Casino Marienlyst er ude med spændende nyheder

BREAKING NEWS: Pinseturnering på Lysten

Dansk Poker har fået besked fra Casino Marienlyst her til aften, at de vil afholde en mellemstor pinseturneringsserie den 4. til 9. juni 2025. Vi har hørt fra Ronni Helbo fra kasinoet, der fortæller, at de er glade for opstarten og fremmødet til deres ugentlige turneringer. Derfor er beslutningen nu truffet, at der vil blive afholdt en turneringsserie under pinsen.

Kasinoet i Helsingør har gennem årene tidligere ligget grund for større turneringer og turneringsserier. Der har blandt været 5.000 kr. og 10.000 kr. turneringer, 4-season samt blandt andet DM i PLO. Pinseturneringsserien vil være den første for Casino Marienlyst i mange år men med garanti et velkomment syn for såvel de lokale pokerkrigere, turisterne men også spillere fra resten af Storkøbenhavn og omegn.

Skærmbillede: programmet fra Casino Marienlyst hjemmeside

Som man kan se i programmet ovenfor. Så spilles der tre startflights med 30 deltagere i hver. Der vil være mulighed for unlimited re-entries i alle flights i hele seks levels. Det er meget positivt for med så mange levels re-entry, så vil der med garanti blive over 120 entries totalt.

Bemærk, at de tre dag-1 startflights er opdelt på onsdag den 4. juni, torsdag den 5. juni og så først søndag den 8. juni er dag 1C. Pinsemandag den 9. juni bliver så finaledagen.

Der startes med 20.000 chips, så det er deepstack poker og god struktur.

Kasinoet åbner kl. 19.00 alle dagene og turneringen starter kl. 19.30. Også finaledagen, hvor der er plads til 30 spillere – der bliver taget ti spillere videre fra hvert flight. Man bagger på startflight dagene og tager stacken videre til finaledagen.

Startflights vil have 20 minutters levels men finaledagen vil være med 25 minutter levels.

Prisen for deltagelse på startflights er 1.500 kr. (1.350 kr. + 150 kr.). Se mere her (tilmeldingssiden).

Dansk Poker vil følge nøje med og forhåbningsvis selv deltage med en ambassadør eller to til serien.

Foto: Casino Marienlyst

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail