Ingen deal for engangs skyld i Odense

Casino Odense: Andreas Mai slår Hong Dinh heads-up

Sommerferie, VM-fodbold og et fantastisk sommervejr holdt ikke 17 spillere væk fra Casino Odenses lørdagsturnering i går.

Der var is ved cafeerne i Odense by i sommervarmen og fadøl på mange af de hyggelige udendørsserveringer i centrum.

Ja, sommeren er her og livet i en by som Odense er rolig, afslappet stemning og med mennesker overalt i byens centrum. Mange turister er forbi byen, hvilket kasinoet også mærker til.

I går, lørdag den 11. juli 2026, var der en del turister på Casino Odense, men ingen af disse kom i pengene i pokerturneringen.

Dagens tal

Der var plads til 20, så de 17 spillere var altså ikke nok til at der blev udsolgt i lørdagsturneringen. De 17 pokerkrigere lavede 25 rebuys og foretog 15 add-ons, noget atypisk da alle normalt laver add-ons i Odense.

Det var en 400 kr. turnering, så præmiesummen endte på 14.050 kr. og penge til top-3.

Travlt kasino

Der var fuld hammer på kasinoet denne aften, så desværre har ikke så mange hænder at berette om eller billeder fra turneringen som normalt.

Vi kan dog fortælle, at finalebordet blev nået inden England og Norge begyndte en spændende kvartfinale ved VM i fodbold.

Ingen deal eller trøsteboblepræmie

Ret usædvanligt for Casino Odense så blev der ikke foretaget hverken deal eller besluttet nogen trøsteboblepræmie.

Det kan hænge sammen med at Andreas “Makrel” Mai sad så hårdt på turneringen og chipsene, at der ikke var nogen grund til det denne lørdag aften.

Da fodboldkampen startede kl. 23.00 ramte feltet pengene.

Først var det rutinerede Lars Broholm, der i øvrigt fører 2025-2026 Ranglisten på Casino Odense, der røg ud som nr. 3 til 2.810 kr.

Derefter kæmpede de heads-up, men Hong Dinh måtte strække våben og nøjes med en ellers flot 2. plads til 4.215 kr.

Sejren gik altså til Andreas “Makrel” Mai og de 7.025 kr.

Andreas “Makrel” Mai og Hong Dinh

Lørdagsturnering – NLH-turnering – Startstack 2.000 chips – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)

Dato: 11. juli 2026

Totale entries: 43 stk. (17 entries, 25 rebuys og 15 add-ons)

Præmiepulje: 14.050 kr.

Færdigspillet: Kl. 23.30

PlaceringNavnPræmie
1Andreas “Makrel” Mai7.025 kr.
2Hong Dinh4.215 kr.
3Lars Broholm2.810 kr.

Tillykke til vinderne.

Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
Plac.NavnCashesSejreTop-3Præmie i alt
6Andreas “Makrel” Mai83446.579 kr.
60Hong Dinh114.215 kr.
5Lars Broholm1731153.105 kr.

Kommende turneringer på Casino Odense

Der er ingen ugeturnering på tirsdag, så næste ugeturnering er i først torsdag den 16. juli 2026 kl. 18.45. Her spilles PLO-turnering med 400 kr. i buyin. Bemærk, blot 18 pladser. Se mere her.

Billeder venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail