Danske Spil Poker sender 10 mand til Las Vegas.
Henning Høegh vandt en plads i søndags.
Dansk Poker har haft kontakt med spilleren bag nickname Bigbluff81 – mange vil nok gætte, at han fylder 44 i år. Om navnet også matcher spillestilen, må være op til de spillere, der har krydset klinger med ham ved bordene.
Fra vicevært til Vegas-vinder
Henning Høegh sætter flueben på sin bucketliste
“Las Vegas manglede lige et flueben på min bucketliste, så jeg er superglad for, at det lykkedes mig at vinde. Jeg har altid drømt om at komme af sted, inden jeg fyldte 50 år.” fortæller Henning Høegh, manden bag aliaset Bigbluff81.
Til daglig arbejder Henning Høegh som vicevært, og bor i Harlev J sammen med sin kone og parrets to døtre. Interessen for poker startede i teenageårene, og siden nytår har han satset mere alvorligt på spillet. Normalt spiller Henning lidt lavere buy-in, men tog et sats, da Pokerturen var tilføjet præmiepuljen.

Sidste års vinder Michael Lundgren ude som nr. 6
Dansk Poker fik en SMS fra sidste års vinder af Pokerturen.
“Jeg var begyndt at tro på back-to-back – det kunne have været det vildeste! Jeg ryger ud som nummer 6, da jeg taber til den senere vinder, da mine konger ikke holder” fortæller Michael Lundgren.
Se hånden nedenfor:
Michael:
Henning:
Floppet er hårdt ved Michael
Michael har brug for hjælp, men det sker ikke.
Vinderspillet
“Der deltog 179 spillere – noget færre end i de turneringer, jeg normalt spiller. Forskellen var, at det udelukkende var danskere, og at buy-in var $109, mens selve Pokerturen var lagt oven i præmiepuljen. Efter jeg heldigt får slået sidste års vinder ud, kører det nærmest på cruise control – jeg savede simpelthen feltet over,” fortsætter Henning.
Med kun fem spillere tilbage, en førstepræmie på $2.500 og ikke mindst en plads på Pokerturen, steg spændingen med garanti i stuerne hos de resterende deltagere.
“For mig virkede det, som om de andre bare spillede for at klatre én placering op ad gangen, mens jeg lagde maksimalt pres. Én for én røg de ud, og så var det tid til heads-up. Modstanderen dobler heldigt op et par gange på river – dér når jeg lige at tænke: shit shit shit,” afsluttede Henning.
I sidste hånd har Henning en nem beslutning med:
snap-caller et all-in fra den sidste modstander, som har:
Boardet blanker og sejren er hjemme til Henning. som afslutter med et grin:
“Ja, I behøver ikke kalde mig anonym mere. ‘Las Vegas, here I come!” afslutter Henning.
Stemningsbilleder fra Pokerturen 2024
Turen sidste år var fantastisk. Jeg lærte en masse nye mennesker at kende og havde nogle superfede oplevelser – især væk fra pokerbordene,” afslutter Michael Lundgren.
Her er lidt stemningsbilleder fra Las Vegas, som Henning Høegh kan glæde sig til at opleve til efteråret.

Privat billede udlånt af Michael: Fremont Street kan noget og SKAL opleves

Privat billede udlånt af ML: Helikoptertur til Grand Canyon

Udlånt af Maverickhelicopter.com: og Las Vegas by night