Dansk Poker var Pinsemandag på Casino Marienlyst, hvor to af sitets penneførere denne dag havde kort i hånden og var derfor vidner på plads til en vild dag i Helsingør.
Efter flere års pause blev der igen afviklet en flerdages pokerturnering på Casino Marienlyst. Der var tre startdage med plads til 30 spillere, herudover blev der plads til én spiller fra ventelisten. Sammen med 63 re-buys, landede feltet på 154 entries. Der var tæt på 200.000 kr. i præmiepuljen.
Finaledagen:




Mange små stacks fra start – hvad er deres plan?
Finalefeltet var delt i to. Isi Nadelmann sad med tæt på 400.000 chips, mens Bo Dons og flere andre startede finaledagen med en stack, der var blot en brøkdel af Isis. Er der nogen på jorden, som har tålmodighed, så er det Bo Dons. Bo startede med 54.000 chips og fik en god start, vandt en del små pots og hurtigt kom op på average.
John “Tøms” Petersen (undertegnede), der startede dagen med blot 14 big blinds, er presset fra start. Først dobler John mod Isi med AQ vs 66

og så laver han straight flush, trods modstanderen rammer nut flush med esset.

Feltet reduceret til to borde
Pengene nærmer sig og alle begynder at komme tættere på det første mål; at komme i pengene.
Da spillerne rammer pengene er prize jumps beskedne. Det er først på finalebordet og til dels top-5 at prize jumps virkelig kan mærkes. Bo, som vi nævnte før startede med mikrostacken, byggede stille og roligt sin stack op og kom sikkert igennem til pengene (15 spillere fik præmie).
Peters Sørensen i pengene supershort
Først springer pengeboblen og kort efter finalebordsboblen. På bord 12 sidder Peter Sørensen, som meget tålmodigt har håbet på, at der skete, hvad der endte med at ske – nemlig at der ville ryge en spiller ud på bord 13, før Peter må ind med sine sidste fire big blinds.
I denne turnering blev der ikke lavet en trøstepræmieboble, sandsynligvis fordi spillerne var på to borde.
Peter Sørensen ryger i hånden efter som nr. 15, Michael Schønemann bliver nr. 14 efterfulgt af Nicolas Mollel som nr. 13, disse tre får hver 3.193 kr.
Pricejump til Søren Jørgensen inden Isi Nadelmann ryger på finalebordsboblen – begge får de 3.892 kr. Isi var blevet ladt med krummer efter at blive ramt af et slemt bad beat mod den senere vinder Bo Dons.
Finalebordet til Pinse Poker 2025 fundet

Finalebordet ved Pinse Poker på Casino Marienlyst 2025
Ken Graversen er chipleader ved start af finalebordet. Selvom Bo havde gjort det onde mod Isi, og var nået finalebordet (de sidste ti) blev Bo snart en presset mand, sammen med et par andre, da blinds og anter var blevet store.
Først er Bo all-in mod John og Bo er meget skidt inde, da hans hånd er domineret. Heldigt for Bo laver boardet et fuldt hus 66633, hvorfor Bo og John splitter potten, mens de øvrige otte spillere ærgrer sig over ikke at have fået det prize jump.
Bo bliver kort efter doblet op, så John nu har overtaget pladsen som shortstack. Der blev spillet ti-vejs i 50 minutter inden Anders Bernard ryger ud som den første på finalebordet og casher 3.892 kr.
Mere fart over feltet
Der sad nu tre store stacks og et par mindre, som skal doble, da de ellers vil blive ædt op. Jacob Wittig starter nu sit run-good, som er et must, hvis du skal vinde. Jacob samlede mange pots op og blev den første mand over én million
Tomas Olsen bliver nr. 9 til 5.349 kr. efterfulgt af Mark Fredmark på en 8. plads til 7.125 kr. og Oliver Hansen på en 7. plads til 8.901 kr.
Seks spillere tilbage
For John “Tøms” kom hans run-good for tidligt. siden gik det nedad og han sluttede som nr. 6, da han i blind battle kommer blind all-in mod Ken Graversen. Ingen hjælp til John, der casher 10.698 kr.

Bødlen Ken Graversen
Afgørelsen nærmer sig
Klokken er 01.00 og tiden er knap. De sidste fem spillere skal nu dele de store penge, længe førende Mikkel Sørensen har mistet det meste af sin stack og er low og ryger ud som nr. 5. Mikkel casher 13.372 kr.. Den samme skæbne overgår Ken Graversen, som efter et par slemme bad-beats også må give fortabt på en 4. plads til 17.843 kr.
Lars Frostholm, Jakob Wittig og Bo Dons skulle nu afgøre det mellem sig. Bo Dons har lige sit run-good i gang ved at slå både Mikkel og Ken ud.
Lars og Jakob, som begge har været væk fra livepokeren i en del år, var blevet matte og deres tålmodighed var brugt op. Først må Lars Frostholm give fortabt til Bo Dons, og får for sin 3. plads 24.090 kr.
Heads-up
Bo Dons starter heads-up kampen som 4-1 chipleader.
Jakob Wittig starter med at spørge Bo om de skulle splitte. Bo svarede: “Lad os spille lidt, så kan vi snakke om det – jeg har en del mere end dig jo”.
Heads-up gav ikke de store pots. Jakob formodede ikke at få den fornødne dobling og slutter som nr. 2 til 37.462 kr.
I den afgørende hånd flopper Bo nut flush med A♣️6♣️ og slutter som en fortjent vinder af Pinse Poker 2025 og tager førstepræmien på 53.489 kr. med sig hjem.

Vinderen af Pinse Poker 2025 Bo Dons
Tight is right
Dansk Poker fangede Bo til en hurtig kommentar. Bo er en glad mand og fortæller “Det var eddermaneme hyggeligt i går. Jeg har været heldig et par gange, hvor jeg var inde for livet. En gang hvor jeg rammer min kicker med et lille es og en gang, hvor jeg deler mod et domineret es. Jeg spillede faktisk det meste af turneringen, hvor jeg lå på halv average indtil vi var 3-4 spillere tilbage. Her er jeg heldig med nogle gode spots. Min styrke er nok min tålmodighed – jeg sad meget længe, hvor jeg ikke fik spilbare hænder”.
Pinse Poker finale – startstack 20.000 – buy-in 1.500 kr. (1.350 kr. + 150 kr.)
Totale entries: 154 (91 unikke og 63 re-entries)
Samlet præmiepulje: 199.584 kr.
Spillere i finalen: 30 stk.
Præmiepuljen til Pinse Poker 2025
Placering | Navn | Præmie (kr.) |
---|
1 | Bo Dons | 53.489 |
2 | Jakob Wittig | 37.462 |
3 | Lars Frostholm | 24.090 |
4 | Ken Graversen | 17.843 |
5 | Mikkel Sørensen | 13.372 |
6 | John Petersen | 10.698 |
7 | Oliver Hansen | 8.901 |
8 | Mark Fredmark | 7.125 |
9 | Tomas Olsen | 5.349 |
10 | Anders Bernard | 3.892 |
11 | Isi Nadelmann | 3.892 |
12 | Søren Jørgensen | 3.892 |
13 | Nicolas Mollel | 3.193 |
14 | Michael Schønemann | 3.193 |
15 | Peter Sørensen | 3.193 |
Total | 199.584 |