På Casino Odense var der 21 spillere til kamp om ranglistepoint og præmiepenge. Det hele endte med en spændende afslutning på et finalebord med højt niveau.
Der var faktisk blot 18 spillere tilmeldt til at starte med, men tre spillere dryssede ind efter startfløjtet, så det endte med 21 spillere og to borde. Nu tænker den skarpe læser nok, at det kan man ikke. 21 spillere på to borde – og det er også helt korrekt. Sidste manden, Leonardo, dukkede op fem minutter før pausen, så pokermanager Jonas Larsen måtte skuffe ham og sige, at han først kommer til bords efter pausen.
I pausen blev de to borde så lavet om til tre.
De 21 spillere foretog 30 rebuys og 20 add-ons, hvilket bragte præmiepuljen op på totalt 21.312 kr. og penge til top-4.

Vilde setups til at starte med
Inden rebuy-perioden sluttede fangede vores udsendte reporter/spiller, Rune Jeppesen, to spændende hænder.
Den første hånd var da Jacob Larsen og Nikolai Christensen endte all-in på følgende flop:
Jacob havde floppet to par med
mens Nikolai havde masser af outs med
En 5er på turn, som ses på billedet nedenfor, og Nikolai rammer sin straight og fik hævn mod Jacob, der jo netop knækkede Nikolais esser i lørdags i vin-turneringen.

All-in på floppet med A4 vs. A2 på A325T board
Hånd nr. 2 var et 4-vejs all-in på floppet. Inden da raiser Tina Hansen fra UTG+2 med
Jacob Larsen kalder med
(ja – samme hånd som før præcist).
Tommy Knoth følger trop og kalder i small blind med
Nikolai Christensen tænker “ram mig” og kalder i big blind med
Floppet er et rigtigt “aktionflop”:
Turn og river er en 8er, så Nikolais set bliver til et fuldt hus.

Runes endeligt i 8-vejs flop!
Rune Jeppesens egen exit-hånd faldt allerede i andet level efter pausen, hvor blinds var 400/800/800.
Rune har 23.000 i stacken og sidder i big blind. Limpet pot. Kun Marco Donnerup på bordet er IKKE med i potten. Så der er altså otte spillere til floppet (hvilket selvfølgelig er helt uhørt!!!!). Rune har
Floppet kommer
Der checkes til spilleren i cutoff, der better 2.000 ind i 7.600. Raise fra Rune til 6.000. Lars Broholm, der startede det hele med et limp fra UTG, kalder mens cutoff folder. 2-vejs til
“Jeg sidder på plads 10 og Lars på plads 1, så jeg kunne ikke engang se ham, men jeg er ikke i tvivl om, at han er stærk. Selv hvis jeg kunne se ham, ville jeg nok ikke kunne se forskel på ’trips-stærk’ og ’fuld-hus’-stærk” fortæller Rune, da vi snakker om hånden.
“Lars er den værste, der kunne kalde – for han er den ved bordet med ’færreste 9’ere’ (han ville smide mange hænder med en 9’er i, der ikke havde et godt side-kort)”
Puljen er nu over 20.000 og Rune har cirka 15.000 bag. Selvom følelsen er at Lars har ramt hus, så kan han stadigvæk have en 9er. Så Rune skubber all-in som Lars snapper med
Så det blev til et tidligt exit til ranglistens nr. 1.
Dagens finalebord er “loaded”
Det er noget af et Casino Odense finalebord denne torsdag aften. Mange top-crushers fra ranglisten er med. Se bare på billedet herunder:

Svært finalebord torsdag aften
Trøsteboblepræmie
Med fem spillere tilbage, så besluttede de sidste spillere at lave en trøsteboblepræmie på 700 kr. Den nuppede Michael Birk lidt senere.
Så var der fire tilbage og gæt hvad der så skete…
Ja, de lavede en ICM-deal, da de var pænt lige i stacks.
Dealen betød, at Marco Donnerup blev nr. 4 til 4.615 kr., Daniel Spro nr. 3 til 4.975 kr. og Jimmy Sjøstrøm nr. 2 til 5.357 kr. Førstepladsen gik til Nikolai Christensen, der vandt 5.665 kr.

Nikolai Schwitzer Christensen til DM 2025 Main Event dag 3
Torsdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 51 stk. (21 unikke, 30 re-entries og 20 add-ons)
Præmiepulje: 21.312 kr.
Placering nr. 1: Nikolai Schwitzer Christensen – 5.665 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 2: Jimmy Sjøstrøm – 5.357 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: Daniel Spro – 4.975 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 4: Marco Donnerup – 4.615 kr. (ICM-deal)
Bubbleboy: Michael Birk – 700 kr.
Tillykke til vinderne!
Næste gang der bliver spillet poker på Casino Odense er allerede i morgen lørdag den 8. november 2025 kl. 18.45.
Buy-in er 600 kr. (520 kr. + 80 kr.). Læs mere her.
Artikelfotos: Casino Odense


