Spillerne pudsede formen af inden Easter Stack, som starter onsdag

CHOP-deal afslutter søndagsturnering på Casino Munkebjerg

På Casino Munkebjerg blev den hyggelige søndagsturnering afviklet med et godt fremmøde, hvor mange af de faste spillere var mødt op for at pudse formen af frem mod påskens Easter Mystery Bounty Tour.

Dagens tal

Fire fyldte borde med 40 entries, som lavede 40 re-entries, og 35 spillere benyttede sig af muligheden for at lave add-on sendte præmiepuljen op på 51.415 kr. med penge til top-7. Som altid var stemningen helt i top i pokerkælderen.

Klar til kamp de unge dealere gør det godt på Munken

Fire fyldte pokerborde og god stemning

Finalebordet

Da søndagens felt lige over midnat var reduceret til ti spillere, kunne de tage plads ved finalebordet og gøre klar til at kæmpe om sejren.

Søndagens finalebordsdeltagere

Første mand ude på finalebordet blev Niels Klinge (Q9), da han løb ind i Walid Ibrahim Lala (JT), som ramte på river og sendte Niels på railen uden penge.

Q9 vs. JT

Thomas Hinze (J2) blev næste mand ude, efter at have ramt toppar på floppet og fået sine chips godt ind. Uheldigt for Thomas ramte Ajith Tharma (88) en af de sidste to ottere.

88 vs. J2

Trøsteboblepræmie

De sidste otte spillere blev herefter enige om at lave en trøsteboblepræmie på 1.600 kr., som gik til Henrik Andersen (AK), da han meget uheldigt trak det korteste strå mod Walid Ibrahim Lala (KJ).

AK vs. KJ

John Sørensen sluttede på syvendepladsen til 2.300 kr., hvorefter Johnni Bystrup (KK) vandt en stor pot i en firevejs all-in, hvor han var klar favorit og som forventet holdt hjem.

QQ vs. KJ vs. KK vs. QQ

Walid Ibrahim Lala (AK) havde en god søndag og vandt en vigtig pot, hvor føringen skiftede flere gange, inden de mange chips endte hos Walid.

QJ vs. AK

Herefter fulgte Mohammad Faramarzi på sjettepladsen til 2.800 kr. Jonas Mortensen måtte forlade turneringen på femtepladsen til 3.900 kr., og med fire spillere tilbage blev det Johnni Bystrup, der trak det korteste strå og sluttede på fjerdepladsen til 5.100 kr.

Top-3

De sidste 35.700 kr. skulle nu fordeles mellem de tre tilbageværende spillere. De tre spillere gav hinanden en god dyst, inden Jacob Severin måtte se sig slået på tredjepladsen til 7.700 kr.

Da de sidste to spillere var tilbage, blev de enige om en CHOP-deal, som sikrede begge 14.000 kr. Sejren gik til Walid Ibrahim Lala, som sad med flest chips, mens Ajith Tharma blev noteret for andenpladsen.

Walid Ibrahim Lala

Søndags poker – NLH Deepstack – Startstack 30.000 – Buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Totale entries: 80 stk. (40 unikke, 40 re-entries og 35 add-ons)

Præmiepulje: 51.415  kr.

PlaceringNavnPræmie
1Walid Ibrahim Lala14.000 kr. (CHOP-Deal)
2Ajith Tharma14.000 kr. (CHOP-Deal)
3Jacob Severin7.700 kr.
4Johnni Bystrup5.100 kr.
5Jonas Mortensen3.900 kr.
6Mohammad Faramarzi2.800 kr.
7John Sørensen2.300 kr.
BubbleboyHenrik Andersen1.600 kr.

Tillykke til vinderne!

Statistik Casino Munkebjerg 2026

NavnAntal cashesSejreAntal Top-3Præmie i alt
Walid Ibrahim Lala72556.963 kr.
Ajith Tharma10114.000 kr.
Jacob Severin1017.700 kr.
Johnni Bystrup20211.600 kr.
Jonas Mortensen1003.900 kr.
Mohammad Faramarzi50222.000 kr.
John Sørensen41226.140 kr.
Henrik Andersen2005.000 kr.

Easter Stack 2026

Årets første seasonturnering løber af stabelen i påsken, nedenfor ses programmet.

2. april kl. 18.00 – EASTER Mystery Bounty – Dag 1A – tilmelding via linket her.

3. april kl. 18.00 – EASTER Mystery Bounty – Dag 1B – tilmelding via linket her.

4. april kl. 13.00 – EASTER Mystery Bounty – Dag 1C1 – tilmelding via linket her.

4. april kl. 19.00 – EASTER Mystery Bounty – Dag 1C2 – tilmelding via linket her.

5. april kl. 13.00 – EASTER Mystery Bounty – Dag 1D1 – tilmelding via linket her.

5. april kl. 19.00 – EASTER Mystery Bounty – Dag 1D2 – tilmelding via linket her.

6. april kl. 13.00 – EASTER Mystery Bounty – Finale

Turneringen spilles med et buy-in på 1.500 kr. og en startstack på 20.000 chips. Der er mulighed for re-entry og late registration i level 1-4, og blinds køres med 30 minutter på startdagene og 25 minutter på finaledagen. Præmiepuljen fordeles med 60 % til de almindelige præmier og 40 % til mystery bounties.

På startdagene spilles der ned til et gennemsnit på 200.000 chips, og alle spillere, der går videre til finaledagen, er sikret en plads i pengene. Mystery Bounties kommer i spil på finaledagen.

Billederne er venligst udlånt af Casino Munkebjerg.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail