5-vejs deal afgør den udsolgte Mystery Bounty

Albani Påske Poker: Johnni Bystrup ender øverst i Mystery Bounty

På Casino Odense fik de fredag afviklet den næstsidste event i deres Albani Påske Poker turneringsserie. Serien har været en stor succes indtil videre og med en udsolgt “Main Event” i dag lørdag, så kan de roligt klappe sig selv lidt på skulderen i Odense. Det kan Johnni Bystrup også efter en flot præstation i aftenens Mystery Bounty turnering, der blev afgjort i en 5-vejs deal. Kristoffer Bocholm trak den største bounty.

Albani Påske Poker event nr. 3 var en 600 kr. Mystery Bounty turnering med mulighed for både rebuys og add-ons. Turneringen blev udsolgt og der var Mystery Bounties på alle spillerne på finalebordet.

Foto: Casino Odense

De fynske pokerspillere kom velforberedte til denne Mystery Tour. Pokerkrigerne var ikke blege for offensiv poker med risiko for eliminering og et besøg i kassen. Hele 63 re-entries blev der foretaget inden de 40 spillere afsluttede med 40 add-ons. Det gav en samlet præmiepulje på 47.361 kr. inkl. de 5.000 kr. som Albani havde sponsoreret. Halvdelen af den præmiepulje går til bounties mens den anden fordeles ud fra følgende:

Oprindelig præmiepulje

Nr. 1              8.225kr         

Nr. 2              5.720kr                              

Nr. 3              3.589kr                              

Nr. 4              2.878kr                              

Nr. 5              2.269kr  

Bounty Tours har udviklet sig over tid

Helt tilbage i det forrige årtusinde spillede man Freezeout, i starten var det Stud Limit Poker som Doyle Brunson og hans årgange spillede, i starten i røgfyldte baglokaler, inden det blev lovligt ”over there”. Sidenhen blev High or Low også en del af turneringerne.

Herefter overtog NLH tronen, i starten som rene Freezeouts, men igen over tid kommer der re-entries med, senere addon. Der blev også rene rebuy tours.

Så kom der pludselig flere kort med og Omaha blev en del af turneringsprogrammet – også som High / Low, men mest i cashgames. Som det nyeste (også i turneringer) er der kommet Bombpots til.

Bounty-turneringer blev til 1980-90-erne og efter online boomet senere endnu mere udbredt. I starten var der en fast bounty pr. spiller – sidenhen er det blevet til Mystery Bounties, hvor der først kommer bounty i spil i den sidste del af turneringen.

Her i Mystery Bounty turneringen i Albani Påske Poker på Casino Odense skete det, da spillerne ramte finalebordet.

Læs mere om de forskellige turneringsformater i en artikel vi har lavet her. Vil du blive klogere på Mystery Bounty strategi, så læs/se Lasse Sonbergs video her.

Foto: Casino Odense – to borde tilbage – hvem skal i pengene?

Bounty-jagten indledt i huj og hast inden finalebordet var ramt

Boblespillet blev hurtigt overstået. Da de nåede boblen var der all-in på begge borde. Den ene all-in var 3-vejs. Nu var det spændende om de resterende spillere var sikret en plads på finalebordet og tættere på pengene, men endnu vigtigere i spil til de eftertragtede Mystery Bounties. Tre spillere måtte forlade turneringen samtidigt, det betød også at to spillere allerede sikrede sig en bounty hver. Johnni Bystrup, som slog to ud samtidigt trak først, 1.420 kr. og så var det Claus “Dunki” Frydenlund, han trak 1.655 kr.

De største bounties stadig i spil

Dynamikken ændrede sig med det samme, de store stacks var blevet endnu større og på fortsat jagt efter de små, som virkelig måtte vente på de rigtige spots. På det første level af finalebordet ryger to mand ud. De sidste spillere enedes nu om en trøsteboblepræmie på 1.000 kr.

Torben Radoor sikrer sig den næste bounty, som da han kommer bedst ud af denne hånd:

Modstanderen skubber

KSQC

Torben kalder på knappen med

AC6C

Boardet løber

ASTS7D2S8C

Boblen er sprunget, Torben vinder en bounty på 2.600 kr. Resten er i pengene og nu skal det blive spændende, troede man. Men de resterende blev hurtigt enige om en ICM-deal og efterfølgende trak de lod om de sidste bounties, så alle fik en hver.

Spillerreaktioner dagen derpå

Dansk Poker fangede Torben Radoor her til morgen.

“Det var en hyggelig aften ved filten. Der var 40 mand mødt op med håbet om at komme på finalebordet senere på aftenen hvor Mystery Bounties kom i spil.

Jeg får et bord, hvor vi er en god blanding af samlere og nogle som gerne jagter en stack i de levels, der er mulighed for at lave re-entry.

Jeg kommer stille og roligt i gang og får bygget lidt på stacken, men i starten af level 2 er der en samler der åbner UTG og der foldes om til mig på knappen. Det er QQ der er kigget forbi, så jeg finder et raise frem og modstanderen går lidt i tanken og går all-in og jeg kalder, han viser KK. Jeg har brug for hjælp, men får den ikke og må til lommen.

Lige inden pausen kommer der vokseværk i min stack. En åbner i tidlig position, hvor jeg sidder på knappen med

QDQC

og reraiser. Kald fra modstanderen. Floppet kommer:

AH3C3D

Check-call til turn som er

TD

Check-check. River er en én outer skal det vise sig

QS

Han better 6.000 og jeg tænker lidt og går så all-in. Han tænker kort tid og kalder med

ASQH

Hånden efter åbner en spiller i tidlig position og jeg sidder cutoff og denne gang kigger KK forbi. Jeg raiser og han går all-in og jeg kalde. Jeg holder mod AJ og da vi når til riven er jeg god og kan gå til pause med en solid stack.

Efter pausen kommer jeg ind i et par spot, hvor jeg taber en del chips og da vi er 15 tilbage er jeg nede i 6 big blinds og kommer ind med A6 mod K10 og får en dobling. Da vi er tolv spillere tilbage åbner jeg JT fra UTG og får et kald af knappen og floppet hedder AJ5. Jeg better og han kalder. Turn er 8 hjerter. Check-check. Hjælpen kommer på river, da J viser sig. Jeg går all-in og han kalder efter have været i tanken i et stykke tid. Han viser AQ og jeg er pludselig stor igen”.

Artikelfoto: Casino Odense – vinderen Johnni Bystrup til venstre og Torben Radoor til højre

Thomas Hinze har givet sit besyv med fra Mystery Bounty

“Jeg er tilfreds med 5-vejs dealen, da jeg sidder med færrest chips på det tidspunkt. Så en ICM og en ekstra bounty udover den ene jeg havde, er helt fint for mig. Jeg spillede fint hele vejen igennem og fik bygget min stack stødt op under rebuy perioden med et par gode bluff og value hænder. Hånden som gør, at jeg får en stor og sund stack og egentligt er årsagen til, at jeg kan sikre mit finalebord og bounty muligheden er denne her: Jeg raiser fra UTG med

AHTS

Alle folder om til big blind der kalder. Floppet kommer

TH3C2D

Check-check (for at trappe ham)

Turn er

4C

Så med et potentielt flushtræk stanger han 7.000 ud. Jeg raiser til 27.000. Han kalder og river er en blank

JH

Han checker og jeg snap moser mine sidste cirka 55.000. Han tanker længe og jeg er ved at kalde time på ham, men ender med ikke at gøre det. Til sidst kalder han med

5S5D

Han håbede, at jeg havde et misset flushtræk i klør”.

Torben og Thomas spiller Albani Påske Poker serien færdig

For mange fynsk/jyske pokerspillere er påsken en af ”højtiderne” i en anden kontekst, da Casino Odense og Casino Munkebjerg samtidig afholder to store påskeevents. For Torben og Thomas, som begge er fynboer, støtter de fuldt op om Casino Odense, inden de i morgen spiller dag 1D på Casino Munkebjerg.

Foto: Casino OdenseThomas Hinze til venstre og Claus Frydenlund til højre

Albani Påske Poker – Mystery Bounty – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)

Entries: 103 stk. (40 unikke, 63 rebuys og 40 add-ons)

Samlet præmiesum: 47.361 kr.

Placering 1: Johnni Bystrup – 9.176 kr. (heraf 3.310 kr. i bounties) (ICM-deal)

Placering 2: Claus Frydenlund – 8.387 kr. (heraf 3.555 kr. i bounties) (ICM-deal)

Placering 3: Kristoffer Bocholm – 11.813 kr. (heraf 7.115 kr. i bounties) (ICM-deal)

Placering 4: Torben Radoor – 10.632 kr. (heraf 6.675 kr. i bounties) (ICM-deal)

Placering 5: Thomas Hinze – 6.403 kr. (heraf 3.075 kr. i bounties) (ICM-deal)

Bubbleboy: Jesper Gertz – 1.000 kr.

Tillykke til vinderne!

Albani Påske Poker fortsætter i Påsken med dette program:

BEMÆRK, AT TURNERINGEN ER UDSOLGT – TJEK KASINOET FOR VENTELISTE!

Lørdag den 19. april 2025 kl. 18.45 spilles der en 600 kr. NLH rebuy turnering (520 + 80 kr.). Læs mere om turneringen her. Der er tilføjet 8.000 kr. i præmiepuljen.

For tilmelding og mere information se her.  

Foto: Casino Odense

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail