Kan du lide en god flaske vin? Så burde du have spillet med i går på Casino Odense

Claus Hansen sponsorerer rødvinspoker: 18 flasker uddelt i add-on

Dansk Poker kan godt lide når der er tilføjet noget ekstra i præmiepuljen. Det kan pokerspillere generelt set altid. I går var en helt speciel en af slagsen, hvor der var tilføjet hele 18 flasker vin (både rød og hvid) til præmiepuljen.

Det var ikke bare en normal ugeturnering på Casino Odense i går torsdag den 24. juli 2025. En god ven af kasinoet, Claus Hansen, valgte nemlig at vise sig fra sin bedste side og sponsorere hele 18 flasker vin til torsdagsturneringen.

Artikelfoto: Claus Hansen – den trofaste vinsponsor

Hvordan kunne man så vinde dem?

Der var vinpræmier til den person der sluttede som nr. 30, 21, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5 og to hemmelige bounties. Så var der samtidigt vin til de tre der havde flest chips ved 1. pause og ved 2. pause.

Lea Krengel var f.eks. chipleader på det bord hun sad ved i BEGGE pauser og vandt to flasker og yderligere to ved at slå den gavnmilde og trofaste sponsor Claus Hansen ud (der var bounty på ham selvfølgelig). Se en glad Lea her:

Foto: Casino Odense – Lea Krengel med sin rødvinshøst

Selve turneringen

Der var (selvfølgelig) udsolgt til rødvinspoker på Casino Odense denne torsdag. 30 spillere, der lavede 44 rebuys og 30 add-ons. Det fik præmiepuljen op på 30.121 kr. og altså en masse flasker vin.

Turneringen sluttede ved level 18 og spillet var først slut kl. 00.40. Så det tog en times tid længere end normalt, hvilket hang sammen med de mange spillere og ekstra fokus på at komme i pengene.

Trøsteboblepræmie

Top-5 fik også rødvin, så da Jonatan Boberg blev bubbleboy og fik sin rødvin, så var han heldig, at de kort forinden havde besluttet sig for at lave en trøsteboblepræmie på hele 1.400 kr. Den fik Jonathan med sig hjem.

Kort tid efter røg Leoardo Crafa som nr. 4 og fik 4.017 kr.

ICM-deal

De sidste tre spillere besluttede sig derefter for at lave en ICM-deal, hvor Nicklas Buchgraitz blev nr. 3 og vandt 7.776 kr., Lea Krengel blev nr. 2 og vandt 8.304 kr., mens Marco Donnerup havde flest chips og tog sejren og 8.622 kr.

Det havde været en kæmpe succes med rødvinspoker og spillerne håbede, at det ville gentage sig en anden god gang.

En glad Lea

Dansk Poker fangede en meget tilfreds Lea Krengel her til eftermiddag. Hun fortæller “Det var en sjov aften og super fedt at Claus kunne smide noget ekstra i præmiepuljen som noget ekstra side-lir. Jeg var så heldig at vinde fire flasker rødvin og jeg ELSKER rødvin, så det passer perfekt. Umiddelbart har jeg ikke det helt store at berette fra selve turneringen – jeg var foran de gange jeg vinder en hånd og bagud når jeg tabte. Det spillede sig faktisk helt reelt. Der var dog én gang, hvor jeg var heldig og kortene var med mig. Jeg var all-in med

4S4D

mod

5H5C

Boardet løber så helt perfekt for mig, hvor en 5er på river giver mig en straight. Den var lidt ond – men man kan jo ikke vinde uden lidt held”.

Tak til Lea for et kort interview.

Torsdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)

Totale entries: 74 stk. (30 unikke, 44 rebuys og 30 add-ons)

Præmiepulje: 30.121 kr.

Turneringen sluttede efter ICM-deal på level 18.

Placering nr. 1: Marco Donnerup  – 8.622 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Lea Krengel – 8.304 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Nicklas Buchgraitz  7.776 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Leoardo Crafa – 4.015 kr.

Bubbleboy: Jonatan Boberg – 1.400 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles på Casino Odense er i morgen lørdag den 26. juli kl. 18.45. Her står den igen på rebuy turnering med 10.000 chips fra start. Buyin koster 520 kr. plus gebyr på 80 kr. og yderligere 50 kr. ved tilmelding efter 18.00 på dagen. Der kan laves rebuy for 250 kr. i de første to levels, her får man 5.000 chips, der afsluttes med add-on, som også koster 250 kr. her får man 10.000 chips. Du kan læse mere her.

Foto: Casino Odense

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail