På Munken var der fødselsdagsfejring og Bent Pedersen sejr

Britta Egeland slår husbonden Ken mens Brian Madsen bliver fejret

Der var igen udsolgt til søndagens deepstack og da de sidste kort var delt ud, sad Bent Pedersen med et kæmpe chiplead og sikrede sig 15.500 kr. i førstepræmie. Det var dog næppe den eneste overskrift denne søndag aften med Holger Rune på Tv’et og et internt familie opgør mellem Britta og Ken Egeland.

Det var en god søndag aften med masser af re-entries og maksimum hygge i Pokerkælderen på Casino Munkebjerg. Samtidigt blev Brian Madsen fejret på sin fødselsdag, hvor der blev holdt en ”kortpause” og en flot fødselsdagssang og et styk kage til fødselaren.

Brian Madsen til Easter Tour Finalen 2025

Foto: Casino Munkebjerg – fyldt op i Pokerkælderen søndag

Fart over feltet  

Der blev, som det plejer, spillet frisk til fra start af og inden der var spillet en orbit, var der blevet sagt ”Seat open” en håndfuld gange. Inden add-on pausen var der foretaget re-entry hele 46 gange og med yderligere 32 add-onns ramte præmiepuljen denne søndag flotte 54.145 kr.

Foto: Casino Munkebjerg – to borde tilbage

Familypot på finalebordet

Udtrykket ”Familypot” fandt sted et par gange på finalebordet, da ægteparret Britta og Ken Egeland begge sad tilbage i afgørelsen. Mon ikke der var lidt lastlonger lir mellem de to – hvis ikke så blot for æren eller opvasken måske.

Foto: Casino Munkebjerg – finalebordet fundet

Finalebordet ramt sent

De sidste ti spillere skulle nu afgøre, først hvem der skulle i top-7, hvor pengene lå, men også hvem der skulle stå øverst på skamlen denne søndag. Det var også lidt spændende, om de kunne nå at blive færdige inden lukketid.

Foto: Casino Munkebjerg – fødselsdagskage og sang til Brian Madsen

Finalebordsaktion

Bent Pedersen sad godt til, mens der var et par ”shorties”, som kæmpede for at undgå at gå tomhændet hjem, efter at have overlevet et par gange måtte de til sidst give fortabt.

De sidste otte spillere aftalte en trøsteboblepræmie på 1.245 kr., som kort efter gik til Simon Hansen. Herefter var det Ken Egeland, der tabte lastlongeren til konen Britta, da han bustede som nr. 7 og lidt efter røg Henrik Andersen som nr. 6.

Dansk Poker fik en hurtig kommentar fra Ken Egeland, der fortæller, at de kørte i to biler i går og stemningen var bedst i den ene bil!!

Foto: Casino Munkebjerg – fem spillere tilbage

Britta overlever vigtigt flip

En shortstack Britta Egeland ender nu all-in mod sidemakkeren Andreas Zininos. Britta har

AH6C

mens Andreas viser

KHQS

Boardet løber dog fordelagtigt til Britta

AC9D3HADJS

    

Foto: Casino Munkebjerg – all-in A6 vs KQ på A93AJ board

Farvel til ranglisteleaderen

Efter den hånd var Andreas nu short og skubber all-in i næste hånd med

AH5C

og er oppe imod Bent der har en lignende hånd

AS3H

Boardet ligner en deler indtil river

KHJD6S8S3C

Andreas buster på øv facon og de er nu fire spillere tilbage.

Foto: Casino Munkebjerg – all-in A3 vs A5 på KJ683 board

Ikke tid til mere spil men tid til deal

Efter Andreas exit spillede de sidste fire til vejs ende, hvor alle havde chips foran sig. Bent Pedersen havde dog KLART flest og fik den største bid af kagen i den efterfølgende ICM-deal.

Foto: Casino Munkebjerg – dagens top-4 der endte med ICM-deal

Britta Egeland til MPT Main Event 2025 dag 2

Søndags Poker Deepstack – startstack 35.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 580 kr. (500 kr. + 80 kr.)

Totale entries: 87 (40 unikke og 47 re-entry og 32 add-ons) 

Præmiepulje: 54.145 kr.

Placering nr. 1: Bent Pedersen – 15.500 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Brian Madsen – 9.900 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Britta Egeland – 9.600 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Carsten Sig – 9.400 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 5: Andreas Zinonos – 4.100 kr.

Placering nr. 6: Henrik Andersen – 3.000 kr.

Placering nr. 7: Ken Egeland – 2.400 kr.

Bubbleboy: Simon Hansen – 1.245 kr.

Tillykke til vinderne

Næste gang der spilles på Casino Munkebjerg er på tirsdag den 3. juni, hvor der igen er deepstack poker med 25.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail