Der var et par sejre til danskerne online søndag aften på PokerStars. Største sejr stod Jaffari44 for, men også DealMeAce fik en flot sejr, Dansk Poker har fanget spilleren bag DealMeAce.
Dansk Poker har her til aften tjekket resultater på PokerStars, spottede ikke noget på Danske Spil Poker, hvor udfordringen er, at der ikke er flag ud for spillerne, mens der opstod tekniske udfordringer ved gennemgangen på 888 Poker.
Dobbelt dansk sejr i $55 Mini Bounty Builder, $200KG
Feltet landede på 3.957 spillere, hvilket betød at garantien lige præcis ikke blev nået. Med tre spillere tilbage sidder der to danske tilbage, KajGysto slutter som treer og casher totalt $9.741, mens Jaffari44 tager den ned og scorer hele $20.856.

Alper Seker treer i $11 Mini Sunday Cooldown (Turbo Mystery Bounty), $40KG
Alper Seker skyder to gange i forsøget på at gå helt til tops, men må tage til takke med en flot 3. plads og $2.007 til rullen. Flot i et felt på 4.777 spillere.

AndersLau1 treer i $11 Mini Sunday Fenomeno, $25KG
Anders Nøhr Lau, som gemmer sig bag nicket AndersLau1, er bosiddende på den jyske vestkyst og var tæt på det helt store, men måtte til sidst være tilfreds med en flot 3. plads og $2.120 til rullen.

Sejr til DealMeAce i Bigger $109, 20KG
Dansk Poker modtog søndag besked fra Søren Rasmussen, som er bag nicket “DealMeAce“, han ville lige gøre opmæksom på, at han lige havde nappet en sejr på PokerStars.
Søren satte 189 spil på plads og sikrede sig gode lommepenge til sin månedslange rejse til Tanzania, som starter i morgen.

Dansk Poker:
Hej Søren – du skrev til os:
Søren:
Ja, jeg skriver, fordi I sidste gang, jeg vandt en ordentlig røvfuld, havde overset mig!
Dansk Poker:
Det beklager vi selvfølgelig mange gange her hos Dansk Poker! Nu vi er i gang – vil du ikke lige fortælle lidt om dig selv?
Søren:
Jo, selvfølgelig. Jeg er 59 år og bor i Silkeborg. Jeg spiller mest live poker i Horsens Poker Klub, hvor jeg har været fast gæst i mange år. For cirka et år siden begyndte jeg at tage spillet lidt mere seriøst – jeg lavede en aftale med min kone: Hun får halvdelen af gevinsterne, og så accepterer hun til gengæld, at jeg bruger tid på min hobby. Jeg spiller dog kun live én gang om ugen. “Lucky wife, lucky life”, som man siger.
Dansk Poker:
Det lyder som en solid deal! Spiller du også andre steder?
Søren:
Ja, de sidste par måneder har jeg faktisk været en del på Casino Munkebjerg til deres ugeturneringer – og jeg har også fået nogle rigtig fine pengepræmier med hjem derfra.
Dansk Poker:
Fedt at høre! Og hvad med online?
Søren:
Jeg spiller online på Danske Spil under navnet ShakibaM, og på PokerStars som DealMeAce. I morgen rejser jeg til Tanzania i en måned – og der skal jeg helt sikkert på casino og spille poker mod de mange kinesiske gæstearbejdere, der eftersigende elsker at smide penge til højre og venstre.
Dansk Poker:
Det lyder som et eventyr – held og lykke dernede, Søren! Vi glæder os til at høre, hvordan det går.

Privat billede: Søren Rasmussen efter sejr i Horsens Pokerklub.
Småt brandbart
Der var ikke så meget at finde, så vi napper lige disse sekundære placeringer med også.

