der var tilføjet præmier. Det er tydeligt at kasinoet vil poker, og har sjove nye idéer omkring hvordan gæsterne kan motiveres til at deltage.

Tirsdag den 4. november 2025 var det dog en “ganske normal” tirsdagsturnering på Casino Odense. I lørdags var der en spiller, der vandt den store gevinst (278.706 kr.) på Ultimate, som vi også skrev om her. Der var ingen helt store gevinster som denne i går.

Til gengæld var der er en del nye ansigter – hvilket jo altid er positivt. På Dansk Poker elsker vi når der kommer nye pokerspillere til, da det er en af vores helt store missioner med sitet.

Der var nu blot 18 spillere der mødte op til turneringen i går. Disse 18 lavede præcis 18 rebuys og tilføjede 17 add-ons, hvilket bragte præmiepuljen op på totalt 10.137 kr.

Penge til top-3

Der var penge til de tre bedste. 1. pladsen kunne tage 5.069 kr., 2. pladsen 3.042 kr. og 3. pladsen 2.026 kr.

Det skulle blive spændende at se, om der skulle ændres på ranglisten efter dagens spil, og om nogle af de nye skulle i pengene.

Finalebordet

Vi fangede finalebordet denne tirsdag, selvom det var gået ganske stærkt med at få de 18 ned på de ti finalister.

Første mand ude på finalebordet var faktisk en af dem på ranglisten, Jacob Larsen, der ligger i top-3. Jacob har været ekstremt godt spillende siden august og får også lidt ekstra point efter at ramt finalebordet.

Da de er fem tilbage ryger først Michael Birk og derefter ender Kim Jørgensen som bubbleboy. Da der ikke var blevet aftalt nogen trøsteboblepræmie, så var det en ekstra trist titel for Kim denne tirsdag.

Skal vi lave deal?

Med tre spillere tilbage, så ender det hele med, at de bliver enige om en ICM-deal, hvor Lars Klinkby bliver nr. 3 og vinder 2.838 kr.

Jesper Nielsen bliver nr. 2 til 3.046 kr., mens dagens vinder bliver Hung Dink, der tager 4.253 kr. med sig hjem.

Dagens tre vindere med Hung Dink i midten

Tirsdagsturnering NLH – startstack 2.000 – buy-in 300 kr. (230 kr. + 70 kr.)

Præmiepulje: 10.137 kr.

Totale entries: 36 stk. (18 entries, 18 rebuys og 17 add-ons)

Placering nr. 1: Hung Dink – 4.253 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Jesper Nielsen – 3.046 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Lars Klinkby – 2.838 kr. (ICM-deal)

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles på Casino Odense er i morgen torsdag den 6. november kl. 18.45, hvor der spilles normal torsdagsturnering til 600 kr. Mere info/tilmeld her.

Bemærk at på næste torsdag, den 13. november 2025 kl. 18.45, spilles den månedlige 1.100 kr. turnering, hvor der er plads til 30 spillere. Tilmeld dig her.

Albani Jule turneringsserien er i øvrigt også kommet op på Casino Odenses hjemmeside. Se mere info her.

Billederne er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail