Daniel Negreanu har overhalet Phil Hellmuth på listen over flest WSOP-cashes

Daniel Negreanu overhaler Hellmuth: Flest WSOP-cashes nogensinde

Der er blevet skrevet et nyt kapitel i World Series of Pokers historiebøger.

Daniel Negreanu har nemlig overhalet Phil Hellmuth på listen over flest WSOP-cashes gennem tiderne. Den canadiske pokerlegende står nu noteret for 203 pengeplaceringer ved verdensmesterskaberne, mens Hellmuth følger lige efter med 201.

Dermed er det første gang i mange år, at Phil Helmuth ikke længere topper den prestigefyldte liste over flest cashes ved WSOP.

Negreanu, der vandt sit syvende WSOP-armbånd i 2024, har været en fast del af den absolutte verdenstop i mere end 25 år, og den nye rekord er endnu et bevis på hans imponerende stabilitet og evne til konstant at levere resultater på tværs af pokervarianter.

Selvom Hellmuth fortsat sidder solidt på rekorden for flest WSOP-armbånd med 17 titler, kan han nu se Negreanu indtage førstepladsen på en anden af de mest prestigefyldte lister i pokerverdenen.

Med flere uger tilbage af WSOP 2026 kan kampen mellem de to legender dog langt fra siges at være afgjort.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail