DM i Poker 2025 fik en flyvende start på Casino Munkebjerg, hvor 73 entries satte rammen for en spændende lørdag aften.

Dame på river sikrer 14 deltagere plads i DM-eventyret


Casino Munkebjergs Viski Gyula indledte det hele med “Shuffle up and deal” – og det stod klart for alle, at kampen om DM-titlen nu var skudt i gang.

Dag 1A på Casino Munkebjerg samlede 49 spillere ved start, suppleret af 5 fra ventelisten og 19 re-entries undervejs – i alt 73 entries. Blandt deltagerne var mange lokale regulars, men også spillere fra det jyske, som havde kvalificeret sig via Danske Spil.

Modsat de ugentlige turneringer er strukturen i DM langt fladere, og det hele skal ikke afgøres på én aften. Her handler det i stedet om at skabe det bedst mulige udgangspunkt til Dag 2, der spilles på Casino Copenhagen i næste uge.

Med fem indledende startdage – to i Vejle og tre i København fra onsdag – er der lagt op til et langt og krævende mesterskab, hvor tålmodighed er en dyd.

På Dag 1 spilles der ned, indtil average stack rammer omkring 100.000 chips. Når dette punkt er nået, afsluttes dagen med tre hænder på alle bordene. Alle spillere, der fortsat har chips foran sig, pakker deres chips ned i poserne og er dermed videre til Dag 2 næste lørdag på Casino Copenhagen.

Last Longer i spil

Som en ekstra dimension til DM blev der samtidig spillet en Last Longer-konkurrence for de spillere, der havde kvalificeret sig via Danske Spil Poker. Hver deltager modtog en særlig Last Longer-brik, som skulle ligge synligt foran dem ved bordet, så længe de stadig var med i turneringen.

Den sidste spiller med en brik foran sig sikrer sig en plads på den kommende Pokertur med Danske Spil Poker – en præmie, der giver ekstra motivation og dramatik undervejs.

Pokerkælderen fyldt til bristepunktet

Pokerkælderen summede af forventning, og stemningen var fra start præget af mange nåle og bad beat-historier enmas. Hver hånd kunne blive afgørende for drømmen om at nå hele vejen til finaledagene.

Som timerne gik, blev feltet gradvist reduceret. Flere profiler måtte forlade turneringen, mens shortstacks kæmpede desperat for at holde sig i live.

På dagens sidste hånd, som sendte average på 100.000 chips, endte Vale Cruz Rodrigo all-in med

AHKC

mod Niels H. Pedersen, der sad med

ADQH.

alt ser godt ud for Vale lige indtil den forhadte river, exit for Vale og Niels H. slutter som chipleader på Dag 1A.

De sidste to borde

Da røgen havde lagt sig, var der kun 14 spillere tilbage fordelt på de to sidste borde. De havde alle kæmpet sig gennem en lang aften og kunne pakke deres chips ned og fortsætte DM-eventyret i København. Listen over de spillere, der er videre til Dag 2, finder du i boksen nederst i artiklen.

14 spillere videre til Dag 2 – Casino Copenhagen

Niels Henning Pedersen – 305.000 *

Jack Baagø – 133.500 *

Claus Egebjerg – 127.300

Daniel Højlund Nielsen – 107.900 *

Anders Bisgaard – 105.000

Kasper Als Holm – 100.100

Kim Klingenberg Pedersen – 93.900

Dan Larsen – 93.100 *

Søren Bøg – 93.000

Phong Thanh Pham – 90.100

Torben Hasseriis – 69.100

Klaus Mosegaard Sørensen – 67.800

Søren Midtiby – 46.400 *

Anders Kolbo – 27.700

* Deltager i Danske Spil Poker Last Longer

I dag, søndag, spilles Dag 1B på Casino Munkebjerg. Eventet er udsolgt, men der kan stadig være en chance på ventelisten – fredag lykkedes det fem spillere at komme ind ad den vej.

Artikelfotos venligst udlånt af Casino Munkebjerg.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail