Christian Blumensaadt vinder 600.000 kr. i det rekordstore Nordic Open 2026

Blumensaadt er Nordic Open 2026 mester

Det var en spændende og nervepirrende dag på Casino Copenhagen på finaledagen af Nordic Open Main Event 2026. De 34 tilbageværende finalister skulle bliver til én ny mester og ham fandt vi lidt over midnat.

Nordic Open 2026 var en kæmpe succes. Ja, der er altid ting der kan forbedres, men tallene taler deres eget sprog. Rekorder blev slået og nærmest alle events var udsolgt. Det er præcis den udvikling og tendens vi har kunne mærke med livepokeren i Danmark gennem de sidste par år. FEDT!

Finaledagen skudt i gang

Finaledag – søndag den 10. maj 2026

De 34 spillere som startede på dag 3 havde alle forhåbninger om en Nordic Open titel, et trofæ og de 600.000 kr. til vinderen. Det er klart, at nogle havde bedre forudsætninger end andre.

Tag f.eks. Andreas Zinonos fra Cypern som bor i Vejle området. Andreas startede med tæt på 10 big blinds som nr. 34 ud af 34. Alligevel lykkedes det ham via solidt og godt spil, at spille sig hele vejen til finalebordet inden han måtte takke til takke med en flot 7. plads og 98.000 kr.

Han kunne ligeså godt have været den første spiller ude. Men han gav ikke op. Han var tålmodig og ventede på sit spot. Langsomt voksede stacken og ja, selvfølgelig kræver det også noget held ikke at løbe ind i et setup.

Faktum er, at man har altid en chance og der er altid håb – så længe man har chips.

Andreas Zinonos – giver aldrig op!!

Svensk slagterhus

Finaledagen var ikke god for svenskerne der var tilbage i turneringen. Først røg Anders Henningsson som nr. 34, derefter fulgte der tre svenskere på de næste fire placeringer. Inden vi ramte to borde var alle syv startende svensker ude. Benjamin Eliassen, der både har dansk/svensk pas, blev den sidste. Han blev nr. 21.

Benjamin Eliassen – sidste svensker i turneringen

Christian Bruun Kristensen, Martin Oxebøll, Kenneth Frederiksen, Johnny Østbjerg, Andreas Zinonos, Torben Tvede Gøttler, Sebastian Ricken, Walid Ibrahim og Christian Blumensaadt

Ren dansk finalebord

Vi vælger at tælle Andreas Zinonos som dansker – delvis i hvert fald. Dermed var alle ni finalebordsdeltagere fra Danmark og sikret 55.000 kr.

Da finalebordet startede var det med Christian Blumensaadt, der hovedsageligt er livespiller og er blevet nr. 4 til DM for et par år siden, som chipleader.

Der var så absolut store profiler på blandt de sidste. Uden at træde nogen over tæerne, så vil vi fremhæve Johnny Østbjerg, Torben “Basse” Tvede Gøttler og nok den eneste fuldtidsprofessionelle spiller blandt de sidste ni: Sebastian Ricken, som de største pokernavne og profiler.

Spændende afslutning

Det var specielt nervepirrende for Christian Blumensaadts familie, der alle var kommet for at støtten Christian på det store finalebord. Spændingen var absolut også på sit højeste med fem spillere tilbage, hvor det var tydeligt, at finalebordet skulle afgøres.

Her var det tydeligt, at Blumensaadt trykkede på speederen på det rigtige tidspunkt. De andre kiggede på hinanden og ville ikke være den næste spiller ude. Måske var kortene heller ikke med dem, men faktum var, at der stod Blumensaadt på det meste og hans stack voksede og voksede.

Sidste fire i NO26 Main Event

Efter Johnny Østbjergs exit på 4. pladsen snakkede spillerne kort om en ICM-deal, men kunne ikke blive enige og spillet fortsatte.

Til sidst var der to med samme navn i en heads-up dyst. Christian mod Christian. Blumensaadt mod Bruun Kristensen.

Her fik Bruun Kristensen en fantastisk start og fik udlignet det lille forspring Blumensaadt havde.

“Jeg tror Christian vinder” sagde en sjov person på railen

Ny dansk Nordic Open mester

I liveblog teamet havde vi sat næsen op efter en lang heads-up dyst. De havde cirka 40 big blinds hver og det virkede ikke til, at der var en ny tale om en deal, selvom de spillede om flere penge end de havde vundet før.

Vi nåede ikke engang at bestille en ny kop kaffe inden Blumensaadts knægte var all-in mod Bruun Kristensens 9ere. Ingen hjælp til 9erne og efter lidt tælle tælle chips, så kunne der konstateres, at Christian Bruun Kristensen lige akkurat var dækket.

Dermed var Christian Blumensaadt vinderen af Nordic Open 2026 Main Event og blev modtaget af sin familie med krammer, klapsalver og highfives.

Dansk Poker har lavet et vinderinterview med Christian, som du kan se her.

Den nye Nordic Open 2026 mester: Christian Blumensaadt

Nordic Open 2026 – Main Event NLH-turnering – Startstack 20.000/100.000 – Buyin 3.150 kr. / 14.750 kr.

Totale entries:

Dag 1 = 812 stk. (588 unikke og 224 re-entries)

Dag 2 = 244 stk. (156 stk. dag 1 spillere og 98 stk. (59 unikke og 29 re-entries) dag 2 spillere)

Præmiepulje: 3.305.250 kr.

Færdigspillet: Kl. 00.20

Penge til: Top-85

PlaceringNavnPræmie
1Christian Blumensaadt600.000 kr.
2Christian Bruun Kristensen419.000 kr.
3Kenneth Frederiksen312.000 kr.
4Johnny Østbjerg235.000 kr.
5Martin Oxenbøll177.000 kr.
6Sebastian Ricken132.000 kr.
7Andreas Zinonos98.000 kr.
8Torben Tvede Gøttler73.000 kr.
9Walid Ibrahim55.000 kr.
10Simon Østergaard Hansen55.000 kr.
11Stavros Gaitanaros41.000 kr.
12Ricki Nielsen41.000 kr.
13Andy Nielsen31.000 kr.
14Høgli Kjeld31.000 kr.
15Viktor Jørgensen31.000 kr.
16Daniel Bodin23.500 kr.
17Henrik Juncker23.500 kr.
18Jesper Lau Nordby23.500 kr.
19Jannick Wrang23.500 kr.
20Mads Bilø18.500 kr.
21Benjamin Eliassen18.500 kr.
22Lauris Kulins18.500 kr.
23Dino Ujkanovic18.500 kr.
24Matin Talebi18.500 kr.
25Peter Zirdum18.500 kr.
26Maximilian Auken18.500 kr.
27Qendrim Selani18.500 kr.
28Sheila Holm Pedersen15.500 kr.
29Tobias Sowaaed15.500 kr.
30Rickard Eklind15.500 kr.
31Husnija Alijagic15.500 kr.
32Jacob Tran15.500 kr.
33Farhad Mohamad15.500 kr.
34Anders Henningsson15.500 kr.
35Ragnar Hansen15.500 kr.
36Ali Qais13.500 kr.
37David Wiberg13.500 kr.
38Hussein Adbulsamad13.500 kr.
39Johan Victor Espholm13.500 kr.
40Jonathan Elmer13.500 kr.
41Alexander Lunau Bentsen13.500 kr.
42Nedzib Suman13.500 kr.
43Robert Silverflod13.500 kr.
44Lars Bøgh Jensen13.500 kr.
45Rolf Fransson13.500 kr.
46Thomas Holm13.500 kr.
47Ramy Gharib13.500 kr.
48Dennis Kristensen13.500 kr.
49Dennis Hartmann Jensen13.500 kr.
50Michael Andersen13.500 kr.
51Haci Bayram13.500 kr.
52Morten Klug12.000 kr.
53Bircan Cakar12.000 kr.
54Patrick Michell Jensen12.000 kr.
55Fehim Hajdari12.000 kr.
56Andreas Møller12.000 kr.
57Casper Clausen12.000 kr.
58Mattias Nilsson12.000 kr.
59Ming Yu Ming12.000 kr.
60Erik Østergaard12.000 kr.
61Mads Underbjerg12.000 kr.
62Daniel Krysztopik12.000 kr.
63Jacob Witt12.000 kr.
64Peter Riege12.000 kr.
65Anders Schmidt12.000 kr.
66Eiri Glerfoss12.000 kr.
67Peter Jørgensen12.000 kr.
68Stefan Bry11.125 kr.
69Helle Petersen11.125 kr.
70Henrik Olsen11.125 kr.
71Linus Carlevåg11.125 kr.
72Jakob Bleibach11.125 kr.
73Amrali Pooya Parayadam11.125 kr.
74Phong Pham11.125 kr.
75Gisle Olsen11.125 kr.
76Victor Bergman11.125 kr.
77Anders Kharoubi11.125 kr.
78Anders J. Schoubye11.125 kr.
79Troels Nielsen11.125 kr.
80William Geoffrey11.125 kr.
81Dejan Prikulovic11.125 kr.
82Kian Olesen11.125 kr.
83Michael Dunker-Jensen11.125 kr.
84Daniel Bang11.125 kr.
85Lars B. Frostholm11.125 kr.
Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail