Dansk Poker Awards, konkurrencer, sidste kvaller og mere

DM starter i morgen: Sidste chance!!

I vores nedtællings artikelserie er vi kommet til “the penultimate day” inden DM 2025 starter i morgen på Casino Munkebjerg med det første dag 1 flight. I den forbindelse så vil vi prøve at opsummere, hvad du skal huske inden DM starter.

Der har været mange artikler og meget information. Så for at være sikker på, at vores læsere ikke misser noget, så har vi besluttet at samlet info til jer her.

Stem til Dansk Poker Awards

Først og fremmest, så er det snart sidste chance for at stemme til Dansk Poker Awards. Deadline er på mandag den 1. september.

Vi har modtaget over 1.200 stemmer og selvom afstemningen har sat tempoet ned, så kommer der stadigvæk stemmer ind i ny og næ.

Herunder kan du stemme, hvis du ikke har gjort det endnu. Artiklerne kan du finde her: Årets Spiller, Årets Præstation, Årets Hobbyspiller og Årets Talent.

Danske Spil Poker med sidste onlinekvalifikation

søndag den 31. august kl. 20.00 spilles den allersidste online kvalifikationssatellit til DM på Danske Spil Poker i denne omgang. Om du skal sikre din første DM-ticket eller en af mange, så findes der ikke flere online muligheder efter på søndag. Så ind på softwaren og tilmeld dig i klienten. Dansk Poker forventer over 50 DM-tickets i spil, så hvorfor skulle det ikke blive dig der vinder en af disse?

Foto: Lobby fra Danske Spil Poker

Konkurrencer – med spændende præmier

Som vi skrev om i onsdags i denne artikel, så har Dansk Poker to konkurrencer kørende lige pt. Tilmeldingerne til konkurrencerne kommer ind stabilt, men du vil blive overrasket over, hvor god en chance du har for at vinde, hvis du blot deltager. Så send en e-mail til os og vær med i konkurrencen – så kan det være dig, der bl.a. vinder en times gratis coaching eller et 500 kr. gavekort.

Månedskonkurrencen – vind enten et sæt WSOP-spillekort fra Pokershop.dk, et 500 kr. gavekort til Poker Tours eller adgangsbillet inkl. drinks til fem personer fra Casino Marienlyst. Læs mere her og tilmeld dig.

DM-konkurrencen – vind enten en times gratis coaching eller en Dansk Poker hoodie. Læs mere her og tilmeld dig ved blot at sende en e-mail.

ChipCounts med en kæmpe opgradering til DM

Som vi skrev om for en uges tid siden i en uddybende artikel, så har Dansk Poker og Daniel Strøm gået sammen omkring en løsning på chipcounts i vores liveblogs.

Hjemmesiden der benyttes til dette er: Chipcounts.io

Skal du spille DM, så har du altså muligheden for at registrere dig på denne side og så vil din chipcounts blive uploadet i vores liveblog via et api. Det er fuldstændigt gratis at registrere sig, og det vil være en smart måde både for dig selv, for venner og familie og selvfølgelig livebloggens læsere at følge med i, hvordan det går for spillerne i turneringen.

Skal du spille DM på Casino Munkebjerg i weekenden, så bliver du blandt de første, der får denne specielle mulighed. Så ind og registrere dig og del siden med venner og familie.

Livekvalifikation på Casino Copenhagen

Det er også snart sidste chance at få plads i den 900 kr. store livekvalifikation til DM, som spilles på Casino Copenhagen på tirsdag den 2. september kl. 19.00. Der er 200 pladser i satellitten og lidt over halvdelen er solgt. Normalt bliver den tæt på udsolgt, men det skal siges, at der køres 900 kr. livesatellitter hver dag kl. 20.00 både onsdag den 4. og torsdag den 5. september.

I skrivende stund er der udsolgt til samtlige dag 1 flights – men som vi har nævnt et par gange før, så kan der releases billetter når spillere går videre fra tidligere flights, så hold øje med hjemmesiden.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail