Hyggelig pokeraften på Amager

Benjamin Salom og Kasper Kristensen laver ICM-deal på Casino Copenhagen

På Casino Copenhagen blev der tirsdag aften spillet freezeout turnering med 900 kr. buyin. Den ugentlige turnering endte med en ICM-deal mellem to spillere, Benjamin Salom og Kasper Kristensen, men inden da skulle spøgelset slås ud. Der var nemlig en spiller med, som gerne vil være anonym, hvorfor vi kalder personen et spøgelse. Vi går stærkt ud fra, at det ikke er samme spøgelse, som der var på spil i Vejle samme aften, men mon ikke det var samme spøgelse, der vandt på Casino Copenhagen sidste tirsdag.

Foto: Casino Copenhagen – 20 spillere klar til kamp

Udsolgt igen igen

Der var to fulde borde med 20 håbefulde pokerspillere klar til start kl. 19.30 på Casino Copenhagen på Amager i København. Præmiesummen er den sædvanlige når buyin er 900 kr. – nemlig 14.400 kr.

Foto: Casino Copenhagen – hyggelig stemning på pokerbordene

Tight spil ændrer dynamikken

Der er præmier til tre spillere, men først skal feltet barberes ned. Denne aften blev der gået en smule mere forsigtigt til værks end normalt. Der skulle gå en time, før den første spiller røg ud og først efter tre timers spil, ramte feltet finalebordet. Forskellen er, når det tager længere til at ramme de sidste ti spillere, at spillernes stacks på finalebordet er “shallow”/små – det betyder så, at spillerne må gamble noget mere og der bliver mange all-ins.

Foto: Casino Copenhagen – Tolv spillere tilbage

Arsenal smadrer Real Madrid og Declan Rice laver to langskudsmål

Det var svært at holde øjnene på pokerbordet når der bliver spillet så flot en fodboldkamp, som den Arsenal stod for i Champions League. Benjamin Salom, nederst i højre hjørne med den sorte t-shirt, holder dog godt øje med det andet bord og spillernes stacks, da de er én fra finalebordet.

Foto: Casino Copenhagen – 11 spillere tilbage

Finalebordet med “små stacks”

Pga. de mange små stacks på finalebordet tog det også kun 45 minutters spil inden der var røget fem spillere ud.

Foto: Casino Copenhagen – finalebordet er nået

Pause tid på finalebordet

Arsenal og Real Madrid kampen tager folks opmærksomhed i pauserne. Men Benjamin Salom er klar til kamp.

Foto: Casino Copenhagen – Benjamin Salom klar til start efter pause

Store hænder mod store hænder

Foto: Casino Copenhagen – All-in mellem AQ og AA på Q96K7 board

Foto: Casino Copenhagen – All-in mellem AK og AA på 732T2 board

Det var ikke dårlige hænder der kom til midten selvom folk havde små stacks. To gange var der en spiller all-in der blev kaldt af en med esserne. Det overlevede de ikke. Lidt senere går en anden spiller all-in med

5H5C

modstanderen vågner op med

KSKD

og har et nemt kald. Farvel til 5erne, da den bedste hånd igen holdt hjem.

Foto: Casino Copenhagen – All-in med KK vs 55 på JT243 board

Syv spillere tilbage

Senere kommer en spiller all-in med

8D8S

og er oppe i mod

ASJS

Den vinder AJ.

Med seks tilbage er vi tæt på pengene. Så er der endnu en all-in konfrontation mellem

6C6S

men modstanderen med

AD9D

vinder hånden og 6erne er bust.

Hvem skal have penge med hjem?

Nede på fire spillere beslutter de sidste kortkrigere at lave en trøsteboblepræmie på 900 kr. Den får Dunis Slavomir med hjem, da hans sæt i 3ere ikke kunne klare en flush på river af Benjamin Salom.

Foto: Casino Copenhagen – A8 vs 33 på J93Q7 board

In the Money

Så er vi i pengene og spillet ændrer lidt karakter. Dog tager Benjamin Salom vores spøgelsesven ud og de sidste to spillere kigger på hinanden og snakker deal. Benjamin har et lille chiplead med 169.000 mod Kasper Kristensens 131.000. ICM-tallene bliver gået igennem i ICMizer og de giver håndslag og dealen er på plads. De vælger dog at spille en sidste hånd om titlen, som Benjamin vinder med

QH5D

Artikelfoto: Casino Copenhagen – halvdelen af vinderen Benjamin Salom og hans 300.000 store chipstack med vinderhånden Q5

Det var en hyggelig aften på Casino Copenhagen, hvor spillerne både kunne se Champions League fodbold på skærmen men også en syg Holger Rune, der desværre måtte give op i sin kamp i Monte Carlo.

Tirsdag – NLHE Freezeout – startstack 15.000 chips – buy-in 900 kr. (750 kr. + 150 kr.)

Entries: 20 stk.

Samlet præmiesum: 14.400 kr.

Placering 1: Benjamin Salom – 6.900 kr. (ICM-deal)

Placering 2: Kasper Kristensen – 4.020 kr. (ICM-deal)

Placering 3: Spøgelset – 2.580 kr.

Bubbleboy: Dunis Slavomir – 900 kr.

Tillykke til vinderne!

Der spilles tirsdags freezeout igen på Casino Copenhagen på tirsdag den 15. april kl. 19.30. Der er i skrivende stund kun fire pladser tilbage. Se mere her.

Foto: Casino Copenhagen

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail