Gheorghe Arsenie med sejren på Casino Munkebjerg søndag aften

Alex Jensen spiller disciplineret og tålmodigt i pokerkælderen

Det var en stille aften/nat på Casino Munkebjerg søndag. Humøret var nu højt og der blev snakket en del om det danske ishockeylandshold og selvfølgelig om Nordic Open, som foregik på den anden side af landet på samme tid. Der var 24 tilmeldt til søndagens deepstack poker men ti mere dukkede på dagen og så var der 34 i pokerkælderen i Vejle.

De 34 spillere fik skabt en præmiepulje på 41.860 kr. via 31 re-entries og 27 add-ons. Da støvet havde lagt sig, så fortsatte turneringen efter re-entry perioden sin stille og rolige gang.

Billeder af hænder

Vi mangler godt nok nogle navne på hvem der var oppe imod hvem – men nogle gange taler billeder for sig selv. Som her, hvor det er floppet QUADS baby!:

Foto: Casino Munkebjerg – all-in AJ vs 66 på 665QK board

Eller her, hvor hånden der indeholder de eneste to kort i dækket der ALTID skal være tilstede for at kunne lave en straight: T5, er oppe imod kongerne og sejrer:

Foto: Casino Munkebjerg – T5 vs KK på 98726 board

Finalebords tid men ingen trøst!

Inden længe ramte de sidste spillere finalebordet og der var penge til seks spillere. Da de havnede på boblen var der kort snak om en trøsteboblepræmie, men den blev droppet.

Efter lidt spil rammer feltet pengene og første mand ude er Søren Rasmussen som nr. 6 til 2.300 kr. mens Spøgelset Ghost ryger som nr. 5 til 3.100 kr.

Alex Jensen til MPT Main Event 2025 dag 1A

Alex med dagens finte

Dagens detalje går til Alex Jensen, som har kæmpet løs med sekundære placeringer i pokerkælderen de sidste mange turneringer. Søndag blev Alex’ tålmodighed belønnet. Med under 10 big blinds og en stack på blot 50.000 chips på blinds 4.000/8000/8.000 fik han med yderst disciplineret spil holdt stacken i live indtil han fik

ACJC

og kommer all-in mod Ismail Yilmaz, der havde

AS6D

Alex holder hjem på

TC7C5DQH8S

og er mildt sagt meget tilfreds.

Foto: Casino Munkebjerg – all-in A6 vs AJ på T75Q8 board

Lidt senere ryger Ismail som nr. 4 til 4.200 kr.

Deal or no deal? – that is the question!

Vi har ramt level 19 (sidste level) og snart lukketid. Derfor beslutter de sidste tre spillere at lave en ICM-deal. Det ender derfor med at Magnus Rasmussen bliver nr. 3 til 8.843 kr. mens Alex Jensen får kæmpet sig op på en flot andenplads til 11.227 kr. Mon ikke Alex smiler hele vejen til bilen efter den præstation.

Alex Jensen til MPT Main Event 2025 dag 2

Gheorghe Arsenie havde flest chips, da dealen blev lavet, så han bliver dagens sejrsherre. Stort tillykke til Gheorghe. Godt at se ham øverst på tronen. Førstepladsen giver ham 12.189 kr. og gode point til ranglisten.

Foto: Casino Munkebjerg – Alex Jensen, Gheorghe Arsenie og Magnus Rasmussen

Søndags Poker Deepstack – startstack 35.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Totale entries: 65 (34 unikke og 31 re-entries og 27 add-ons) 

Præmiepulje: 41.860 kr.

Spillede til level 19.

Placering nr. 1: Gheorghe Arsenie– 12.189 kr. (ICM-Deal)

Placering nr. 2: Alex Asbjørn Jensen – 11.227 kr. (ICM-Deal)

Placering nr. 3: Magnus Rasmussen – 8.843 kr. (ICM-Deal)

Placering nr. 4: Ismail Yilmaz – 4.200 kr.

Placering nr. 5: Spøgelset Ghost – 3.100 kr.

Placering nr. 6: Søren Rasmussen – 2.300 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles ugeturnering på Casino Munkebjerg er på tirsdag den 27. maj kl. 19.30. Her står den igen på Deepstack poker med 25.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her. Ranglisten ses her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail