Så skal der stemmes - hvem er din favorit?

Dansk Poker Awards: Stem på Årets Talent

I forbindelse med Danmarksmesterskaberne i poker 2025, lørdag den 6. september, vil Dansk Poker afholde et awardshow, hvor tanken er, at der skal findes hele fem prisvindere. “Show” er måske en lidt overdrevet beskrivelse, men fejre årets priser skal vi i hvert fald. Afstemningen er udarbejdet i samarbejde med Danske Spil Poker og Casino Copenhagen.

For første gang nogensinde vil der blive afholdt et awardshow for at fejre de bedste spillere i Danmark. Tanken er ærligt talt, at vi skal hylde dem der har været bedst, i løbet af året der gik. Historie er vigtig og poker i Danmark er stort nok, trods alt, til at vi f.eks. kan finde en årets spiller.

Derfor vil Dansk Poker gå forrest og starte en ny tradition, hvor vi skal finde følgende vindere:

Årets Spiller

Årets Præstation

Årets Hobbyspiller

Årets Talent

Lifetime Achivement Award

Tanken er, at vi laver samme event år efter år fremover. Så det kan blive en tradition, hvor vi historisk set kan huske tilbage på, hvem der har gjort det godt og hvem der har præsteret bedst.

Direkte livestream på Twitch og Youtube

Danske Spil Poker livestreamer eventet direkte efter spisepausen på DM Main Event dag 2, lørdag den 6. september 2025. Du kan selvfølgelig også se det live selv, ved at komme til Casino Copenhagen den lørdag, hvor der udover Main Event bliver spillet sideevents og hvor der er masser af cashgame muligheder.

Danske Spil Poker har også påtaget sig opgaven at indkøbe trofæer til vinderne.

Casino Copenhagen stiller lokalerne til rådighed – det bliver nemlig afholdt på 1. salen i det store pokerrum, hvor Main Eventet som altid bliver afholdt i. Casino Copenhagen står også for lidt andre præmier til vinderne.

Perioden der tælles fra

Det havde måske været nemmest at tage et år, som f.eks. 2024 eller 2025, som perioden man skal bedømme de nominerede i. Det passer dog dårligt med DM, som vi ønsker skal være stedet hvor vi har awardshowet hvert år. DM er også det sted med flest deltagere og med størst fokus – bl.a. via livestreamet fra Danske Spil Poker.

Derfor bliver perioden der beregnes fra: fra DM start året før frem til DM start året efter.

I indeværende år så bliver f.eks. Årets Spiller prisen kaldt Årets Spiller 2025 – men perioden er ikke hele 2025, men fra DM startede i 2024 (DM resultaterne skal derfor medregnes) og indtil 1. september 2025.

Turnering kontra cashgame

Det er selvfølgelig nemmest at “måle” og se resultater fra turneringer – mens det er svært at måle fra cashgames. Begge regnes dog med, hvis muligt. Der tælles kun ud fra resultater i lovlige kasinoer, klubber og pokersites.

Stem mest med hjernen og mindst med hjertet

Det er vigtigt, at det ikke bliver en popularitets konkurrence – sådan har vi forsøgt at tænke i nomineringen og håber, at I der stemmer derude også vil tænke sådan. Altså ikke kun stemme på personer I kender eller kan lide – men forsøger at lave en fair stemme.

For at hjælpe jer i den proces, har vi forsøgt at beskrive de nominerede en smule, i stedet for bare at skrive et navn.

Ekspert panelet

Dansk Poker har udnævnt et ekspert panel, der skal afgøre hvem der skal nomineres i de forskellige kategorier. Eksperterne har i denne uge afstemt og fundet fem kandidater til de fire første kategorier. Lifetime Achievement Award har Dansk Poker besluttet på forhånd ved intern afstemning. Eksperterne er:

Oskar Massesson

Lars Krogh

Jens Christian Nielsen

Henrik Michael Hansen

Thomas Quaade

Ekspert panelet har 50% af stemmerne. De sidste 50% er jer derude, der stemmer med i afstemningen. Man kan kun stemme én gang pr. person. Afstemningen slutter 1. september 2025, hvorefter stemmerne totalt set vil blive lagt sammen og én vinder vil blive fundet. Vinderen vil dog først blive afsløret ved awardshowet til DM.

I tilfælde af lige mange stemmer, så vil ekspert panelets stemmer være afgørende. Er der stadigvæk lige mange, så vil eksperterne stemme mellem dem, der står lige.

Du har altså muligheden for at stemme og være med til at afgøre årets priser. Det gør du nedenfor samt på vores Facebook-side.

Årets Talent

I løbet af denne uge vil de forskellige priser blive lagt op på vores hjemmeside. Vi starter med Årets Talent, som bliver uddelt til en dansk pokerspiller, som er under 30 år.

Sådan som vi vurderer Årets Talent, er en blanding af resultaterne (online og live), spillerens potentiale og aktivitetsniveau.

Ekspert panelet har stemt internt om hvem der skulle nomineres. De fem spillere kan du se nedenfor:

Mads Underbjerg – født 1996

Nævneværdige resultater i prisperioden:

2. plads til DM 2024 – 673.880 kr.

5. plads til Mystery Bounty København 2024 – 56.000 kr. + bounties

Mads på Hendon Mob

Foto: Danske Spil Poker – Mads Underbjerg heads-up om DM-titlen 2024

Johan Schultz-Pedersen – født 1999

Nævneværdige resultater i prisperioden:

2. plads i PokerDream Jeju Shortdeck til $36.595

48. plads i $25.000 Super Highroller Triton Jeju til $45.000

Interview med Johan fra marts 2025 vedr. hans WSOP-bracelet sejr

Johan på Hendon Mob

Foto: LearnWPT.com – Johan Schultz-Pedersen – Danmarks eneste online WSOP bracelet vinder

Oscar Sørensen – født 2003

Nævneværdige resultater i prisperioden:

2. plads i Fall Tour på Casino Munkebjerg 2024 til 150.000 kr.

Flere store online resultater

Interview med Oscar fra maj 2025

Oscar på Hendon Mob

Oscar Sørensen til MPT Main Event 2025 dag 2

Sebastian Ricken – født 1998

Nævneværdige resultater i prisperioden:

2. plads til MPT Main Event 2025 til 571.000 kr.

Primært online cashgame spiller

Sebastian på Hendon Mob

Sebastian Ricken til MPT Main Event 2025 dag 2

Andreas Brendholdt – født 1997

Nævneværdige resultater i prisperioden:

3. plads til MPT Main Event 2025 til 422.000 kr.

Flere store online resultater

Artikel fra maj 2025 vedr. Andreas podcast i Pokerkælderen

Andreas på Hendon Mob

Andreas Brendholdt til MPT Main Event 2025 dag 2

Sæt din stemme i dag

Du kan stemme med det samme. Bare klik din stemme ind herunder. Bemærk, at man blot kan stemme én gang pr. person. Tak for din deltagelse.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail