På Casino Marienlyst var der en velkendt vinder

Danmarksmesteren kan stadigvæk

Det er selvfølgelig altid godt at se velkendte navne få succes. På en eller anden måde giver det en følelse af, at man kan godt slå det her spil, hvis man bare er god nok eller arbejder hårdt nok på det. En som har arbejdet hårdt på poker er Alexander Lund-Larsen, der vandt DM tilbage i 2019.

På Casino Marienlyst var der 17 spillere til start onsdag den 17. september 2025. Faktisk var der 12 til start og fem spillere som kom og lavede late-reg. De 17 fik lavet otte re-entries, så den samlet præmiepulje endte på præcis 24.000 kr.

Der var mange velkendte navne denne aften, men flere af de nye kommer tilbage. På finalebordet var det dog hovedsageligt “Lysten-regulars” med store stacks.

Pengene skal fordeles

Da røgen havde lagt sig fra alle bustouts og vilde all-in hænder, så blev de sidste fire spillere enige om en 2.000 kr. trøsteboblepræmie. Den endte Tue Sørensen med at få. Bedre end ingenting, som man siger.

Første mand bust i pengene var den rutinerede Mikkel Sørensen, som man kan se i seat 3 på billedet ovenfor. Mikkel vinder 4.000 kr. for tredjepladsen.

Så var det Søren Jørgensen heads-up mod danmarksmesteren Alexander Lund-Larsen.

Den afgørende hånd var et vaskeægte setup. De ender all-in – selvfølgelig tænker man, når man ser at Søren har

JSJC

mod

Alexanders

AHAD

Ingen hjælp til Søren Jørgensen, der bliver nr. 2 og vinder 7.000 kr.

Alexander Lund-Larsen viser at han stadigvæk kan og tager titlen og de 11.000 kr. i førstepræmie.

Laver sjov med en god ven

Dansk Poker fangede en lettet Alexander Lund-Larsen her til formiddag. Han fortæller:

“Det var en virkelig hyggelig aften på Lysten. For mig var den god forberedelse til Super Stacken sidst på måneden. En lidt spontan ide jeg fik at tage ned og spille. Med arbejde dagen plejer jeg ikke, men det endte jo godt!” griner Alexander.

“Jeg kom efter starten og late-reggede – og havde sat mig op til det skulle gå lidt stærk. Måske derfor fik jeg skudt stacken op i 50.000 ret hurtigt og var vel en tidlig chipleader. Da vi er fem tilbage bliver det lidt låst, folk venter på hinanden buster. Jeg får selv en dobling med

JS5S

i small blind mod big blind, der har

AHKC

det var dejligt” smiler Alexander.

“Der var en lidt sjov all-in, da vi er tre tilbage mod min ven og “Lysten regular” Mikkel Sørensen.

Mikkel har:

7H6H

mod min

AS3C

Floppet er

8S6D4D

Hvorefter Mikkel siger “Hvis du skal ramme dit es, skal det først være på river”. Turn er

9D

på river kaster jeg mit es ind på boardet og dealeren belønner med et

AH

Det var ret sjovt!

Heads-up får jeg skruet op for tempoet og får vendt det til et chiplead 3/1 og som mange tours, ender det med et setup. Esser mod knægte for de sidste chips og den holder”.

Tak for snakken til Alexander.

Dagens vinder: Alexander Lund-Larsen

Onsdags re-entry NLH – 15.000 startstack – 1.150 kr. buyin (1.000 kr. + 150 kr.)

Totale entries: 25 (17 unikke + 8 re-entries)

Samlet præmiesum: 24.000 kr.

Placering nr. 1: Alexander Lund-Larsen – 11.000 kr.

Placering nr. 2: Steen Jørgensen – 7.000 kr.

Placering nr. 3: Mikkel Sørensen – 4.000 kr.

Bubbleboy: Tue Sørensen – 2.000 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste pokerturnering på Casino Marienlyst er onsdag den 24. september 2025 kl. 19.30. Se mere her.

September stacken er i øvrigt udsolgt. Henvend dig til kasinoet i håb om venteliste. Der kan være spillere der har købt sig ind til begge dage, hvorfor der kan blive frigivet pladser til dag 1B EFTER dag 1A.

Alle billeder venligst udlånt af Casino Marienlyst

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail