Varm, varmere, varmest, ingen kunne slukke Morten Rasmussen

Brandvarm Morten Rasmussen napper sejren i Mystery Bounty

Dansk Poker var i Vejle og livebloggede fra Mystery Bounty-turneringens finaledag. Nedenfor kommer en kort version af afgørelsen, ellers henviser vi til livebloggen for dem, der vil læse eller genopleve nattens drama. Artiklen slutter med et overblik over den samlede præmieliste og bounties.

Det blev en intens og spændende aften i pokerkælderen, hvor både chips og bounties fløj om ørerne på spillerne. Der har været i alt 318 entries fordelt på de tre startdage og da de sidste kort var delt ud, stod Morten Rasmussen øverst på sejrsskamlen, med førstepræmien og en solid portion bounties i tasken til en samlet værdi af 118.000 kr. Morten havde en heater, som man ikke troede skulle ende, men Ali Chakar gjorde et forsøg og kortvarigt havde Ali teten.

Dansk Poker fangede en stolt Benny Bredgaard, som var særdeles tilfreds med setuppet og lovede, at det vil blive større næste gang, der bliver afholdt bounty turnering på Casino Munkebjerg.

Også turneringslederen Gyula Viski var glad og tilfreds, men fuld af forundring over, hvordan de største bounties kan være så længe væk fra spillet. Ikke en eneste gang blev der foretaget en ruling, så det røde kort, som en af dealerne havde gjort klar, kom i spil.

Ingen røde kort til spillerne

Finalebordsboblen sprang

Pham Phong Thanh må hjem, da han kommer all-in mod turneringens chipleader. Morten Rasmusen, som nu er på 1.800.000 chips. Pham ude som nr. 11 til 3.900 kr.

Finalebordet i Mystery Bounty 2025


Sæde 1: Morten Møller 800.000 chips

Sæde 2: Hanna Heinlo 570.000 chips

Sæde 3: Henrik Andersen 645.000 chips

Sæde 4: Jonas Iversen 250.000 chips

Sæde 5: Morten Østergaard 375.000 chips

Sæde 6: Janus Bro Christensen 500.000 chips

Sæde 7: Ulrik Andersen 560.000 chips

Sæde 8: Ghost 225.000 chips

Sæde 9: Morten Rasmussen 1.800.000 chips

Sæde 10: Ali Chakar 925.000 chips

Finaleborddeltagerne samlet og denne gang lykkedes fotografen.

Finalebordsaktion

De sidste deltagere har fundet deres pladser, og nu skal spillerne virkelig rette til, da alle store bounties stadig er i spil.

Kort finalebord for Jonas Iversen, som efter at have tabt nærmest alle sine chips lige inden de ramte finalebordet, og efterladt med mindre end en big blind tripler i en hånd mellem de to chipleadere.

Jonas:

KH* JD*

oppe mod Morten Rasmussen

AS* QH*

og Ali Chakar

AC* KD*

Boardet løber

JS* 4D* 3H* 3D* TD*

Jonas tripler op, men endnu vigtigere, solen mistede lidt af varmen, da Ali vinder den kæmpe sidepot og nu er chipleader.

Kort efter gik den ikke længere for Jonas Iversen, som slutter nr. 10 til 3.900 kr. Morten Rasmussen får 3.000 kr. i bounty.

Et par hænder efter er det Janus Bro Christensen som ryger, da Janus ender all-in pre mod Hanna Heinlo. For 9. pladsen sikrer Janus sig 4.800 kr. Hanna får bountien på 5.000 kr.

Janus Bro Christensen inden finalen, godt klaret af den unge pokerspiller fra Vejle.


Morten Rasmussen på en vild heater

Morten Østergaard dobler først op, for i hånden efter at blive smidt på porten af brandvarme Morten Rasmussen, som flopper quads. Morten R. får 1.000 kr. i bounty. Morten Ø. ude som nr. 8 til 6.300 kr.

Herefter er det vores usynlige ven Ghost, som er skidt inde mod Morten Rasmussen, sidekortet skal sikre Ghost overlevelse, det sker ikke. Morten får endnu en bounty på 1.000 kr. Ghost ude som nr. 7 til 8.000 kr.

Morten Rasmussen inden hans heater startede

Troede ikke man kunne være varmere end solen, Morten Rasmussen er ved at modbevise dette, da han efter at have floppet quads, nu flopper nut fuld hus og slår Ulrik Andersen ud – bountien denne gang var 10.000 kr. Ulrik Andersen ude som nr. 6 til 11.100 kr.


Ali Chakar tager spiller ud

Et lille sceneskift, da Ali kortvarigt tager over. Henrik Andersen bliver sendt på railen af  Ali Chakar, som trækker 1.000 kr. i bounty, for 5. pladsen sikrer Henrik sig 13.400 kr.

Ali Chakar tidligt på finaledagen

Morten Rasmussen igen igen

Desværre for Morten Møller var det brandvarme Morten Rasmussen, som han endte all-in mod. For at gøre ondt værre kalder Morten R ubeset og rammer på turn. Bounty på Morten M. er på 10.000 kr. Morten M. casher 19.000 kr.

Morten Møller mens det gik godt.

Så gik den ikke længere for det kvindelige islæt i Mystery Bounty turneringen. Hanna Heinlo kommer ind med sine sidste 7 big blind. Ali Chakar og Morten Rasmussen kalder begge og checker den ned. Hanna misser boardet og brandvarme Morten rammer sin syver. At være så varm og så undgå at ramme den store bounty, det burde ikke kunne lade sig gøre. Det skete da Ali trak den sidste 1.000 kr. bounty for/til Morten. Hanna Heinlo slutter som nr. 3 til 26.000 kr. efter meget flot spil, helt sikkert en vi kommer til at se mere til på den danske pokerscene.

Hanna Heinlo napper en 5.000 kr. bounty.

Den afgørende heads up

Ali Chakar og Morten Rasmussen er tilbage og kæmper om den sidste bounty på 34.000 kr og pricejumpet på 16.000 kr. Spændende om Morten går kold, lige her før afgørelsen.

Ali har meldt op: ”Jeg er Jyllands bedste heads up spiller”, lad os se om det holder stik, Morten har et 4-2 chiplead fra starten.

Afgørelsen falder i fire tempi

Kortvarigt troede man at solen var slukket, og den ene gang i afgørelsen, hvor Morten ikke var størst udspilledes denne hånd, hvor Ali har

6H* 5S*

oppe mod Morten Rasmussens

AS* QD

Floppet slår

9S* 6S* JS*

Morten check-kalder et bet fra Ali, turn giver Ali to par, Morten nut-flush træk

5D*

Ali siger efterfølgende, her skulle jeg have bettet 2.500.000, Morten var ikke afvisende om, at han ville kunne finde et fold frem. I stedet kom river

7S*

Moneykortet. Morten går nu all-in og Ali kalder med en mindre flush ikke god. Nut-flush til Morten. Ali er overladt med 95.000 chips.

De sidste tre hænder sluttede med en remis og én sejr til dem hver, den sidste bevares gik til Morten Rasmussen med 10-høj. Ali Chakar casher 34.000 kr., mens Morten for sejren vinder 50.000 kr.

Morten trækker den sidste bounty, som også var den største.

Dansk Poker har aftalt med Morten Rasmussen, at han lige skal sove på det og så sender han et par linjer til os, som kommer til at stå lige her.

Til Dansk Poker fortæller Morten Rasmussen:

“Nu hvor jeg har fået sovet bare en lille smule og lige tænkt weekenden igennem, så vil jeg bare sige kæmpe tak til Casino Munkebjerg for endnu en super velorganiseret turnering. Der er bare styr på tingene, og det gør det virkelig fedt at komme derud som spiller.”

“Bounty-formatet er rigtig sjovt at spille, og det gør det kun federe, at de store gevinster var i spil helt til det sidste. Det giver altså noget ekstra liv og nerve til et finalebord.”

“Jeg ramte et fuldstændig vanvittigt run på finalebordet – nu ved jeg, hvordan det føltes for Fredrik Johansen til MPT 2022, hvor jeg selv måtte lade livet dengang. Denne gang gik det min vej, og det er virkelig dejligt endelig at få en titel på CV’et efter et par tredjepladser de senere år.”

“Gevinsten ryger direkte ind på poker- og rejsekontoen. Mine pokergevinster har gennem årene finansieret både min og familiens store rejselyst, og vi har allerede været heldige at opleve en masse lækre, eksotiske steder sammen – det håber vi at kunne fortsætte med.”

“Også en stor tak til Dansk Poker for rigtig god dækning hele vejen igennem. Rigtig god sommer til alle – vi ses til DM i september!”

Den samlede præmiepulje

PlaceringFornavnEfternavnPræmie
1Morten Rasmussen50.000,00
2Ali AbouChaker34.000,00
3HannaHeinlo26.000,00
4MortenMøller19.000,00
5Henrik SørenAndersen13.400,00
6UlrikAndersen11.100,00
7Ghost8.000,00
8MortenØstergaard6.300,00
9Janus BroChristensen4.800,00
10JonasIversen3.900,00
11PhongThanh Pham3.900,00
12ChristopherFalkenstrøm3.900,00
13AnjaWisney3.100,00
14AsoKadr3.100,00
15AndyLarsen3.100,00
16DinoUjkanovic2.500,00
17MartinStormfeldt Helboe2.500,00
18LarsVollmer2.500,00
19RunfengHuang2.500,00
20OmerYozgat2.500,00
21MartinQvist2.000,00
22HenrikØstergaard2.000,00
23MartinChristensen2.000,00
24ClausFalberg2.000,00
25OmarMohamad2.000,00
26JensOstermann-Petersen2.000,00
27NicolajMunk2.000,00
28MohammedNajdi2.000,00
29Erik OdinJepsen2.000,00
30Henrik BernthLarsen2.000,00

Mystery Bounty oversigt

NavnBounty
Morten Rasmussen35.000 kr.
Morten Rasmussen10.000 kr.
Morten Rasmussen10.000 kr.
Hanna Heinlo7.500 kr.
Aso Kadr7.500 kr.
Omer Yozgat7.500 kr.
Aso Kadr5.000 kr.
Hanna Heinlo5.000 kr.
Morten Rasmussen5.000 kr.
Ghost3.000 kr.
Morten Østergaard3.000 kr.
Ali Chakar3.000 kr.
Christoffer Falkenstrøm3.000 kr.
Morten Rasmussen2.000 kr.
Morten Rasmussen2.000 kr.
Hanna Heinlo2.000 kr.
Aso Kadr2.000 kr.
Ghost2.000 kr.
Morten Rasmussen1.500 kr.
Jonas Iversen1.500 kr.
Morten Makvorsen1.500 kr.
Ali Chakar1.500 kr.
Jonas Iversen1.500 kr.
Morten Rasmussen1.500 kr.
Morten Rasmussen1.000 kr.
Ali Chakar1.000 kr.
Omer Yozgat1.000 kr.
Huang Runfeng1.000 kr.
Aso Kadr1.000 kr.

Tillykke til vinderne.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail