Alex Kulev vandt den største EPT-turnering nogensinde. Sejren i €250K Super High Roller gav €2,7 mio. efter en heads-up deal med Bryn Kenney

Alex Kulev vinder rekorddyr EPT – fra bubble-drama til €2,7 mio.

Det blev en dramatisk finale i Monte Carlo, da Alex Kulev løb med sejren i den dyreste EPT-turnering nogensinde. Bulgareren vandt €250.000 Super High Roller og sikrede sig hele €2.786.332 efter en heads-up deal med Bryn Kenney. Turneringen skriver samtidig historie som det største buy-in event nogensinde på PokerStars’ European Poker Tour. 

Historien om Kulevs sejr kunne næsten være slut, før den begyndte.

På boblen var han all-in med A8 mod A-K og var tæt på at ryge ud som den sidste uden penge. Men en otter på floppet ændrede alt – og gav ham en livline, som han udnyttede til perfektion. 

Kort efter røg modstanderen ud, og Kulev gik fra at være på kanten af exit til at være blandt de seks spillere i pengene.

Stærkt finalebord i Monte Carlo

Feltet talte kun 38 entries, men niveauet var ekstremt højt med nogle af verdens bedste high rollers.

Bryn Kenney kæmpede sig flere gange tilbage fra short stack, mens spillere som Martirosian, Ponakovs og Kisacikoglu alle leverede dybe runs. 

Til sidst stod det mellem Kulev og Kenney, som lavede en deal og spillede videre om trofæet.

Hurtig afslutning heads-up

Heads-up blev kort.

På den afgørende hånd ramte Kulev to par, mens Kenney sad med par og nut flush draw – men riveren ændrede ingenting, og Kulev kunne lade sig hylde som vinder. 

NavnPlaceringLandPræmie
Alex Kulev1🇧🇬€2.786.332*
Bryn Kenney2🇺🇸€2.520.268*
Chris Nguyen3🇦🇹€1.443.100
Aleksejs Ponakovs4🇱🇻€1.070.000
Orpen Kisacikoglu5🇹🇷€837.900
Artur Martirosian6🇷🇺€651.700
En ny milepæl for EPT

Med et buy-in på €250.000 og en samlet præmiepulje på over €9,3 millioner markerer turneringen en ny æra for EPT. 

PokerStars har tidligere rykket grænserne for high roller-events, men dette er det hidtil største skridt – både økonomisk og prestigemæssigt.

ArtikelFoto: Pokerstars.com

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail