På Casino Munkebjerg blev der i går, torsdag den 18. december 2025, spillet ugeturnering og som så mange gange før, så blev den afsluttet med en deal. Måske pga. MPT-billetten til vinderen, så endte dealen mellem seks spillere, hvilket er uhørt mange.
Der er 40 pladser tilgængelige i Munkens ugeturneringer. I går blev alle undtagen én plads solgt og kasinoet havde generelt set en travl dag med masser af gæster og julestemning.
De 39 spillere foretog 37 re-entries og 34 add-ons, hvilket bragte præmiepuljen op på solide 50.050 kr.

Præmier til otte spillere
Førstepladsen kunne tage 11.650 kr. og en MPT-billet med sig hjem. Så det var det spillerne gik efter.
3-vejs all-in
Der var run på i starten af turneringen med mange all-ins og re-entries.
Senere faldt tempoet og vi fangede en vild all-in hånd på bord 21, hvor Dennis Andresen endte all-in med
mod Andrei Moldovan med
og Vibeke Rohde, der var skidt inde med
Boardet løber
Lidt spænding undervejs på run-out, men Dennis holder hjem og får kæmpe stack, mens Vibeke må lade livet. Andrei havde lidt tilbage, men ryger i næste hånd.

All-in preflop: 55 vs. AK vs. QQ på J437Q board
Finalebordet denne aften
Lige før kl. 23.00 ryger Florin på bord 24 og feltet er nede på tre borde. Der skulle dog gå yderligere to timer og tyve minutter før finalebordet var fundet. Klokken var nu 01.08, men humøret højt på finalebordsdeltagerne.

Fra seat 1 og frem: Thomas Kjeldsen, Dennis Andresen, Jonas Mortensen, Rune Risom, Britta Egeland, John Sørensen, Freddy Madsen, Simon Hansen, Ken Egeland og Jonas Rosenmaj
Som man kan se på navnene ovenfor og på billedet, så er det en masse “Munkebjerg regulars” denne torsdag aften på finalebordet. Der skulle dog to spillere mere ud inden feltet ramte pengene.
Først ryger Thomas Kjeldsen og så Jonas Mortensen, som blev bubbleboy, inden der blev snakket trøsteboblepræmie, hvilket der så ikke blev noget af denne aften.
Vi er i pengene – hohoho
John Sørensen tager Ken Egeland ud med konger mod “walking sticks” (7ere). Ken bliver derfor nr. 8 til 2.000 kr.

All-in preflop: KK vs. 77 på KJ634 board
Så ryger Jonas Rosenmaj som nr. 7 til 2.300 kr.
Det efterlader et træt felt. “Vi laver en deal” bliver der foreslået og ganske rigtigt: 6-vejs ICM-deal bliver beslutningen. Deals er normale – men ikke 6-vejs.
Dealen betyder, at tidligere MPT-vinder Dennis Andresen bliver nr. 6 til 4.014 kr., Freddy Madsen nr. 5 til 6.547 kr. og Britta Egeland, der altså vinder internt opgør mod husbonden Ken denne aften, bliver nr. 4 til 8.023 kr.
Bronzen gik til John Sørensen, der får 8.135 kr., sølvet gik til Rune Risom, der kan tage 9.080 kr. med sig hjem, mens guldet og MPT-billetten gik til Simon Hansen, der altså vinder 5.447 kr. og den 4.500 kr. store dag 1 MPT-billet.
Torsdags Poker Deepstack – startstack 30.000 + 3.000 for online tilmelding – buy-in 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)
Totale entries: 76 (39 unikke, 37 re-entries og 34 add-ons)
Præmiepulje: 50.050 kr.
Placering nr. 1: Simon Hansen – 5.447 kr. + MPT-billet (ICM-deal)
Placering nr. 2: Rune Risom – 9.080 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: John Sørensen – 8.135 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 4: Britta Egeland – 8.023 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 5: Freddy Madsen – 6.547 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 6: Dennis Andresen – 4.014 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 7: Jonas Rosenmaj – 2.300 kr.
Placering nr. 8: Ken Egeland – 2.000 kr.
Tillykke til vinderne!
Jule Tour 2026 er lige rundt om hjørnet og der er heldigvis stadigvæk fint med pladser. Der plejer at blive rigtigt godt gang i salget af billetter lige efter julen, så Dansk Poker anbefaler, at få købt din billet nu, så ærgre du dig ikke når din fortrukne startdag er udsolgt.
Næste gang med ugeturnering på Casino Munkebjerg er på søndag den 21. december kl. 18.30, hvor der spilles en Jule Tour dag 1A Qualifier. Se mere/tilmeld her.



