Vierbareinde er CL på FT blandt sidste ni spillere i gigantisk skud på DSP

Dansker chipleader i $108 Mystery Bounty Main Event på FT

Forestil dig at være på finalebordet som chipleader i en af de største årlige onlineturneringer med en førstepræmie på $387.864. Det er scenarioet for danske Vierbareinde i aften kl. 20.30.

Drømmescenarioet – kæmpe lir – gigantisk spænding – fantastisk mulighed. Ja, superlativerne er mange – men det er med garanti en spændt dansk chipleader, der skal spille finalebord i aften på Danske Spil Poker. Ikke mange får sådan en mulighed i hele deres pokerkarriere.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Der var ingen nævneværdige danske resultater på 888poker i dag, så vi starter med det mest spændende – på Danske Spil Poker.

Danske Spil Poker – mandag

For Vierbareinde er det ikke en normal tirsdag i vente. Måske har danskeren ikke sovet særligt godt i nat – vent og drejet sig i løbet af natten med alt den adrenalin i kroppen. Forståeligt nok – for det der venter kan potentielt være flere millioner kroner værd.

Danskeren er chipleader på finalebordet blandt de sidste ni spillere i $108 Mystery Bounty Main Event med $5 millioner garanteret. Vierbareinde er sikret $38.737 og har vundet $1.402 i bounties indtil videre. Der er flere Mystery Bounties på spil, men titlen og de store penge øverst må være målet.

Potentielt så ender en turnering som denne ofte med en deal af en slags – måske 3, 4 eller 5-vejs. Vi får se. Det bliver i hvert fald spændende at raile Vierbareinde i aften når de starter igen kl. 20.30.

Bedste dansker udover chipleaderen blev HotSpirit, der blev nr. 15 til samlet $12.746.

Der var i øvrigt 63.029 totale entries i turneringen, som tillod at man spillede flere dag 1 flights og kunne tage chipstacken fra ALLE disse videre til dag 2, som blev spillet i går mandag den 27. april 2026.

Mandag var der også en flot dansk sejr til DKZ3XA i $55 Fifty Stack med $20.000 garanteret. Sejren gav danskeren hele $4.168. Tillykke.

Det var ikke mange bounties det blev til for King24241 i $88 Bounty Hunters Deepstack Turbo med $12.500 garanteret. Samlet endte præmien for 2. pladsen dog på $1.555.

Der var også en 2. plads til SilkRoadRiver i $150 Omaholic Bounty Big Bounties med $20.000 garanteret. Samlet endte præmien på $1.545.

LADY_GAGA_6 vinder samlet $642 for en 4. plads i $25 Bounty Overload Monster Bounties med $125.000 garanteret.

PokerStars – mandag

Der var desværre ikke så meget at råbe hurra for på Stars i flerdags-eventsene. Bedste dansker blev færingen Makeplay på en 27. plads til samlet $2.168 i Sunday Million-erstatningen Mystery Bounty Series: $75 NLH Sunday Special med $350.000 garanteret.

Bedste danske resultat på Stars mandag var DenGamleDame i $55 Mini Bounty Builder HR PKO med $50.000 garanteret. Samlet endte præmien på $3.033.

I Mystery Bounty Series: $11 NLH Ten Percenter med $50.000 garanteret (hvor Mystery Bounties begyndte med 10% af feltet tilbage – deraf navnet) blev milDaBEST blot nr. 176, men via lidt hjælp fra Fru Fortuna, så endte præmien samlet på $598.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail