Lyset tilbage på Casino Munkebjerg

Catalin Burtan vinder efter ICM-deal

Casino Munkebjerg

Tirsdag aften og nat summede pokerkælderen på Casino Munkebjerg af liv. Samtidig kunne man på skærmene, følge de danske kvinder kæmpe mod de tyske favoritter ved EM i fodbold i Schweiz – en kamp, der desværre endte uden dansk succes.

Ved pokerbordene var der til gengæld masser af action. Turneringen trak 41 unikke deltagere til, og tempoet var højt fra første hånd. Det udløste hele 41 re-entries og blev fulgt op af 35 add-ons, hvilket fik den samlede præmiepulje til at runde imponerende 53.690 kr. Af puljen blev 4.000 kr. afsat til JULY HIGH.

Stemningsbilleder

Add-on pausen overstået

Da level 5 var ovre, blev der holdt pause – og her kunne spillerne, vælge at købe et add-on. Det benyttede 35 deltagere sig af tirsdag aften.

Efter pausen blev stemningen mere intens – nu var det nemlig freezeout-format, hvor der ikke længere var mulighed for at købe sig tilbage i spillet. Tempoet forblev højt, og man kunne undre sig over, om nogle havde glemt, at det nu var “alt-eller-intet”, eller om et fristende cashgame trak opmærksomheden. Omkring midnat var feltet skåret ned til to borde. .

JULY HIGH tilbage 

Sommeren er over os. Derfor er JULY HIGH tilbage i alle juli-pokerturneringer. Hvad enten du er til høj cigarføring eller højt solskin i juli, så tilbyder Casino Munkebjerg “høj hånd” i juli-turneringerne. Det betyder, at spillerne med de to højeste hænder pr. aften, vil gå direkte i finalen.

Denne tirsdag var der flere gange quads. Det er Finn Borring og Hussein El-Kassim, som med de stærkeste hænder, begge sikrede sig et sæde hver til finalen. Finalen er søndag den 27. juli kl. 18.00. Se mere om JULY HIGH.

 AAAA8 Hussein El-Kassim

 AAAAJ Finn Borring

Finalebordet ramt

Det var blevet halvsent, da det store felt var spillet ned til finalebord. Med et par lowstacks var de hurtigt nede på otte spillere, som blev enige om at lave en trøsteboblepræmie på 1.500 kr.. Den gik til Simon Hansen. Næste mand ude var Thomas Christensen på syvendepladsen. Han fik 2.200 kr. med hjem.

Finalebordet

Vigtigt coinflip

Hussein El-Kassim samler JJ op og ender all-in mod Lars Vestergaard. Som det sker- halvdelen af gangene-, vinder de to overkort over parret. Hussein får 2.700 kr. på sjettepladsen.

JJ vs AK

Floppet set ikke nok

Peter Sandberg kommer all-in med sine sidste chips mod den senere vinder Catalin Burtan. Selvom Peter flopper gin, er turn og river ånd mod ham. Peter bliver nr. 5 og casher 3.700 kr. De sidste fire spillere er enige, klokken er mange, vi skal hjem, så der laves ICM-deal.

77 vs KQ

Resultatet

Tirsdags Poker Deepstack – startstack 25.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Totale entries: 82 (41 unikke og 41 re-entries og 35 add-ons) 

Præmiepulje 53.690 kr. hvor 4.000 kr. blev overført JULY HIGH.

Placering nr. 1: Catalin Burtan – 11.400 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Lars Vestergaard – 11.000 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Yurii Poienko – 9.200 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Finn Borring – 7.900 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 5: Peter Sandberg – 3.700 kr.

Placering nr. 6: Hussein El-Kassim – 2.700 kr.

Placering nr. 7: Thomas Christensen – 2.200 kr.

Bubbleboy: Simon Hansen – 1.500 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles ugeturnering på Casino Munkebjerg er i morgen torsdag den 10. juli kl. 19.30. Her står den igen på deepstack poker med 30.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her. Ranglisten ses her.

Alle billeder fra aftenens turnering er taget af Casino Munkebjerg

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail